Hvordan skal man arbejde med arkitektur og fysiske omgivelser?

Arkitektur kan defineres som en syntese af konstruktion, funktion og form, der har til formål at skabe fysiske og åndelige rammer for menneskelig udfoldelse. Kategorien Arkitektur omfatter i bred forstand alt byggeri samt byplaner, have- og landskabsanlæg, i snæver forstand de bygningsværker, der kendetegnes ved en særlig høj kunstnerisk og æstetisk kvalitet.

Men hvad vil det sige, at arkitektur har til formål "at skabe fysiske og åndelige rammer"?

Vi lever og ånder med arkitektur. Vi tænker måske ikke altid over det, men alle steder vi bevæger os hen, er der tænkt over vores sansninger og oplevelse af det rum, vi bevæger os rundt i - det er indrettet efter vores sansning af det umiddelbare rum eller byrum vi befinder os i. Vi lever i rum, vi bevæger os rundt i rum, både konkrete og åndelige rum. Vores virkelighed og liv er centreret om og i arkitektur og byplanlægning, da det er her vi lever vores liv og bor. Derfor afspejler arkitektur og byrum også en tidens tanker og måder at leve på, da det udspringer af afsenderes forankring og forståelse af tidens liv forankret i arkitektur og de fysiske omgivelser (Kristensen, 2017).

Arkitekter er klar over, at det, de skaber, skal ses, føles, erfares af os, der oplever arkitekturen. Vores evne til at opleve forskellige - og nye - former for rum er på den måde en del af arkitekturens værk. Vi er altså medskabere af arkitekturen, ligesom vi kan være medskabere af kunstværker ved at interagere med det. Arkitektur er ikke arkitektur, hvis ikke vi interagerer med det. Vi bidrager, når vi oplever arkitektur, og det skal vi bruge aktivt, når vi skal arbejde med at udtænke og design nye byrum, pladser bygninger - det skal opleves. Ordet rum kan altså betyde mange ting. Vi har oftest en forståelse af, hvad et rum er, hvis vi tænker det som et konkret og afgrænset rum, som vi kan forholde os til. Men rum er altså også noget meget mere, da vi konstant interagere med rum - både afgrænsede og åben rum. For at være en god arkitekt, og for at udtænke gode og kreative løsninger på arkitektur og byplanlægning, skal man altså tænke over og erfare, at ordet rum betyder mange forskellige ting - det er altså ikke kun kvaliteten ved store arkitektoniske værker, som man skal være opmærksom på, men også sansningen af de umiddelbare omgivelser spiller en stor rolle for vores oplevelse (Kristensen, 2017).

Arkitekturen kan også, udover dens grundlæggende form og funktion, fortælle os noget om den oplevelse eller fortælling, som arkitekterne, byplanlæggerne, bygherrerne, håndværkerne, anlægsgartnerne m.fl. har ønsket at skabe gennem måden en given bygning, by eller have er udformet på. Forskellige tider med deres arkitektur og magthavere i samfundet har haft forskellige drømme og visioner om, hvordan det enkelte menneske skulle opleve de rum, arkitekturen skaber i arkitektoniske bygningsværker, i byer, haver og parkanlæg (Strøm, 2014).

Derfor er det også vigtigt, at man har en forståelse for arkitekturhistorien og de forskellige filosofier/livssyn, stilarter og formsprog, som har været gældende gennem tiden. Alt dette er med til at give et indblik i den livsopfattelse der lægger bag arkitektens valg og en forståelse for formsproget. Se mere om arbejdet med arkitekturhistorien her

Kilder: Tekst direkte citeret fra

"Rum i arkitektur, by have i "Grundbog i billedkunst og arkitektur - kunstens rum" af Sophie Holm Strøm (2014) SYSTIME.

"Designbogen" af Rikke Slot Kristensen m.fl, PRAXIS - nyt teknisk forlag (2017)