Levende byrum

Hvad dækker arbejdet med levende byrum over?

I dag lever mere end halvdelen af verdens befolkning i byer. Byerne udvikler sig, forandrer sig, og i det meste af verden vokser de til stadighed. Hvor livet i byen før i tiden var præget af nødvendige aktiviteter som arbejde, handel og transport, drejer bylivet sig i dag meget mere om fritid og lyst.

Det fælles areal, som opstår mellem husene, byens gader og pladser, torve, parker, er rammen om en vigtig del af udendørsaktiviteterne i byen og spiller en stor rolle for både indbyggernes og turisternes oplevelse af byen. Selvom vi måske ikke tænker bevidst over byens rum, kan vi ikke undgå at blive påvirket af den måde, vores by er struktureret og indrettet på. At opleve byens rum er simpelthen et grundlæggende element i vores kultur: på cykel til og fra skole eller job, en gåtur hen i parken, et hvil på trappen ved åen, havnen eller på torvet, med bus gennem byen for at besøge venner i en anden bydel. Livet mellem husene - i det man kalder det offentlige rum - har stor betydning for os, men vi er ikke herrer over det offentlige rum på samme måde, som vi råder over vores private rum, boligen. De offentlige rum planlægges, kontrolleres og reguleres af kommuner eller andre instanser i lokalområdet.

Op gennem historien har byplanlæggere og arkitekter observeret menneskers bevægelsesmønstre og adfærd i byens offentlige rum. De har gjort sig tanker om og opstillet regler for ”den ideelle by” og ”den gode plads”, som forekommer indlysende, ja, næsten banale. Mange af os har som turister oplevet begejstring og velvære, når vi kommer til klassiske byer i Italien og Frankrig, eller til Prag eller Berlin og lagt fotos op på Instagram og Facebook med smukke huse, historiske bygninger, krogede gader, imponerende pladser og livfulde torve – måske uden at tænke videre over, at den naturlige harmoni, som vi umiddelbart oplever og elsker, skabes af helheden og samspillet mellem bygningerne, vej- og pladsbelægninger, byrumsinventar og beplantninger. Vi har også oplevet, at ikke alle byrum er gode – i hvert fald ikke for alle, og ikke altid og for enhver funktion. Måske kender vi fra vores egen by eksempler på offentlige rum i byen, der ikke fungerer optimalt, hverken for turister eller byens indbyggere.

Vi oplever med kroppen og registrerer byens rum ubevidst, når vi bevæger os igennem dem og opholder os i dem. Hvis der sker ændringer i byrummet, bliver vi mere bevidste om vores brug af byrummet, fx hvis torvet møbleres med en ny type bænke og affaldskurve, en skulptur flyttes eller fjernes, en plads omkranses af betonblokke som terrorværn, eller byens rum underkastes restriktioner og mere eller mindre affolkes som fx i 2020-21 under Coronapandemien. Ofte bliver ændringer i ”vores” byrum genstand for heftig debat i lokalpressen. Der foregår til stadighed en kamp om byrummet: Skal den gående eller kørende trafik prioriteres? Skal der være liv eller parkeringspladser? Skal eksisterende kulturarvselementer som fx brostensbelægning og smedejernslygtepæle bevares, eller skal det nye kvarter udstråle ensartet nyt? Skal der inviteres til ophold eller bevægelse, rolig eller pulserende stemning? Skal der være plads til et kunstværk, eller er det vigtigere med leg og sport? Hvordan skaber man både æstetisk sammenhæng og funktionel variation i byens rum? Hvordan sikres tryghed for alle – også mere marginale eksistenser i storbyerne? Når bylivet ændrer sig, skal der være plads til nye funktioner og nye bæredygtige løsninger, men hvordan?

