Moodboards i grupper

Arbejder man flere sammen om et designprojekt, kan et moodboard benyttes som værktøj til at afstemme forventninger, meninger og ideer. Et begreb som f.eks. elegance kan opfattes forskellige fra person til person. Sætter vi billeder på ordet, kan vi bedre forklare, hvad vi mener med begrebet. Vi kan eksempelvis beskrive elegance som "elegance som en påfugl" eller "elegance som et rokokomøbel". Finder vi samtidig billeder af påfuglen og rokokomøblet, kan vi bedre forklare de andre i gruppen, hvad vi mener. Så er elegance billedliggjort og ikke blot et diffust begreb.

Jo flere ord, billeder og udtryk man kan sætte på sine tanker og ideer, jo mere har man, man konkret kan gå videre med i din idegenereringsproces. 

Målgruppe

Inddeling i segmenter

Når man arbejder med design, er det altid vigtigt at vide og forstå, hvem man designer til. Særligt i forbindelse med produktdesign, er det afgørende at kende til produktets målgruppe. Jo bredere en målgruppe, des sværere er det at målrette produktet til målgruppen. Så det kan altså være givende at kende sin målgruppe godt, da det er lettere at karakterisere og dermed også at designe et produkt til en smal afgrænset målgruppe. Jo bedre man kender sin målgruppe, og jo smallere den er, jo større er chancen for, at det produkt, man udvikler, vil opfylde målgruppens behov. Man kan analysere en målgruppen efter alder, holdninger, indtægt, indkøb, køn, branche, adfærd osv.

I alle tilfælde har man brug for en strategi eller en forklaringsmodel, som kan beskrive de forskellige sociale og kulturelle forskelle og fællestræk ved den persongruppe (segmenter), man ønsker at undersøge.

Til at beskrive og analysere en målgruppe kan man anvende analyseværktøjer som Minervamodellen, Gallup Kompas eller Conzoom.

Man kan være nødt til at analysere sin målgruppe løbende, da samfundet og teknologier hele tiden udvikler sig, og dermed kan målgrupper ændre sig.

Arbejdet med målgrupper kan deles op i kvantitativ og kvalitativ metode:

Kvalitativ metode

Kvalitativt kan en målgruppe beskrives ved hjælp af metoder som personaer, billedcollager der relaterer sig til målgruppen eller en anden form for arketypebeskrivelse af målgruppen. Det kan også være gennem interviews.

Kvantitativ metode

Når man arbejder kvantitativt med målgruppen, kan en analyse af målgruppen eksempelvis være en spørgeskemaundersøgelse, segmentmodeller eller andre opdelinger, der vedrører demografi og socioøkonomi. Minerva-modellen er f.eks. en model, man kan anvende inden for de kvantitative analyser.

Minervamodellen og Gallups kompasmodel

LIVSSTIL SOM PEJLEMÆRKE

Der er især to modeller, som er meget anvendte, når det handler om at beskrive målgrupper.

De gør det begge ved at skelne mellem forskellige livsstile og ideologier. Den ene er Minerva-modellen, udviklet af bl.a. sociologen Henrik Dahl. Den anden er Kompas-modellen, udviklet af meningsmålingsfirmaet Gallup.

Begge modeller kombinerer to dimensioner, hvorved der opstår i alt fire typer af livsstile, - plus nogle blandingstyper. I Minerva-modellen kombineres en ”moderne”-”traditionel” dimension med en ”idealistisk”-”pragmatisk” dimension, mens man i Kompas-modellen kombinerer ”moderne”-”traditionel” dimensionen med en ”individorienteret”-”fællesskabsorienteret” dimension.

Minerva-modellen

Modellen kategoriserer danskernes livsstil ud fra demografi og socioøkonomi og har baggrund i en stor spørgeskemaundersøgelse. Minerva-modellen "låser" folk fast i nogle kategorier, der er ret ufleksible. Modellen kan dog være anvendelig som et indledende og overbliksskabende  element i en målgruppeanalyse.

Modellen kan overordnet ses som et koordinatsystem, hvor x-aksen går fra pragmatisk til idealistisk og y-aksen fra traditionel til moderne. Hvert kvadrat, som er udspændt mellem x- og y-aksen, rummer et segment. Desuden findes et segment omkring nulpunkterne på de to akser - origo.

