Den første kommunikationsmodel blev lavet i 1930'erne af amerikaneren Harold D. Laswell. Det var en meget enkel model, med nøje sammenhæng mellem afsenderens budskab og kommunikationens effekt.
Laswell udviklede senere (i 1948) denne model til den såkaldte Kanylemodel, også kaldet De fem H'er (Hvem siger Hvad i Hvilken kanal til Hvem og med Hvilken effekt). Laswell mente, at hvis blot afsenderen gjorde sit arbejde godt nok, kunne han/hun nærmest 'sprøjte' sit budskab direkte ind i modtageren.
Det grundlæggende udgangspunkt er:
Hvem er afsenderen?
Hvad er budskabet?
Hvem er målgruppen?
Hvilket medie bruges?
Hvilken effekt ønsker afsender at opnå?
Når man arbejder med kommunikation og reklame, ønsker man at det valgte medie (fx annonce/plakat/website) både skal indeholde:
noget, der fanger opmærksomheden
og noget, der kan skabe handling
samt noget der kan sikre overgangen til den ønskede handling. Dette kan beskrives med AIDA-modellen.
Når man skal vælge positionering og virkemidler, skal man helt overordnet tage hensyn til om man vil informere eller manipulere.
Den amerikanske psykolog Abraham Maslow udarbejdede i 1940'erne den såkaldte 'behovspyramide' som bygger på at visse behov, fx for føde og sikkerhed, skal tilfredsstilles før andre behov bliver relevante.
Lidt firkantet gælder det at produkter der er rettet mod vores basale behov, sælges med relativt informerende reklamer, hvorimod produkter rettet mod de højereliggende behov – ikke mindst nydelses- og underholdningsprodukter samt produkter der er rettet mod vores selvforståelse – ofte sælges ved hjælp af mere manipulerende reklamer.
En moderne kommunikationsmodel, der tager højde for modtagerens 'virtuelle firewall', der hindrer eller afbøjer uønsket kommunikation :
Det er ikke sikkert, at modtageren/målgruppen er modtagelig for kommunikation. Og det er ikke sikkert, at ens signaler bliver forstået på helt samme måde, som man ønsker det.
Støj er ikke kun noget, der knaser. Alt, hvad der forstyrrer en kommunikation og hæmmer modtageren i at afkode budskabet er støj.
Afsenderen kan støje ved at sende for mange signaler af sted. Det gør modtageren forvirret. Et signal må ikke være så simpelt at det fremstår fordummende, men omvendt må budskabet ikke være mere kompliceret, end at målgruppen kan forstå det – hvis de vil!
udviklet af Bruno Ingemann, RUC 2002.
Formål: Hvad er formålet med kommunikationen?
Præmis: hvilket indtryk skal læseren skal sidde tilbage med? (formuleret i én sætning)
Effekten: Blev formålet indfriet - og præmissen forstået?
Afsender: Hvem? Hvilket person, virksomhed eller organisation. Og hvilket image/brand har denne? Her er det vigtigt at vide at et image er hvordan virksomheden bliver opfattet af forbrugeren og et brand er hvad virksomheden sender ud – altså hvordan virksomheden gerne vil ses af forbrugeren.
Målgruppe: Her kan der ses på alder, køn, uddannelse, indkomst, social status, livsstil etc. Det vil altså sige de demografiske informationer. Derudover kan man også kigge på om forbrugeren har en forhåndskendskab til produktet – altså hvad ved de i forvejen og hvilke barrierer kan der være i forbindelse med produktet?
Indholdet: Hvilken fakta/råstof skal der benyttes? Kan vi tilføje ny viden, til allerede kendt viden? fx at tage udgangspunkt i et kendt problem og dermed tilføje ny viden til, hvordan dette problem kan løses?
Mediet: Hvilket medie/medier skal bruges i forbindelse med dette produkt? Dette kan være en flyer, brochure, hjemmeside etc. Derudover er det værd at kigge på hvilke ressourcer virksomheden har; har de råd til en tv-reklame, eller er en flyer mere budgetvenlig? Derudover skal der være fokus på hvordan dette distribueres ud til målgruppen; skal flyeren deles ud til folk i gågaden eller skal den sendes med posten rundt?
K-miljø/situationen: I hvilken situation vil brugeren støde på denne type kommunikation? Opleves der en push eller pull effekt? Altså går forbrugeren af egen fri vilje ind på en hjemmeside, eller bliver den “lokket” af pop-op vinduer på andre hjemmesider.
Udformningen: Dette vil aldrig være første step i denne model, men noget man tager fat på, når de andre “boller” er blevet gennemgået. – som sagt kan det ske at man under udformningen finder ud af at målgruppen ikke rigtig passer sammen med det produkt man ønsker at udforme, og man vil derfor være nødt til at vende tilbage i processen, og ændre i sine udsagn. – som sagt er det en dynamisk proces og model.