Tekst og billeder fra bogen:
Busk, Charlotte Katrine (2023): Design til byrum i "Design- og arkitekturbogen". Forlaget Columbus

Introduktion til arbejdet med levende byrum

Inden I skal ud og undersøge et konkret byrum og undersøge arkitekturen i Dresden, skal I undersøge, hvad der menes med byrum, hvordan vi oplever og registrerer et byrum, og hvad der kendetegner et godt og et dårligt byrum.

modul: introduktion til arbejder med levende byrum

Hvad er et byrum, hvad er levende byrum, og hvilke funktioner har byrummene?
"Livet mellem husene" (vi ser 14:30 min sammen) - tag noter imens vi ser klippet
Teoriopsamling i padlet (I grupper):
Hvilke vigtige punkter skal man i følge Jan Gehl tænke ind, når man skal lave god arkitektur og levende byrum, der passer til det moderne, sansende og bevægelige menneske?
Snak jeres noter fra filmen i gennem og de centrale pointer fra gruppearbejdet ind i padletten nedenfor
Gennemgang af Jan Gehls 12 kvalitetskriterier (se oversigt nedenfor)
Kontrastøvelse : Find eksempler på to forskellige byrum, som du finder billeder af (brug evt. streetview/ billeder fra krak eller lign.). De to byrum skal repræsentere hhv. et godt og behageligt byrum og et ubehageligt og dårligt byrum. Brug 10 min på at skrive positive og negative ting ned ift byrummene, og præsenter jeres arbejde for en kammerat/gruppe. Prøv i fællesskab at anvende Jan Gehls kriterier på de forskellige byrum I har fundet, og se om der er nogle fællesnævnere mellem hhv. de gode og dårlige byrum.
Kevin Lynch teori: De mentale kort vi danner os i mødet og forståelsen af et byrum "Path, edge, district, nodes, landmarks"

2. modul: Undersøgelse og empiriindsamling - Musicon

1. Gå på opdagelse på Musicon i grupper af 2-3 personer. Med afsæt i Jan Gehl og Kevin Lynchs teorier, skal I nu undersøge Musicon som byrum og området omkring. Tegn og tag billeder undervejs af byrummet, i det I afprøver Jan Gehls teori om de 12 kvalitetskriterier af. Tænk også meget gerne Lynchs teori om de mentale bykort vi laver ind - kan vi identificere nogle af Lynch's begreber på Musicon?
  Tag det hele med hjem til designlokalet, og dan jer et overblik.
2. Kig billeder og tegninger igennem og tal om, hvordan vi kan vurdere byrummenes kvaliteter og oplevelsen af det. Hvad fungerer, hvad fungerer ikke, hvor kan man gå hen herfra?
  Med afsæt i jeres indsamlede empiri fra jeres undersøgelse af Musicon, skal I forsøge at lave en analyse. Sørg for at gemme jeres empiri og skriv ned.
  
  Stil jer selv følgende spørgsmål i arbejdet:
  1. - Virker det som om, at bygningerne har været styrende for gaderne, eller har mellemrummene imellem husene været det udslagsgivende for byens udformning. Er byen beregnet på 5 km/t-trafik eller 50 km/t-trafik?
    - Hvilken funktion har byrummet? Er det fx ophold, bevægelse, handel, parkering?
    - Hvilken form og beliggenhed har byrummet? Er det fx kvadratisk eller rektangulært, bredt eller snævert, omgivet af arkitektur eller natur, er det plant, eller er der niveauforskelle? Hvordan er adgangsforholdene til byrummet?
    - Hvem bruger byrummet, og hvilke udfoldelsesmuligheder er der?
    - Hvilken stemning er der på forskellige tider, dag-nat, sommer-vinter? (Hvis I ved det)
    - Hvilke elementer er der i byrummet, fx sidde- og ståpladser, boder, planter, lyd, lys, skiltning og lignende?
    - Hvordan lever byrummet op til Gehl kriteriern om hhv. beskyttelse, komfort og herlighed?
    - kan vi identificere nogle af Lynch begreber ift, hvordan bydelen er anlagt? Er nogle af begreberne særligt i spil?
    - Hvilke kriterier ville man kunne arbejde videre med, for at kvalificere brugen og oplevelsen af rummet endnu mere?