Selvom det er besluttet, at efterskolen skal integrere IKT i organisationen, er der forskellige forhindringer, der kan være afgørende for om projektet lykkes eller ej, og hvordan processen bliver. Efterskolen skal være opmærksom på følgende barriere:
Medarbejdernes holdninger. Medarbejderne kan mangle engagement, motivation og være uinteresseret. Måske er beslutningen om integration blevet påduttet dem uden tilstrækkelig argumentation og debat. Man kan opleve en splittet medarbejdergruppe, som har forskellige holdninger til integration af IKT. Disse kan være afgørende for projektets succes. Her vil jeg præsentere 4 forskellige holdninger til IKT:
Medarbejdere/lærere, der allerede har en nuanceret og reflekteret holdning til IKT, og benytter IKT i undervisningen/udførelsen af arbejdsopgaver, i det kollegiale samarbejde og organiseringen i den udstrækning, det er muligt på arbejdspladsen, og hvor det er relevant.
Medarbejdere/lærere, der benytter IKT i forberedelsen og lægger inde med mange færdigheder og kompetencer på området. IKT benyttes begrænset i undervisningen og i udførelsen af arbejdsopgaver.
Medarbejdere/lærere, der f.eks. kan udarbejde elevmateriale, men ikke benytter IKT i deres forberedelse, undervisningen eller andre arbejdsopgaver. Det opfattes som besværligt, og de er ikke nødvendigvis specielt fascinerede af de muligheder IKT har. Disse vil gerne bruge det, men gider ikke alt det bøvl, der er forbundet med det eller bruge den tid, det tager at lære færdighederne.
Medarbejdere/lærere, der ser IKT som en trussel og er direkte afvisende overfor de muligheder IKT indeholder. Medarbejdere, der stiller sig på bagbenene overfor udviklingen ”Så kræver det jo, at jeg åbner min mail hver dag” eller de er ”teknikforskrækkede”. Her er brug for en holdnings- og værdiændring, samt stor støtte i processen.
Ledelse. Hvis projektet f.eks. påduttes medarbejderne uden den pædagogiske debat, opfølgning, argumentation, uddannelse og støtte, eller hvis medarbejderne ikke inddrages i processen. Det kunne også tænkes, at der mangler det tilstrækkelige pædagogiske, økonomiske, didaktiske og teknologiske forarbejde, og processen og projektet derfor kommer til at foregå tilfældigt.
Manglende IKT-kundskaber og kompetencer, uddannelse og vejledning. Skolen stiller ikke den tilstrækkelige uddannelse til rådighed. Enten fordi der ikke er økonomi til det, fordi skolen ikke mener, det er nødvendigt eller fordi skolen mener, at det er basale læreregenskaber. Måske er medarbejderne ikke interesseret i at udvikle deres kompetencer, eller der er ikke afsat de tilstrækkelige timer eller den nødvendige økonomi til en IKT-vejleder/administrator.
Økonomi. Manglende kalkulering med økonomi til projektet f.eks. til uddannelse, nyindkøb, vedligehold, timer til IKT-medarbejder, kurser, pædagogiske dage osv.
Manglende teknologi og vedligeholdelse. Hvis der ikke er fast inventar, eller skolen mangler den teknologi, der skal til for, at IKT’en kan bruges i undervisningen og kommunikationen. Hvis teknologien ikke er vedligeholdt, så man kan stole på, at det virker, når det skal. Hvis man skal booke teknologien på forhånd. Hvis der mangler vejledninger, eller hvis alle nødvendige remedier ikke er til stede. Det kan være en barriere at skulle bruge sin pause eller fritid på at opstille div. IKT-remedier. Hvis medarbejderne ikke har en computer til rådighed hjemme eller tilgang til Internettet.
Forældet undervisningsmiljø/ikke tidssvarende og tilpasset undervisningsmiljø. Hvis der ikke er etableret et stabilt netværk (trådløst eller fast). Hvis der ikke er monteret eller er let adgang til projektor, lærred/smartbord og lydsystem. At lokalerne ikke er indrettet efter de didaktiske mål (projektorienteret, kreativt arbejde i grupper..)