Der er i dag dagligt 100.000.000.000 klik på nettet. Disse kan principielt benyttes til indsamling af data omhandlende information vedrørende brugernes færden på Nettet. Før disse kan betragtes som data behøves dog først og fremmes godkendelse fra Internetbrugerne og et organ til sortering og opbevaring af dataene, man kan have tiltro til. Informationen kan benyttes til at indgå i en kollektiv kunstig intelligens eksempelvis til brug i en applikation som ”Stumble upon”.
Umiddelbart virker mængden af data pænt uoverskuelig, men igen kommer ”Web 2.0” os til undsætning i kampen om organisering af enorme mængder data! I samarbejde med en samling af webteknologier, under betegnelsen AJAX, er det muligt at organisere data. Men kun i kraft af brugernes samarbejde effektiviseres og optimeres processen og resultatet.
I et eksempel på dette indgår LastFM[R1] , der er et online radio- og musikcommunity, som hævder at have 30 mil. brugere fordelt i 200 lande, og som naturligvis også benytter sig af ”Web 2.0”’s muligheder for at indsamle information. Brugerne bidrager ved at meningstilkendegive deres holdning til og påpege relationer mellem musikstykkerne. Denne information er meget brugbar for alle, der på en eller anden vis høster gavn af at spille musik, det kunne være restaurationsbranchen, radio osv.. I dette eksempel er det det omdiskuterede findelingssite Piratebay, der høster gavn af LastFM’s brugergenereret database. Resultater derfra indgår nemlig i sidens søgning, så man altid kan se de mest spillede sange og albums, kunstnere og genre der er relateret, osv.. Overstående eksempel er ikke det bedste, da det foruden brugerne kun har to involverede partnere, hvor det kunne være interessant om alle med relation til emnet var involveret.
”Web 2.0” hjælper os på den måde til at sortere viden og information. Dette gøres ved at skabe relationer mellem filer og data. Det kunne eksempelvis være, at man bliver konfronteret med at skulle forholde sig til spørgsmål som: Var det lige, hvad du søgte? Nå, ikke helt. Hvad havde du regnet med? Vær rar at bedømme fra 1-10… Her får kommende brugere og søgemaskiner mulighed for at vurdere indhold ud fra andres betragtninger i forhold til kvalitet og relevans. Andre typer organiseringsmekanismer danner relationer omkring en person, begivenhed, hændelse, dokumentation osv.. Disse styres vha. tags og meta-tags. Ved at give udtryk for egen erfaring og mening specificeres relationen til indholdet i forhold til konteksten. Et konkret eksempel er: Man uploader et billede til en database, eksempelvis Facebooks. Her påsættes et prædikat/tag på indholdet. Lad os sige det er et billede af mig. Foretages der senere en forespørgsel på mit navn, vil billedet samt anden relateret data komme frem.
Tidligere forsøgte vi at holde orden og sortere vores viden og information ved at inddele denne i emner, hvilket ikke var særligt effektivt og ofte pænt frustrerende! I dag har vi nemmere ved det, da mere data er blevet digitalt. Digitalt er = fleksibilitet. Gud ved hvor mange timer jeg i sin tid har brugt på at sortere og omarrangere mine ”hardcopy” tekster og noder. Ja, for den sags skyld har jeg stadig problemet selv om, meget af materialet i dag er lagret digitalt. Problematikken opstår når ”noget” har flere tilhørssteder. Det kan være et nedskrevet musikarrangement, der har tilknytning til danske kunstnere, det er genren rock, men det er også under kategorien ”mellemsvær” i niveau, det er et band- og korarrangement osv.. Det er altså allerede nødvendigt med 5 mapper, 5 kopier og 5 steder at holde opdateret. Her har styrersystemerne altså stadig noget at lære! Dog går det bedre på Internettet, hvor man er mere tilbøjelig til at organisere information vha. databaser.
Med databaser er det meget lettere at håndtere data, det er simpelthen det, de er skabt til! Dataene ligger som sådan ikke ”fysisk” i databaserne. Det er blot information om dataene – altså data om dataene. Her oplyses f.eks. om dataenes fysiske placering og deres relationer og egenskaber. Relationer og egenskaber benævnte jeg tidligere som prædikater/tags. Informationen lagres som poster noteret i et regnearksmiljø, den er derfor meget let håndterbar. Når der kommer en forespørgsel eller et kald til en database kan den lyde som følger: Præsenter poster, der opfylder alle kriterierne; dansk kunstner, rock, ”mellemsvær” i niveau, arrangement til band og kor. Man kan i samme åndedræt bede maskinen om, at præsentere posterne i en bestemt rækkefølge eksempelvis efter bedømmelse, navn eller størrelse. Dvs. at man slipper for at tænke i hierarkiske inddelinger, og man kan derved konkludere, at der er nemmere at håndtere mere abstrakt og komplekst viden og information.
På samme måde kan forskelligt undervisningsmateriale organiseres på Nettet. Uploades et givent materiale kan dette tag’es med f.eks. målgruppe, fag, indhold, genre eller andre relevante kendetegn. Søges der senere på disse vil materialet og andre relaterede hits (f.eks. en begivenhed som er tag’et med samme kendeord) alle figurere i søgningen. Andre brugere kan senere uddybe beskrivelsen ved at ”familieserer” materialet til andre tags, samt bedømme det offentligt. Forudsætningen for alt dette er naturligvis, at materialet eller det forum, hvori dette er delt, er åbent på den måde, at det også deler information på tværs af platforme og fora.
Igen er det vigtigt, at vi benytter det semantiske system - et standardiseret regelsæt, et der kan læses på tværs af platforme, programflader og landegrænser. Eksempelvis kan meta-tag’et for kunstner være <artist>, derfor kan det godt være, at informationen, der figurerer på skærmen, vil være kunstner. Dette giver mulighed for, at brugeren i sidste ende selv kan vælge, hvorvidt og hvorledes meta-data’en/informationen skal præsenteres. I forhold til layout er det igen en god idé at benytte standarder, der kan læses på tværs. Et eksempel i praksis er at benytte listeformen frem for at stille punkter op ved hjælp af ”simple bindestreger”. At benytte typografier i f.eks. tekstbehandlingsprogrammerne er en virkelig god idé. Dette gøres ved at oplyse en given tekst om dets tilhørsforhold eksempelvis overskrift 1,2,3.., brødtekst eller listeform. På den måde kan man fra et centralt sted nemt organisere teksten og få kontrol over indholdet. En fornem sidegevinst er, at man dernæst kan generere en automatisk indholdsfortegnelse ud fra de givne oplysninger. Disse oplysninger følger indholdet, hvis dette skal benyttes i andre sammenhænge. Således får man en mere fleksibel og præcis præsentation.