Eleverne og medarbejdere skal have mulighed for at kommunikere elektronisk med hinanden både som enkeltpersoner og som grupper, samt indhente og tilføje oplysninger om skolens organisation.
Elever og medarbejdere skal beherske basale IKT-værktøjer og kompetencer, sådan at de kan bruges i hverdagen og bliver en naturlig del af elevernes uddannelsesproces og medarbejdernes professionelle, organisatoriske og pædagogiske virke og samarbejde på arbejdspladsen.
Metodisk kompetence – Alle medarbejdere skal have grundlæggende forståelse for og færdigheder i at bruge IKT’ens redskaber som f.eks. brug af computer, specifikke programmer som f.eks. tekstbehandlings- og præsentationsprogrammer, computerens muligheder for informationssøgning og kommunikation og brug af hardware. Lærerne kan afhængigt af fagområde også være nød til at tillægge sig specifikke færdigheder f.eks. brug regneark eller diverse sprogprogrammer. Lærerne skal lære at opsætte og udarbejde digitalt undervisningsmateriale.
Didaktisk kompetence – Lærerne skal kunne planlægge en undervisning, hvor IKT medtænkes, hvor det er relevant for elevernes indlæring og udvikling.
Lærerne skal integrere IKT som en naturlig del af deres undervisning, deres forberedelse og deres arbejdshverdag. Her skal tages hensyn til pædagogiske overvejelser, metoder og elevernes behov.
Medarbejderne skal have mulighed for hele tiden at opdatere sig og videreudvikle deres kompetencer og færdigheder, så de kan følge med i organisationens udvikling og kommunikation.
Skolen skal kunne kommunikere og samarbejde med andre institutioner og efterskoler f.eks. i forbindelse med større projekter.