Typografi er et kunsthåndværk og et speciale inden for design, hvis formål er at behandle tekst ud fra æstetiske og funktionelle overvejelser - bl.a. skrifttype, skriftstørrelse, komposition og farver. Vi kommunikerer hele tiden med ord, grafik og logoer, og bag hvert kommunikationsdesign ligger der overvejelser over valg af typografi, fonter, farver, layout og lign.
I dette forløb skal vi arbejde med typografi, grafik og logoer - samlet set skal vi arbejde med kommunikationsdesign.
I arbejdet med kommunikationsdesign, skal vi arbejde med forskellige små øvelser forud for et lidt større projekt, design af menukort til en kaffescooter
Når man arbejder med kommunikationsdesign, er skrift grundstenen. En skrifttype kaldes for en font i kommunikationsdesign. Fonten kan have afgørende betydning for, hvordan vi opfatter et budskab. Fonten er det grundelement, der gør, at kommunikationsdesign rent procesmæssigt adskiller sig fra de andre designdiscipliner.
Der findes flere fontfamilier. Vi arbejde ofte med, hvordan vi kan gøre en tekst brugervenlig. Det handler bl.a. om brugen af store og små bogstaver, skriftstørrelsen, overskrifter samt afstanden mellem bogstaverne.
Antikva: Fonten antikva har seriffer. Det vil sige, at det ligner at bogstaverne har små fødder. Fødderne danner en form for linje under ordene, hvorfor det med antikva-font er lettere at følge linjerne og dermed hjælpe os til at læse hurtigere i en længere brødtekst. Antikva benyttes til printede lange tekster. Et eksempel på antika-font er f.eks. Times New Roman
Grotesk: En grotesk font er uden seriffer, og den er derfor velegnet til kortere tekster og overskrifter. Vi vælger ofte en grotesk font til tekster, som ligger online. Eksempler på groteske fonte er f.eks. Arial, Tahoma og Calibri
Pladeserif: En pladeseriffont, også kaldet en egyptienne-font, har seriffer lige som en antikva-font. Serifferne i egyptienne er kraftige og pladeformede og kaldes for pladeseriffer. Selve bogstavstregen i egyptienne er fed. Et eksempel på egyptienne er f. eks. Rockwell
Skriveskrifter: skriveskriftfonte betegner de fonte, der efterligner håndskriften. Det giver et meget autentisk og gammeldags indtryk.
Ud over de forskellige fontfamilier, så kan man også arbejde med bogstavernes form og udtryk ved at være opmærksom på nedenstående udtryk. Valget af skrifttype og skriftfamilie afhænger meget af det medium, der skal bruges. For eksempel fungerer flere antikva skrifttyper bedre på papir end på skærm, fordi de har for mange små og fine detaljer. Valget afhænger ofte af det signal, som man ønsker, at skrifter skal sende. Antikvaskrift kan ofte bruges til at udtrykke noget traditionelt, groteskskrifter er mere moderne og fremstiller oftest et regelmæssigt og velordnet univers, mens skriveskrifter kan være mere personlige, romantiske, uhøjtidelige eller barnlige.
Små og store bogstaver: Når man arbejder med fonte, skal man beslutte, hvordan man vil bruge dem. I alle fonte findes både minuskler (som bogstaver) og majuskler/versaler (store bogstaver). Ved titler, overskrifter o.l. kan der ofte være flere årsager til at arbejde udelukkende med majuskler, hvorimod brødtekster med fordel kan skrives med minuskler og blot stort begyndelsesbogstav.
Fontstørrelse: Fontens størrelse har stor betydning for en læsevenlighed og tydelig
Ordinær: Når man taler om det ordinære, henviser man til bogstavernes grundform, dvs. sige hvor der ikke er arbejdet med andre indstillinger, og de fremstår i deres rene form
Kapitæler: Hvis alle bogstaverne er skrevet i versaler/majuskler og de har den samme højde i skriftens x-højde.