Manden i midten

En anden måde at beskrive en persona på, er ved at lave øvelsen "Manden i midten". Til dette kan I evt. anvende ovenstående digitale værktøj, https://www.hubspot.com/make-my-persona  

Manden i midten er en kvalitativ metode til at fastlægge og beskrive en målgruppe i forbindelse med et designprojekt. Når vi arbejder med metoden, laver vi en indgående beskrivelse af arketypen på vores målgruppe. Det betyder, at vi kvalitativt beskæftiger os med én person fra målgruppen,  hvor vi ser på demografi, socioøkonomi, holdninger og værdier. Udformningen af manden i midten udformer sig på baggrund af et CV, beskrivelser af indkøbsvaner, levestil  og fritid. (Slot: 2017)

Indkøbsvanerne defineres ud fra forbruget. Oplysninger om daglige indkøb, forbrug og mærker, vil være relevante. Endvidere beskrives tøjmærker og parfumer ud fra signalværdi, manden i midten ønsker at sende via de indkøbte varer, valg af bil, tv, cykel etc. (Slot: 2017)

Levestilen  kan beskrives med baggrund i emner som livsstil, rejsemønstrer, musikstil og tv og filmvaner. Endvidere ser vi på livsstilen med hensyn til madvaner. Endelig kan det sige meget om en person, hvilken bil vedkommende kører i.

Fritiden givet et godt indblik i en persons værdier og holdninger. Hvad foretager manden i midten sig i sin fritid? Er vedkommende beskæftiget i lokalet klubber og foreninger? Eller er vedkommende mere interesseret i at spille på computer eller se fjernsyn? Endvidere kan fritiden beskrives gennem valg af boligindretning, køkkenudstyr etc. 

Metoden "manden i midten" kan give et indblik i, hvem målgruppen er i forbindelse med et designprojekt. Ved hjælp af metoden, kan vi beskrive vores målgruppe grundigt - dog kan metoden kun give et kvalitativt billede på målgruppen, og dermed ikke en reel analyse af målgruppen.  (Slot, 2017)

Signalværdi

Signalværdi dækker over den værdi,  der i ligger i det signal, som  et produkt sender. Det er vigtigt at arbejde med et produkts signalværdi. For at illustrere , hvor meget et produkts signalværdi betyder for os,  vil vi se på et eksempel, vi alle formentlig kender til:

Vi står foran klædeskabet om morgenen, inden vi skal i skole eller på arbejde. Vi skal vælge dagens påklædning. Vi kan vælge et afslappet look, det mere stilede og elegante eller det tjekkede.  Blot ved at vælge vores tøj og tilbehør, har vi allerede truffet masser af valg, som giver os mulighed for at signalere, hvem vi er. Et andet eksempel på vores bevidste valg af signalværdig er vores bilvalg. Alle har en ide om, hvem der kører Audi A8 og hvem der vil vælge en Citroën Berlingo, eller hvem der vælger en Mini Cooper. 

Et produkts signalværdig er derfor en del af det, der definerer produktet, og som kan være med til at bestemme, om produktet bliver en salgssucces. (Slot, 2017) 

Gruppering

Når man har registreret f.eks. adfærden i et rum, eller har foretaget en research, hvor man han indsamlet en masse data, kan det være en god ide at gruppere sit indhold. Det giver overblik, og hjælper en videre i processen, så man måske får øje for nogle særlige områder med fællesnævnere, som ens registreringer har åbnet for. Det hjælper en til at forstå, hvad man har observeret. Normalt observerer og registrerer man ud fra de tre område genstande, mennesker og systemer, og ved at gruppere vil man kunne få samlet flere af de forskellige kategorier underfælles overskrifter/grupper, der kan bidrage til en videre forståelse. 

Når man grupperer, kan man nå frem til en forståelse for et nyt område, eller et nyt ord (værdiord), som man kan have med videre i sin designproces.

De forskellige farver på post its'ne repræsenterer hver sin kategori fra registreringen/observationen - blå = mennesker, gul = genstande, orange = systemer

Brugerundersøgelse

Der stilles krav til et givent produktdesign fra stort set alle produkters interessenter. Når vi arbejder med designprocessen, er det vigtigt at klarlægge og forstå alle krav og ønsker, der er til et produkt. Det kalder vi ofte for kan- og skal-krav. Kravene kan indvidere opdeles i kvalitative og kvantitative krav.

I processen er det derfor vigtigt at klarlægge hvilke krav de forskellige interessenter har til produktet. 

For at få et andet blik på sin proces og det produkt man er i gang med at designe, kan det indimellem være en god ide at prøve at skifte briller og se på de forskellige krav, forskellige interessenter kan have. Det kan give et nyt syn på designet og være en måde at komme videre i idegenereringsfasen.  Det er den metode/mindset-øvelser vi har anvendt i undervisningen, der hedder "perspektiv". 

Tekst på siden helt og delvist fra: "Designbogen" af Rikke Slot Kristensen m.fl. (2017) PRAXIS - Nyt Teknisk Forlag (s. 38-39).