IKT er en udbygning af betegnelsen IT (informationsteknologi), der frem til først i dette årtusinde officielt ikke indeholdte kommunikationselementet. IKT er altså en forkortelse for informations- og kommunikationsteknologi. Tilbage i 50’erne opstod begrebet EDB (elektronisk data behandling), der i dag er implementeret i informations- og kommunikationsteknologien, som også indbefatter EDB-udstyr. IKT er derfor alt teknologi, vi bruger til at kommunikere og dele information/data - det være sig det fysisk såvel som det programmele (hard- og software).
EDB indgår i IKT i den forstand, at langt det meste af informations- og kommunikationsteknologien bruges til er behandling af elektronisk data. Hvordan skal elektronisk data så opfattes? Nedfældet/registreret viden og information er data, det er bare langt fra alt, der er elektronisk! Når vi kommunikerer ved hjælp af kommunikationsteknologi, hvorvidt det er via telefon inkl. SMS og MMS, eller Internettet, betragtes dette som elektronisk information/data. Teknologien er både de fysiske tingester, og det ”psykiske” - det der gør, at det hele kan kommunikere. Med andre ord hard- og softwaren. Funderer man lidt over begrebet - ikke mindst dets elementer - hver for sig, vil man opdage, hvor omfangsrigt det i virkeligheden er.
IKT kan opfattes som grundlaget for det moderne samfund. Uden PC’er, lyslederkabler, trådløse netværk, microchips, og de mange andre former for IKT, ville samfundet se meget anderledes ud. Når vi taler om begrebet teknologi, skal det forstås som de materielle genstande til brug for menneskeheden, såsom maskiner, hardware eller redskaber, men det kan også omfatte bredere emner, herunder systemer, metoder for organisation og teknik. Teknologi kan overordnet defineres som det samspil samfundet har med dets værktøjer/systemer og den videnskab, det indeholder. Mennesket bruger teknologien som et middel til at skabe, genskabe og udvikle dets livsbetingelser – det være sig materielle og ikke-materielle. [R1]
Menneskets brug af teknologi begyndte med omdannelsen af helt basale resurser forvandlet til brugbare redskaber. Den ”seneste” teknologiske udvikling, herunder trykpresse, telefoni og Internet, har mindsket de fysiske barrierer for kommunikation, og derved højnet muligheden for menneskelig interaktion på et globalt plan. Filosofiske debatter er opstået omhandlende den nuværende og fremtidige brug af teknologi i samfundet, med uenighed om, hvorvidt teknologien forbedrer menneskers tilstand eller forværrer den.
Begrebet information[R2] kan ses som noget, der findes i verden, hvad enten der er nogen, der betragter det eller ej. Det er noget der bare er til stede og som synliggøres, når det bliver brugt. Men information kan også ses som noget, der gør en forskel for den enkelte. På denne måde kan alt potentielt være information, da alting potentielt kan besvare et eller andet spørgsmål for nogen. En træstub kan derfor være informativ for den, der gerne vil vide, hvor gammelt træet var, da det blev fældet, og derfor tæller årringene. Ingen ting er således information i sig selv, men kun information i forhold til de spørgsmål, det bidrager til at besvare. Når man betragter den information, der findes i databaserne og på Internettet, bliver den derfor først information, når den kan besvare et spørgsmål for en. Derfor er alt det information, der ligger på Internettet ikke information for alle, men kun information i forbindelse med nogle spørgsmål, nogle brugere og for nogle domæner.
Begrebet information anvendes også om bit, som et mål for hvor meget information, der kan lagres på en harddisk eller overføres på en telefonlinje.
Kommunikation[R3] kan defineres som den samlede verbale og nonverbale interaktion mellem individer indbyrdes og/eller institutioner. Kommunikation er udveksling af information mellem objekter og levende organismer, og kan derfor både omfatte tekniske og sociale elementer. Kommunikation er komplekst, og afgørende når noget skal formidles som f.eks. i en undervisningssammenhæng eller andet steds, hvor læring indgår. Derfor er det væsentligt som vejleder og lærer at være en kompetent formidler. Det være sig såvel verbalt og som nonverbalt. Man kan sige, at kommunikation er en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab. Ingen sociale systemer, sociale organisationer eller samfund kan etableres og opretholdes – eller ændres – uden kommunikation. Først som deltager i kommunikative handlinger bliver mennesket et socialt menneske. Når vi skal afgøre, om en person er medlem af eller deltager i et bestemt samfund, socialt system eller socialt fællesskab, er det helt afgørende, om vedkommende har kendskab til det aktuelle kommunikative system og kan deltage i kommunikationshandlinger med de andre medlemmer. Samfundet udvikles og defineret gennem kommunikation og samarbejde. IKT’ens kommunikativt system har gjort det lettere for mennesket at kommunikere globalt, og derved udviklet de sociale systemer og fællesskaber, og har med et godt gammeldags udtryk gjort verdenen mindre
[R1]Der er i dette afsnit taget udgangspunkt nedenstående side: http://en.wikipedia.org/wiki/Technology
[R2]Der er i dette afsnit taget udgangspunkt nedenstående side: http://da.wikipedia.org/wiki/Information
[R3]Der er i dette afsnit taget udgangspunkt nedenstående side: http://www.leksikon.org/art.php?n=3268