Skriftvarianter kendes fra computeren, hvor alle skrifttyper kan varieres i bl.a. fed, kursiv og fed kursiv.
Udover de forskellige skriftfamilier, så skelner man mellem forskellige typer typografier
Display-typografi
Læse-typografi
Konsultativ typografi
Til hver type prioriteres kravene til funktion, æstetik og teknik/økonomi forskelligt.
Display-typografi:
Display betyder "at vise eller stille til skue". Det er lige netop meningen med denne form for skriftbehandling - den skal nemlig fange din opmærksomhed som modtager ved at benytte en grafisk effekt, der får den typografiske form til at passe sammen med ordenenes indhold. Det kan gøres gennem valget af skrift eller ved at tilføje skygger, en baggrund eller en lille illusion. I displaytypografi lægges der mest vægt på de æstetiske krav til grafisk form og originalitet (Birkvig, 2001). Display-typografi er oftest skrift, der skiller sig meget ud ved at være i stor fontstørrelse, der skaber hierarki i kommunikationen, og fanger blikket først. Det er oftest denne form for typografi der anvendes til titler/rubrikker. Her vil man også typisk se en mere udbredt anvendelse af majuskler, da de er med til at skabe blikfang, eller en grafisk leg med bogstaverne, hvor bogstaverne støtter ordnede betydning/meddelelse (jvf. bløde skriftformer, bogstav som illustration, bogstavstillads s. 26)
Læse-typografi
Betegnelsen kan sidestilles med "brødtekst", hvilket betyder en tekst af en vis længde. Kravene til typografiens funktion er, at teksten kan læses uden besvær. Samspillet mellem skriftfontens størrelse, linjelængde og linjeafstand er de vigtigste ting, da de er afgørende for læsbarheden. Kommunikationens situation er her vigtig - er det f. eks. længere tekst til et online medie, ville man typisk vælge en grotesk font, som er nem at læse, da den ikke har seriffer, men skriver man derimod en længere tekst i et blad, så vil man typisk vælge en antikva-font med seriffer og en tydelig grundlinje, som støtter øjnene i læsningen.
Konsultativ-typografi
Konsultative tekster og typografier bruges, hvor du søger en bestemt oplysning - og ikke læser hele teksten fra start til slut. Det er elementer i den tekstlige kommunikation der skiller sig ud. Du konsulterer altså andre ord med typografien, så de træder frem, som man f.eks. ser det på blanketter, prislister, tabeller, fortegnelser og lign. Her kan man ofte benytte sig af fed, kursiv og fed-kursiv, men man kan også arbejde med linjeafstand og afstanden mellem bogstaverne samt grupperingen og placeringen af tekstelementerne.
Begreber fra teksten, der refererer til tekstens arrangement
løs bagkant
løs forkant
symmetrisk eller centreret
figursats
fast for- og bagkant
*Ovenstående teori er fra "Designbogen" af Rikke Kristensen m.fl. (2017), PRAXIS, Nyt Teknisk Forlag
Gennemgang af teori
Udvælg en sætning/strofe fra en sangtekst
Indsnævr til 2-4 ord
Afprøv skrifttyper, opsætning, farver som anvist i oplægget nedenfor til højre
Lav et refleksionsskriv over, hvad I har lært, og gem det hele i jeres portfolier
OBS: Øvelsen går ud på at arbejde eksperimenterende med de forskellige skrifttyper med henblik på at finde ud af, hvilken signalværdi de forskellige skrifttyper har. Det er derfor vigtigt, at I anvender jeres teoretiske viden, og når I skal skrive jeres refleksionsskriv.
Jeres arbejde afleverer I i elevfeedback, og husk også at gemme det i jeres digitale og fysiske portfolie/mappe.
