Denne opgave har til formål at skærpe jeres analytiske tilgang til design, som mange af jer vil få brug for I den kommende SOP.
I løbet af 6 moduler skal I udvælge og analysere et værk af en professionel designer/arkitekt. I skal vælge ift. det genstandsfelt (produkt / kommunikation / fysiske omgivelser), jeres SOP fokuserer på.
I kan arbejde individuelt eller i par - det er jeres valg af SOP-fokus, der afgør, om det er muligt.
Den skriftlige opgave skal indledes med et kort portræt af personligheden (max 1 side) men primært fokusere på en analyse af et realiseret værk.
I kan finde inspiration til valg af kendte personlighederne herunder. I løbet af første modul skal I have valgt værk og personlighed og noteret jeres valgt i dette dokument:
https://docs.google.com/document/d/134-ID-IZrCf3Lb26d8tjGdCPpgY0Jfrnw7qdkS7Fp7U/edit?usp=sharing
Herefter skal I sætte jer ind i de relevante analysemetoder, der er beskrevet på undersiderne og påbegynde analysen.
Den skriftlige analyse kan suppleres af fotos af fysiske analysemodeller og diagrammer.
Opgavebesvarelsen afleveres som PDF og må max fylde 7 sider (alt inkl.) og skal bl.a. indeholde:
Forside med formalia og et relevant foto/tegning/andet visuelt.
Indholdsfortegnelse.
PORTRÆT (max 1 side)
Navn , nationalitet, fødselsår (evt. levetid hvis død) og anden relevant information om den professionelle designer/arkitekt.
Uddannelse, uddannelses-sted samt årstal for færdiggørelse.
Kategori(er)/genstandsfelt inden for design/arkitektur:
kommunikation/grafik
produkt
fysiske omgivelser (arkitektur/byrum/byplan)
Kendte værker og evt. karakteristiske tilgang/fokusområde/ideologi/arbejdsmetode.
Fremhæv gerne citater/udtalelser.
ANALYSE AF UDVALGTE VÆRK
Argumentation for valg af værk - hvorfor er det interessant (både personligt og designmæssigt)?
Indledende redegørende beskrivelse i tekst og billeder af værket:
Hvilken funktion/funktioner?
Hvem er modtager/kunde/kontekst - hvorfor er det skabt?
Hvor er det placeret/ hvor skal det virke/anvendes? (både nationalt, regionalt og lokalt)?
Hvornår er det udarbejdet og færdiggjort?
Er der evt. samarbejdspartnere?
Kort beskrivelse af stil/periode værker er tilknyttet.
Relevant kontekst - fx hvilken indflydelse historiske/kulturelle/teknologiske begivenheder har haft?
Hvilke elementer er anvendt og hvordan - se mere under relevante analysemetodiske tilgange. Dette punkt skal fylde mest i opgavebesvarelsen.
Billeder og andre visuelle elementer skal inddrages og hjælpe læseren med at forstå, men jeres skriftlige analyser skal fylde mest i opgavebesvarelsen.
HUSK sidetal og navn på alle sider samt kildeangivelser - gerne i fodnoter.
https://www.superside.com/blog/most-famous-graphic-designers#of-all-time