Den enkelte efterskole vælger naturligvis selv i hvilket omfang, denne ønsker at benytte IKT. I den forbindelse har jeg forsøgt at optegne 4 niveauer, der indikerer, i hvilken grad IKT kan benyttes i efterskolehverdagen og undervisningen. Ethvert højere niveau indeholder også elementer fra de lavere.
På det 1. niveau benyttes selvstændige IKT-elementer. Der foretages i ny og næ e-mail korrespondance, og lærerne benytter indimellem video eller hjemmesider til oplæg. Der er i en vis grad Internetadgang på skolen. Her vil et godt indsatsområde være at arbejde fremadrettet med at ny/indtænke de fysiske rammer som et fundament for de næstkommende niveauer.
På det 2. niveau har eleverne i nogen grad tilgang til en computer. Denne indgår måske i projektarbejde, til indsamling af information og til at præsentere arbejde igennem. Der kan forekomme kommunikation i større eller mindre grupper via e-mail evt. e-mailgrupper, Facebook, MSN eller lign.. Her vil et godt indsatsområde være at ansætte/uddelegere en ansvarlig IKT-vejleder, hvis mål er at sammenstykke en handlingsplan for integrationen af IKT i organisationen.
På det 3. niveau er det en nødvendighed, at alle parter er i besiddelse af en computer. Denne skal indgå i den daglige kommunikation og arbejdsgang. Alt undervisningsmateriale og meget af det elevgenereret arbejde ligger tilgængeligt på et centralt sted, og de involverede kan kommunikere herigennem. Lærerne benytter computeren som et væsentligt redskab i undervisningen og i hverdagen. Fremvisere er hovedsageligt fast inventar i undervisningslokalerne og i møderum. Der er naturligvis Internetadgang på hele skolens areal – og hos samtlige medarbejdere. Et godt indsatsområde på dette niveau vil være at få højnet kvaliteten og få optimeret omfanget og strukturen af skolens videnkatalog (det kunne også være et offentligt organ som eksempelvis Skolekom). Samtidigt er det betydeligt fortsat at tænke innovativt ift. IKT-didaktikken.
På det 4. niveau er hele organisationen blevet fortrolig med de opbyggede rammer og redskaber. I den daglige praksis er aktørerne blevet selvstyrende skabere, hvilket har ført til en kulturændring.
Jeg vil fokusere på det 3. niveau, da det er basen for den kultur, jeg mener, vi i fremtiden skal bestræbe. Samtidigt er drivkræften konkrete redskaber og fremadrettede handlingsplaner, frem for udelukkende at tale om filosofi, hvilket vil gøre sig gældende for det 4. niveau. Jeg mener også, der endnu foreligger meget arbejde på det 3. niveau, jævnfør den teknologiske udvikling, som vil lette processen i bestræbelsen efter det 4. niveau. Jeg taler her om standardiseringer og om at samle elementer og værktøjer i diverse fleksible systemer, så man i højere grad kan fokusere på processen (det didaktiske design) frem for at skulle ”opfinde den dybe tallerken” hver gang.
På det 3. niveau vil de fleste som sagt opleve værdien i de konkrete redskaber, og for mange er det stærkt motiverende at arbejde med IKT som redskab i en kreativ proces og at synliggøre og præsentere resultatet eksempelvis online. En af grundene til, at ”offentliggørelsen” motiverer, er at denne kan bidrage til at skabe anerkendelse fra hjemmet og venner. Jeg mener også, at det 3. niveau står mere mål med den virkelighed, eleven møder ved endt grundskolegang, - målet bliver klart - og styrker derfor dennes målrettethed, selvsikkerhed og selvstændighed. Skole-hjem-samarbejdet kan under et efterskoleophold ofte med fordel bestyrkes, da forholdet mellem elev og forældre tit er ved at indgå et nyt stadie. Her kan medarbejderne hjælpe til og være bindeled. Det gøres bl.a. igennem kommunikationsplatforme og ”offentliggørelse” af elevens arbejde. På det 3. niveau slipper man endvidere overvejende for at forholde sig til overheads, CD/VHS/DVD-maskiner, kridttavler, skyggebilleder og TV.