Evt. Hvilken skrifttype vil du anvende, hvis du skulle lave visitkort til hhv. en blomsterforretning, en bryllupsarrangør en bedemand og en revisor? Begrund valgene
Lav et visitkort til enten en brudekjoledesigner eller en tømrermester. Find på et navn, en adresse og andre relevante oplysninger. Sørg for, at valget af skrifttype, billede og farve kommunikerer på en måde, der er hensigtsmæssig for forretningen.
Gennemgang af teori - gestaltlovene
Tag et stykke A4 papir og fold det vertikalt. Glat papiret ud og fold det 2 gange horisontalt, således at der opstår 6 identiske felter. Lav 6 forskellige kompositioner ved hjælp af kvadrater. Der skal laves 2 statiske kompositioner, 2 dynamiske kompositioner og 2 harmoniske og/eller symmetriske kompositioner.
Arbejd med gestaltlovene: Tag et stykke A4 papir og fold det vertikalt. Glat papiret ud og fold det 2 gange horisontalt, således at der opstår 6 identiske felter. Lav 6 forskellige kompositioner ved hjælp af geometriske former eller lign. Der skal laves kompositioner, der viser loven om lighed, loven om lukkethed, Loven om nærhed og loven om forbundethed. Derudover skal I lave en komposition, der er flad og en komposition med dybde (tænk i for-, mellem- og baggrund). Her bestemmer I selv motivet.
Nóter jer de forskellige kompositioner, og tal jeres arbejde igennem med en makker. Hvad gør de forskellige kompositioner, hvilken virkning har de, hvordan kommunikerer de?
Refleksion: Lav et refleksionsskriv over, hvad I har lært i arbejdet med komposition og læg det hele i jeres portfolie
Lav et visitkort til enten en brudekjoledesigner, en IT-mand eller en tømrermester. I kan enten finde en på nettet, som I tager udgangspunkt i, eller finde på et navn, en adresse og andre relevante oplysninger selv. Sørg for, at valget af skrifttype, illustration og farver kommunikerer på en måde, som er hensigtsmæssig for forretningen/afsender. Anvend jeres viden om komposition, typografi og layout i jeres arbejde
Skab tre billeder med farvekontraster (I kan igen anvende pixlr.com/editor, som I har arbejdet med før). Alternativt kan I også arbejde Gimp, KRITA, Pixlr og evt. inkscape.
I kan arbejde med udklippene fra billederne og arbejde med jeres collager i Photoshop/GIMP, og så efterfølgende copy og paste det over i et powerpoint, så I gemmer det hele samlet der (se min powerpoint)
Find billeder på nettet, der hver især har en overvægt af henholdsvis de 3 primærfarver og de 3 sekundærfarver (dvs. ét billede med gul som altdominerende farve, ét billede med rød som altdominerende farve osv.)
Skær de dele af billederne ud, som du finder mest interessante. Alle billeder skal skæres til.
Indsæt billederne to og to i et pixlr.com/editor, GIMP el. lign, således at du skaber ét billede med varm-kold kontrast, ét billede med komplementærkontrast, ét billede med lys-mørke kontrast.
Forsøg at lave et billede ved hjælpe af elementer fra flere billeder og prøv at få det færdige billede til at se fedt ud. Ryk rundt på dine billedelementer, skift størrelse, vend og drej, overlap, tænk om du kan bruge noget af din viden om komposition (evt. dybdekomposition).
Gem dit færdige arbejde i høj opløsning, og gem det i din portfolio.
Refleksion: Tænk over, hvad du har lært i arbejdet. Hvordan virker farver, og hvordan kan man bruge dem strategisk i sit kommunikationsdesign? Anvend fagbegreberne.
Fotoredigering: Hvis I gerne vil arbejde videre med billedredigeringen, kan I anvende videoerne nedenfor med en manual.
Obs: Synes I det er besværligt at arbejde med billederne i programmerne, når I skal klippe og klistre, kan I gøre denne del analogt, ved at printe billederne ud og klippe klistre i hånden.
Tutorial af Christian Hagelberg
Tutorial af Christian Hagelberg