Du lærer ved at få hjælp til at komme videre. Og du skal have hjælpen lige når du sidder midt i problemerne.
Hjælpen kan du få fra lærebogen, en video, fra formelsamlingen, fra et IT system, fra din sidekammerat eller en anden i klassen eller fra læreren. Du kan også se et eksempel på, hvordan opgaven skal løses. På den måde kan du kopiere løsningsmetoden næste gang.
Hvis opgaven du sidder med ikke er for svær kan du også forstå den hjælp du får.
Den hjælp, som bringer dig videre hedder formativ feedback. Og den giver dig mulighed for at lære.
En karakter lærer du ikke noget af.
Og hvorfor skal du så bruge tid på at hjælpe de andre? Det er da bedre, at træne endnu flere opgaver - eller hvad?
Træning er godt. Men man bliver også træt af at træne.
Derfor er det en god variation at se på, hvordan andre løser en opgave. Både gode og mindre gode løsningsforslag.
Og hvis du kan give din klassekammerat et godt råd til en bedre løsning af hans eller hendes besvarelse, så er det en kæmpe hjælp til dig selv. Se på læringspyramiden ved siden af. Hvis du underviser andre, så hjælper det dig selv til at huske langt mere af det emne, som du arbejder med.
Derfor er det en ren win-win model for læring.
Læringspyradmiden,giver den didaktiske baggrund for at eleverne skal give peerfeedback.
Gennem peerfeedbacken er det således intentionen at eleverne lærer hinanden hvordan opgaver skal løses.
Som dets ses af læringspyramiden vil dette give 15 % af den samlede læring.
Elevvejledning til feedback
Når du har afleveret din opgave skal du give feedback på nogle af dine kammeraters opgaver og omvendt. Her skal du igen bruge Peergrade rubrikken. Den er bygget op efter de fem trin, som altid skal være tydelige ved besvarelsen af en skriftlig matematikopgave.
Det er betydeligt nemmere at give feedback, hvis din besvarelse er lavet ud fra anvisningerne i rubrikken, så husk at anvende rubrikken medens du arbejder med din opgave.
Hvis din lærer har udleveret en vejledende besvarelse er det vigtigt at du læser og forstår den, da det vil gøre dig bedre til at give et godt feed back.
På KG har vi en regel om at kritik staves med 4 k’er: kritisk, konkret, konstruktiv og kærlig, som vi tager udgangspunkt i når vi giver feed back. Hvad der menes med dette fremgår nedenfor:
Kritisk feedback
At dit feed back er kritisk viser sig ved, at du så vidt muligt prøver at finde noget i besvarelsen der kan gøres bedre. Der er altså ikke et godt feedback hvis du ikke kan finde noget der kan gøres bedre og skriver at det er en rigtig god besvarelse og at det er godt gået. Det bliver hverken du eller den der modtager dit feed back bedre til matematik af.
Når du giver feedback er derfor vigtigt at du så vidt muligt finder noget der kan gøres bedre.
Konkret feedback
At dit feed back er konkret viser sig ved at du tydeligt skriver hvad der er galt. Når du skal konkretisere må du meget gerne copy paste fra såvel den vejledende besvarelse, som fra den besvarelse du giver feedback på, men du skal huske at sætte det du copy paster i citationstegn “”.
Konstruktivt feedback
At dit feed back er konstruktivt viser sig ved at du tydeligt angiver hvordan det kan gøres bedre. Dette kan ofte gøres ved at du copy paster fra den vejledende besvarelse, som beskrevet ovenfor.
Kærligt feedback
At dit feed back er kærligt viser sig ved, at du skriver i en pæn tone. Samtidigt er det vigtigt, at du tænker over, at det at få et kritisk, konkret og konstruktivt feedback er med til at gøre jer bedre til matematik. Og det at i bliver fagligt bedre er vel et eller andet sted udtryk for kærlighed, for det er jo netop for at blive fagligt bedre, at i er på KG!