I starten af internetudbredelsen drog mange borgere fordel af bibliotekernes tilbud om at benytte opsatte computere med internetadgang. Bibliotekerne havde i mange år benyttet computere, da man i faget relativt tidligt havde indset, hvilke muligheder brugen bragte med sig i forhold til at lette arbejdsbyrder og opkvalificere servicen. Samtidigt var bibliotekerne det rigeste, og dermed mest oplagte, sted at gå til i søgen efter information.
Computeren blev stille hvermandseje, og det blev mere og mere almindeligt med internetadgang i privaten. I trin med at borgernes internetforbindelser blev relativt hurtige bredbåndsforbindelser med fuld adgang døgnet rundt, begyndte mulighederne på det store verdensomspændende net for alvor at åbne sig. Ubegrænset Internetadgang gjorde, at Instant messaging applikationer som eks. Messenger, og ikke mindst fildelingstjenester som KaZaa[R2] vandt frem.