Studietur til Dresden
2023
2023
I uge 38 skal vi på studietur til Dresden, hvor I skal se, opleve og forstå byen gennem bl.a. designbriller. I ugerne op til, vil vi i undervisningen snakke om arkitektur og byrum, og hvordan vi oplever og forstår de levende og fysiske omgivelser, som vi interagerer med, og hvordan vi anvender teknikker og metoder til at indfange og sætte ord på disse oplevelser. I skal altså tage design/arkitektbrillerne på og kigge op, ned, til siderne, rundt og anvende alle jeres sanser til at opleve byrummet anderledes, end hvis I besøgte byen som alm. turist.
I rejser i fagene Design B og Teknologi A, og forløbet er et SO-forløb.
På turen vil I komme til at arbejde med problemstillinger og analyseværktøjer inden for design- og teknologifaget, som I også skal tænke ind i jeres arbejde.
I design skal vi have fokus på sammenhængen i og oplevelsen af byrummet, og i teknologi skal I have fokus på udvalgte teknologier og det, at skabe et rum - vi skal altså arbejde med forskellige måde at interagere, analysere og forstå et byrum.
Når vi er i Dresden, skal du, sammen med din projektgruppe, møde byen med en faglig nysgerrighed og bruge opholdet på at indsamle, registrere og fastholde en masse erfaringer og viden om særlige kulturelle, politiske, æstetiske, tekniske forhold, der karakteriserer stedet. På turen skal I præsentere forskellige spændende steder og bygninger rundt omkring i byen, samtidig med I skal bevæge jer rundt på egen hånd og indsamle empiri. Først og fremmest skal I udvikle og udnytte jeres færdigheder i at opdyrke og anvende empiri, foretage registreringer og dokumentere jeres oplevelse af de byrum, I bevæger jer rundt i. Overordnet skal I - udover at få en masse gode oplevelser på turen – sørge for, at I kommer hjem med en rig dokumentation for jeres undersøgelser, som I så skal drage konkret nytte af i det fortsatte projektarbejde tilbage på skolen.
Opgaven på turen er delt op og består af flere delelementer, som relaterer sig til både design og teknologi
Baggrundsanalyser/ kulturhistorisk analyse
I grupper skal I hjemmefra forberede en præsentation om givne steder/bygninger/emner, som I præsenterer på stedet. Når I præsenterer, skal I være faktuelle ift. årstal, arkitekter, stilart og betydningsfulde begivenheder, der er vigtige for at forstå bygningen/pladsen/stedet. Vi skal på byvandring, hvor I skal præsentere jeres bygning/byrum :)
Rumlige analyser
Registrering og skitsering: Ved hjælp af tegning, skitser og foto skal I søge at indfange oplevelsen af rummet og skildre detaljer ved jeres udvalgte sted. Tænk her i proportioner, perspektiver og voluminer.
Jan Gehl: Indfang stedets oplevelse ved at undersøge rummet ud fra Jan Gehls 12 kriterier. Indfang 2 eksempler på hvert af Gehls overordnede kvalitetskriterier for byrum i fotos (beskyttelse, komfort, herlighed)
Kevin Lynch: Mentalt kort (Collage) - Fotodokumenter området m. eksempler ud fra Kevin Lynchs symboler (Path, landmarks, nodes, districts, edges)
Sociokulturelle analyser: Observer området, og forsøg at kortlægge og identificere rummets bevægelsesmønstre og flow (hvordan folk færdes, bruger og bevæger sig i byrummet).
Undersøgelse af brugsgenstand i byrummet
Vælg en brugsgenstand i byrummet (lampe, skraldespand, bænk, cykelstativ e.l. ... altså IKKE en statue/kunstgenstand). Når I undersøger jeres valgte genstand, skal I gøre følgende:
optage en kort demonstrationsvideo
udfærdige en produktbeskrivelse
foretage en opmåling
producere tegninger (skitse i hånden + teknisk tegning af emnet i dobbelt retvinklet projektion. Evt. også en perspektivtegning i et tegneprogram)
Evt. foretage en teknologianalyse
Når vi er tilbage igen, skal I anvende den indsamlede empiri til at lave et produktdesign, der på en eller anden måde kan bidrage til oplevelsen af jeres byrum. Om det er en bænk, en stol, en skraldespand, en skulptur, en rumopdeler/afskærmer eller noget helt sjette er op til jer. I skal nå frem til, hvad det kan være ud fra jeres undersøgelser og analyser af byrummet.
Jeres valg af designprodukt skal kvalificeres på baggrund af Jan Gehl og Kevin Lynch's analyseteori, så I identificerer, hvordan I kan optimere oplevelsen eller brugen af det konkrete byrum ud fra jeres produkt. Jeres produkt kan fx. være en bænk, afskærmning, belysning, etc. Det skal bare være et produkt, som på en eller anden måde kan kvalificere oplevelsen og brugen af jeres byrum.
Præsentation: På baggrund af jeres undersøgelser og designarbejde skal I præsentere jeres arbejde, designløsning og designproces mundtligt på klassen, hvor I redegør for jeres valg og arbejdsproces med at identificere og forstå rummets brug og identitet.
Inden for SO-området, skal vi arbejde med nøgleproblemstillingen, digitalisering, design og innovation.
Faglige mål
undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering
søge, vurdere og anvende fagligt relevant information
kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen
vurdere forskellige fags og metoders muligheder og begrænsninger i arbejdet med problemstillingen
I skal arbejde i grupper både herhjemme og på turen, når I skal forberede jeres oplæg og registrere på turen.
Gruppe 1: Storm, Jonas, Carl-Johan (Militærhistorisk museum)
Gruppe 2: Silke, Michel, Lukas (Markthalle)
Gruppe 3: Gustav, Emil, Magne (Fürstenzug)
Gruppe 4: Sebastian J, Sebastian H, Smilla (Rundkino)
Gruppe 5: Cecilie, Ditte, Ejnar (Brühls terrace)
Gruppe 6: Andrea, Magnus, Isabella (Krystall palats)
Gruppe 7: Klara, Amalie og Hannibal (Kunsthoffpassage)
UFA kristallpalast
Brühls terrace
Frauenkirche
Kunsthofpassage
Militær historiske museum
Gemälde Galleri Alter Meister
Gläsene Manufaktur
Semperoper
Neue Synagoge
Zwinger Paladset
Fürstenzug
Rundkino Dresden
Markthalle Dresden
Dreikönigskirche
Indsæt jeres LIVE-registreringer af jere byrum i de forskellige Padlets nedenfor, så vi får gemt og registeret jeres undersøgelser med det samme :)