En lækage er en utæthed – en langsom udsivning af vand. Det kan skyldes et utæt vandrør, et rør der ikke er samlet ordentligt, toilettet der løber eller en vandhane, der står og drypper, frostsprængning mm.
Et utæt vandrør betyder først og fremmest et spild af vand og en større vandregning. En lille utæthed på størrelse med et punktum kan lække 70 liter om dagen.
Og udover at du må betale for vand, som du slet ikke har haft glæde af, kan utætheder give følgeskader, som ødelægger materialer og betyder en masse besvær og spildte penge, og mulig forurenet vand i din vandhane, man kan blive syg af.
Har du en lækage skal du kontakte din vvs-installatør. Han kan både rådgive dig og hjælpe dig med at finde årsagen til lækagen.
Et brud er et sprængt vandrør, hvor vandet fosser ud og hurtigt giver udslag på din vandmåler.
Har du et brud, er det en god ide omgående at lukke for vandtilførslen for at begrænse eventuelle skader. Se under åbne/lukke for vandet. Kontakt vandværket ved tvivl eller klik på dette link
Du skal også hurtigst muligt kontakte dit forsikringsselskab. De kan rådgive dig om, hvordan du skal forholde dig, og hvad du skal gøre.
Bor du til leje, skal du melde bruddet til ejeren/administrator.
Et brud kan forvolde store skader, og det er vigtigt at reagere hurtigt.
Ved brud er det muligt at ansøge om refusion for utilsigtet forbrug. Læs mere om det og find ansøgningsskemaet på linket herunder.
Din fjernaflæste vandmåler er koblet til et it-system, der registrerer store ændringer i vandforbruget.
Hvis din vandmåler ikke står stille, hverken når du sover eller er på arbejde, så har du med stor sandsynlighed en lækage.
En stor stigning i vandforbruget over en time, indikerer et brud. I begge tilfælde vil du modtage en alarm på SMS, hvis du er tilmeldt Målerportal appen der findes til både Android og IOS.
LINK: https://www.meterportal.eu/
Imodsatfald, vil vandværket lukke for vandet og lægge en besked i postkassen.
Hvis skaden ikke er udbedret inden 2 uger, bliver vandlukningen plumberet og kan kun åbnes ved henvendelse til vandværket om dokumenteret skadesudbedring.
Brydes plomben risikerer man poilitianmeldelse.
Efter afbrydelse af vandforsyningen enten fra vandværket eller hos dig selv.
Når vandforsyningen har været afbrudt og åbnet igen, kan du opleve, at vandet farves rødbrunt eller mælkehvidt.
Det er helt uskadeligt og skyldes ændrede tryk/strømningsforhold i vandledningerne på grund af afbrydelsen.
Du skyller misfarvningen ud af rørene ved at lade vandet løbe, indtil det igen er klart.
Misfarvet vand kan også skyldes dine egne vandrør. Det kan for eksempel forekomme, når dine vandrør er meget nedslidte.
Hvis det misfarvede vand skyldes dine egne vandrør, kan vandværket ikke hjælpe dig.