Behov for nye midlertidige boligområder
Ved etablering af Femern Bælt-tunnelen ved Rødbyhavn udvikles der behov for mere klimavenlige boligformer, der tillader en mere fleksibel boligtype til en fleksibel beboergruppe, der servicerer de nye arbejdsformer, som vokser op omkring Femern Bælt/Rødbyhavn i de kommende år. Erfaringer med lignende cases omkring etablering af Store Bæltsbroen, Øresundsbroen og Lille Bæltsbroen viser, at der kommer en stor omskiftning i og omkring Rødbyhavn mht. både arbejdermasse og krav for fleksibilitet, økonomisk overkommelighed og klimaorienteret bebyggelser. Danmark bør være førende indenfor nye midlertidige boligformer, der tilpasses arbejdsstyrkens skiftende krav i områder, hvor ændring i transport etc. stiller store krav til de nærliggende byer for at kunne overleve og tilpasse sig disse ændringer. Ift den sociale bæredygtighed i området, er det vigtigt at huske, at mennesker, der i årevis arbejder på et megastrukturbyggeri, skal have et socialt godt liv (måske sammen med familien), imens byggeriet pågår – og der er man nødt til at gå væk fra den klassiske skurby af beboelsescontainere og udtænke noget bedre og mere innovativt, som kan skabe nogle gode sociale rammer og levevilkår.
Her kommer I ind i billedet, da I skal hjælpe med at udtænke, hvordan en sådan løsning kan se ud.
Som en del af jeres deltagelse i Femern-projektet, har I besøgt området, snakket med fagpersoner med viden om projektet, så I har fået en god baggrundsviden om, hvad projektet går ud på, og hvilke krav der måtte være til jeres projekt og det område, I skal arbejde med. I har derudover arbejdet med at analysere og nærstudere området, så jeres videre designproces har et godt fundament at hvile på, så I får lavet gode og sammenhængende designløsninger, der hvilker på grundig empiriindsamling, dokumentation og materiale fra området.
I skal altså lave en udtømmende KONTEKSTANALYSE, så jeres endelige bud på et tinyhouse og ide til udviklingen af området matcher og taler sammen med det omkringliggende miljø.
Jeres arbejde i projektet består af to dele:
Byplanlægning (teknologi): ????
Makroplan
I teknologi er I i øjeblikket i gang med at udtænke bud på etableringen af området, og hvordan man kan udtænke "byplanlægningen", så det bliver rart at bo i området.
Her skal I både tænke boligområderne ind samt etableringen af en række serviceorienterede etablissementer, som er let tilgængelige fra både Femern Bælt motorvej og Rødbyhavn området. De serviceorienterede etablissementer inkluderer fx. madmuligheder, overnatning muligheder, indkøbsmuligheder, transportcentre etc.
Hvad skal der til, for at etablere et område, som man har lyst til at bo i?
Tinyhouses - small living (design)
CASE: Innovationscase - optimeret byggeri i biobaserede byggematerialer
Mikroplan
I design skal I arbejde med at udtænke og designe selve de Tiny houses, som skal være i boligområdet
For at sikre stor fleksibilitet, og endda muligheden for transport af de designede huse, så de tilpasses de potentielle ændringer af den kommende mega-infrastruktur i området, stilles der krav til, at husene skal kunne falde indenfor kategorien TINY HOUSES.
I arbejdet med jeres designproces, tegning, visualiseringer og modelfremstilling (projektering) af disse huse, skal I undersøge og analysere, hvordan formgivningen af huset og den valgte arkitektur spiller sammen med konteksten, og hvordan selve husenes design kan indgå i en større arkitektonisk sammenhæng i de udpegede områder.
Her skal I indtænke jeres kontekstanalyse ind som et vigtigt led.
I får alle design- og teknologimoduler i forløbet, det strækker sig fra nu og frem til d. 9/10, hvor I skal pitche jeres projekter for hinanden, og hvor vi skal finde de to grupper, som går videre i konkurrencen, og som skal pitche deres ide i Rødby d. 10/10, hvor I skal en tur tilbage og overvære vurderingen og den videre konkurrence.
Men hvad med præsentationer i design?
D. 21/10 skal alle grupper præsentere deres arbejde i designundervisningen, hvor I viser og formidler jeres ide/koncept, proces, undersøgelse, visualiseringer og modeller, og hvor I grundlæggende argumenterer for, hvorfor jeres designprojekt netop opfylder de krav, der er stillet i opgaven.
Som altid, husk at alt skal med i design, da ALT har en relevans for det endelige produkt :)