For mig at se lægger der i tilrettelægningen af undervisningen mange interessante muligheder i forhold til at optimere beslutningsprocesser, kommunikationsveje og undervisningsmaterialer. I selve undervisningen mener jeg, at man i højere grad, ved hjælp af moderne teknologi, har mulighed for at målrette undervisningen mod den enkelte elevs behov og lyster foruden, at arbejdet med teknologien i sig selv kan virke motiverende.
Til forberedelse af undervisningen er Intranettet et glimrende redskab. Herigennem kan de involverede kommunikere. Der er her tale om materiale og anden samarbejdsudveksling. Det er så længe, der er flere med i processen vigtigt, at arbejdet bliver tilgængeligt for alle samarbejdspartnere. Et interessant tiltag er, at der er begyndt at dukke online-applikationer op i Intranetpakkerne - det kan være til opsætningen af online læringssystem (LMS eller e-learning) med elektroniske spørgeskemaer og små spil eller tekst-, regnearks- og præsentationsapplikationer. En applikation adskiller sig fra et program ved at være opbygget af webteknologier, men for den gængse bruger er der ingen forskel! Du kender sikkert, i forvejen, til online-applikationer bl.a. fra din e-mail, hvor det man skriver i, er en applikation, som gør, at man kan ændre layoutet. Du kender dem måske også fra online-spil. En applikation benyttes, når noget skal styres/påvirkes af brugeren. Applikationerne omtaler jeg senere som moduler.
Når man skal have samling på noget, eksempelvis hvis man skal lave online undervisningsmateriale, opretter man ofte en hel hjemmeside til dette. Det vænner man sig hurtigt til, og det er på nogenlunde samme sværhedsgrad som at oprette et tekstdokument, så der behøves ingen bekymring, hvad det angår. Hjemmesiden fungerer som en skal, hvor man kan putte diverse moduler ind. Skallen hjemmesiden er bygget op omkring, ligger som udgangspunkt ikke fast, men opbygges undervejs af websider, igen er de overraskende lette at manipulere med.
Det kan nogle gange være en fordel at oprettet en overordnet hjemmeside som ”beholder” for eksempelvis en klasse eller et holds relaterede indhold. Her vil relevant indhold måske være links til hver enkelt elevs hjemmeside. Det kan være, at informationerne allerede er indlagt i holdlisten, så man bare implementere denne, og derigennem opnår adgang til disse. Derfor er det, alt efter hvor gennemtænkt systemet er, ret hurtigt at oprette nye rammer/systemer for diverse forløb og arbejdsgange.
Hvad angår hvilket indhold og hvilke moduler, man har behov for, vil jeg her beskrive nogle af de redskaber, man kan benytte til organisering af undervisning.
Man opretter en hjemmeside, som benyttes som samlingssted eller beholder. Her kan eleverne eksempelvis være med til at starte et forløb op ved, i samarbejde med læreren, at udarbejde forslag til det kommende forløbs indhold. Forslagene præsenteres af eleverne igennem hjemmesiden. Eleverne opnår derved ejerskab af processen foruden, at deres kommunikationskompetence højnes. Der tildeles rettigheder til dele eller hele hjemmesiden, så eleverne kan redigere i den, og så der også den vej igennem kan kommunikeres lærer og elev imellem. Oplæggene, hvorvidt de kommer fra læreren eller de lærende (eleverne), indeholder vejledninger og beskrivelser understøttet af diverse links eller direkte indlejret tekst, lyd, billede, video og små online finurligheder.
Sidegevinsterne ved digitalt og online undervisningsmateriale er, at man nemt kan optimere sit materiale, og at det onlinetilgængelige materiale fører eleven et skridt nærmere til at tage ansvar for egen læring, bl.a. ved at denne selv aktivt skal opsøge materialet. Derved slipper man også for at skulle udlevere ekstra eksemplar op mod eksamen. Man befries også for at bruge flere timer i ildelugtende kopirum, til klippe klistre og mangfoldiggørelse af materiale. Tiden skal dog retfærdigvis, især i starten, ligges andet steds, men det er altså en befrielse at have tilrettelagt et forløb eller et oplæg og dernæst vide, at det eneste der kræves for at tilgå det, er en Internetbrowser.
Onlinespørgeskemaer kan også indgå i lærerens forberedelse. Det er en hurtig og nem måde at lære ens elever bedre at kende og få dannet et billede over realkompetencerne i klasserummet. Det gøres ved at bringe interessebaserede spørgsmål og resultater fra evalueringer i spil. Derved få man lettere ved at differentiere, og det er især afgørende i efterskolen, da eleverne kan have vidt forskellige baggrunde og faglige niveauer. Det kan samtidigt virke motiverende for eleverne at få medindflydelse i beslutningsprocesser vedrørende fremtidige arbejdsgang. Det er endvidere et stærkt redskab for lærere, hvor meningstilkendegivelser kan benyttes i diskussionsfora, til sammensætning af grupper og til at bringe dynamik og modspil i undervisningen.
