Vi lever i en tid, hvor den teknologiske udvikling har rykket sig helt enormt indenfor en relativ kort tidsramme, og det virker som om, vi stadig accelererer. Dette har stor indflydelse på såvel globalt som lokalt plan. Stort set al form for industri er i dag påvirket eller ligefrem bygget op omkring teknologiens hurtige vækst. Også i privaten er det de færreste, der undgår at forholde sig til den moderne teknologi og dermed også dens påvirkning. Indenfor især de sidste 10 år har verdensborgerne, i kraft af kommunikationsteknologien, ”bevæget sig tættere på hinanden” og det er blevet helt normalt, at vi igennem information og underholdningsmedier ”tvinges” til at forholde os til sager, vi tidligere end ikke var klar over eksisterede! Det giver naturligvis en stigning i den daglige stillingstagen. ”Det moderne menneske” bærer mange masker, hvormed jeg mener identiteter - vi har vores private, officielle og professionelle, som hver især har facetter, mødet sker såvel online som offline. Vi lever i et hyperkomplekst videnssamfund, der er i færd med at organisere sig online, og her er vi ved at skabe den rigeste vidensbank til dags dato kendt for menneskeligheden. Et interessant spørgsmål er så, om livet bliver mere eller mindre overskueligt?!
Jeg har i kraft af min uddannelse som efterskolelærer indirekte valgt at beskæftige mig med vejledning og uddannelse af ”det moderne menneske”. Dermed mener jeg at have ansvar for at holde mig ajour om generationens ”parallelle liv” for på den måde bedre at kunne forholde mig kontekstuelt til min opgave – som vejleder og underviser. Efterskolens undervisningsrum er udfordret af ungdomskulturer, hvor rammerne er friere, og hvor de unge kan udfolde deres ungdomsliv. Min oplevelse er, at mange unge lever deres liv uden for undervisningen, og opfatter den som uinteressant og irrelevant. Kontrasten mellem undervisningen og de unges parallelle liv opleves som større og større. Derfor risikerer man, at undervisningsrummet blot bliver en surrealistisk dagdrøm, hvor tanker og sind kører på halv blus. Faktisk udtaler flere studerende, at de har et behov for at må ”geare ned” inden de deltager i undervisning.
De unges behov går, i dag, meget på at have frihed til at gøre, som de vil. Mange har svært ved at finde ud af, hvad de vil i livet, det virker overrumplende for dem med de mange muligheder og forandringerne disse jævnligt gennemgår. Det er meget lettere at flade ud og lade sig forføre af netstrømmen eller at blive bombarderet foran kukkassen af dødssyg intetsigende underholdning spækket med reklamer. Jeg har hos flere teenagere oplevet, at deres bidrag til skolens undervisning er zombielignende adfærd, det virker som om, at de har svært ved at finde motivation til at bryde mønstret. Spørgsmålet er så, om man fortsat skal forsøge at ”trække hesten til truget” eller om hesten bliver mere motiveret, hvis vi finder nye og spændende måder at servere vandet på?!
Efterskolen skal derfor udfordre sig selv og skabe en undervisning, et læringsrum og en organisationskultur, der opleves relevant og vedkommende for de unge, deres udvikling og ungdomsliv. Man skal i undervisningen være bevidst om, at ”det moderne menneske” skal forholde sig til langt flere ting og derfor har behov for et godt selekteringsapparat og en velfunderet bevidsthed. En vi som lærere skal motivere eleverne til at danne og være behjælpelige med at udvikle. Alt dette stiller naturligvis nye forventninger og krav til undervisningen.