De unge er opvokset i ”den digitale tidsalder” en zapperkultur, hvor de er ”vant” til at kunne zappe væk fra et emne, hvis det ikke synes interessant. Foruden er de mere og mere vant til, at emnerne overvejende er godt skruet sammen og er præsenteret i et flot og fleksibelt miljø, evt. med mulighed for at vægte den læringsstil/tilgang, der passer vedkommende bedst. Samtidig er det delvist mulighed selv at vælge i hvilken grad, man ønsker at fordybe sig. Dermed risikerer lærerne, hvis undervisningen ikke ”klapper”, som eleverne kender den fra moderne videntilegnelse, en tilbøjelighed til uengagement, frustration og manglende fokus. Det er derfor vigtigt at fokusere på det didaktiske design.
Det didaktiske design er et begreb, der bliver brugt mere og mere. Det er opstået i takt med, at den lærende har fået mere indflydelse på designet af didaktikken. Didaktik omhandler alt, hvad angår læren om det at lære. Af den grund er det ikke kun vigtigt for læreren. Det er essentielt for den lærende at blive opmærksom på, hvordan en læringsstil passer, og hvilken rolle den lærende er tilbøjelig til at påtage sig i forskellige sammenhænge. Didaktisk design handler altså om, hvordan didaktikken er skruet samme. Det vedrører bl.a., de fysiske rammer (rum, inventar, temperatur, luft og belysning, og teknik), tilrettelæggelsen og selve undervisningsmaterialet, herunder det æstetiske/grafiske design og funktionaliteten.
Intranettet kan, trods dets mange facetter, dog i et vist omfang også være begrænset. Først og fremmest kræves det som minimum et lokalt eller globalt netværk at tilgå et Intranet. Dernæst er udvalget af tilgængelige online-programmer og applikationer (redskaber) begrænset. Egentlig er der næsten ikke den type af program, der ikke findes en online version af. Men udvalget er meget småt, og det er ikke sikkert, at producenterne ønsker, at deres program/applikation skal indlejres i et Intranet. Der er også programmer, der på nuværende tidspunkt ikke ligefrem er faurable at benytte online. Dog er det mest i forbindelse med ressourcekrævende processer, enten fordi det stiller høje krav til udregningskraften eller fordi, der skal transporteres meget data som eksempelvis ved videoredigering.
Programmer, applikationer og små online finurligheder til brug i undervisningen, er der mange bud på. Nogle er applikationer på Nettet, mens andre er programmer, der skal installeres lokalt. De fleste af de undervisningsrelaterede programmer/applikationer som jeg er bekendt med, har desværre mest enkeltstående funktioner. Det kan f.eks. være et nedtællingsur eller et zoomværktøj (til skærmbilledet). Men der findes også programmer, som samler relevante funktioner ”under et tag”. Det er naturligvis en fordel at have hele pakken i én frem for at skulle åbne x antal enkeltstående programmer. Brugeren bliver også hurtigere fortrolig med én program-brugerflade frem for flere forskellige. Et eksempel på et sådant program udbyder Smart Technologies, som er firmaet bag Smart boardet[R1] . Ved indkøb af et eller flere Smart boards på en uddannelsesinstitution får alle skolens ansatte og elever rettigheden til gratis at installere og benytte programmet Notebook. Det er en ganske fin gestus, da programmet efter min mening er ret brugbart.
Programmet Notebook har flere fine finesser. Det er bygget op meget lig PowerPoint (bare lidt mere intuitiv, hvis jeg skal sige det), det har sider lige som PowerPoint. Man kan også sige, at det er sat op, så man har en notesblok, hvor man kan trække elementer fra en trefaners menu i siden eller sætte diverse indhold fra udklipsholderen ind. En af de tre faner indeholder en masse cliparts, som er små tegninger af alt mellem himmel og jord. Det kan være verdenskort, symboler og den slags. En anden fane gemmer på en række små flash-animationer som f.eks. stopur, terning og passer. Disse elementer kan indgå i simuleringer af diverse. Der findes mange eksempler især inden for de naturvidenskabelige fag, hvor elementerne kan indgå i bevisførelse og forsøg, og på den måde synliggøre processerne konkret for eleverne. Ligeledes kan læreren i sin forberedelse opsætte forsøgenes og bevisførelsens faser på forhånd.
Overstående beskrevne redskaber og flere til egner sig, efter min mening, bedre til at forstå igennem praksis og vil derfor indgå i mit elevkursus. – Det vil måske også kunne findes vejledninger til programgennemgange på kursets hjemmeside: https://sites.google.com/site/elevkursus/
[R1]http://smartboard.dk/ - http://en.wikipedia.org/wiki/SMART_Board_interactive_whiteboard