Formål:

I dette trin giver eleverne peerfeedback på hinandens opgaver. ved hjælp af programmet Peergrade. Der er således tale om, at eleverne underviser hinanden ved af give anvisninger på hvordan deres opgaver kan laves bedre.

4 k modellen for feedback:

For at eleverne kan give hinanden et brugbart peerfeedback er det vigtigt, at der er klare regler for hvad der kendetegner et godt feedback. Det er derfor et mantra, at eleverne når de giver feedback skal være kritiske og forsøge at finde noget der kan gøres bedre. Samtidigt er det et mantra at kritik skrives med 4 k'er. Et godt feedback skal således være, kritisk, konkret, konstruktivt og skrevet i en pæn og kærlig tone.

Det er således meget vigtigt at læren overfor eleverne i talesætter betydning af ordene således:

Kritisk : Du skal så vidt muligt finde noget der kan gøres bedre.

Konkret: Det skal være helt tydeligt hvad der er galt.

Konstruktivt: Der skal være et forslag til hvordan det kan gøres bedre.

Retteskabeloner

For at nå dette mål arbejde vi med to retteskabeloner. Det primære formål med den første retteskabelon er at lærer eleverne at stille opgaverne op som beskrevet i fem punkts modelen:

Det primære formål med den anden reteskabelon er at eleverne kan udpege hvor det er gået galt hvis en opgave er besvaret forkert.

Progression og differentiering

Uanset at de to rubriker kan invitere til en progression, hvor den første rubrik, med fokus på opgavens opbygning, anvendes i starten medens den anden retteskabelon, med fokus på om opgaven er korrekt, anvendes til sidst er det vores opfattelse at de to rubrikker konsekvent bør anvendes sammen., da dette fra start vil gøre eleverne bevidste om, at det er meget nemmere at udpege hvor noget er gået galt hvis opgaven er opbygget efter fem punkts modellen.

Derimod vil det være oplagt at der etableres en progression ved at eleverne i starten får udleveret en ideel besvarelse før de giver feedback medens de senere retter ud fra deres egen besvarelse.

For at forklare vores tanker om progression og retterubriker samt ideel besvarelser nærmere har vi taget udgangspunkt i en lærings teoretiske model, som forudsiger, at læring foregår over de fire stadier (se evt mere på denne side, der præsenterer læringsmodellen for eleverne):

1. ubevist inkompetent

2. bevist inkompetent

3. bevist kompetent

4. ubevist kompetent.

Vi har samtidigt taget udgangspunkt i hvordan en besvarelse udarbejdet efter fem punkt modelen ser ud og hvordan en, efter hvor opfattelse, fyldestgørende besvarelse til eksamen ser ud.

Vi tager udgangspunkt i følgende opgave uden hjælpemidler:

Hvis denne opgave besvares efter fem punkts modelen vil den vejledende besvarelse se således ud:

En besvarelse af opgaven ud fra fempunktsmodellen og et efterfølgende peerfeedback efter rubrik 1 og en ideel besvarelse vil efter vores opfattelse i første omgang sigte mod at flytte elever fra at være ubevist inkompetente til at være bevidst kompetent.

Eleven skal således acceptere, at det for at differentiere er nødvendigt at anvende formler, selv om det er svært og tidskrævende. Men ved netop at insistere på, at formlerne skal nævnes under punkt 3, og at det ved mellemregningerne i punkt 4 tydeligt skal fremgå, hvordan den enkelte formel er anvendt lærer eleverne, at det er nødvendigt at anvende formler.

Når eleverne har accepteret at de skal bruge formelsamling er de at opfatte som bevidst inkompetent. Efter at eleverne har accepteret, at de skal bruge formelsamlingen vil de naturligvis blive bedre til, at anvende denne korrekt, hvilket kan fortolkes som at de har flyttet sig fra at være bevidst inkompetente til bevist kompetente, da de nu besidder kompetencen at anvende en formelsamling.

Efterhånden som eleverne har slået op i formelsamlingen mange gange lærer, i hverfald nogle af, eleverne efterhånden formlerne udenad samtidigt med, at de anvender formlerne helt uden at tænke over det. De er nu på vej til at blive bevidst kompetente, hvor de løser opgaverne korrekt uden at tænke over præcis hvilken formel de anvender. For sådanne elever vil det være oplagt at de ikke længere retter efter en ideel besvarelse, men efter deres egen besvarelse. Såfremt der ikke er overensstemmelse mellem de to elevbesvarelser, vil kravet om at fortælle hvad der er galt, og hvordan det kan gøres bedre tvinge eleverne til at forholde sig kritisk til egen besvarelse før der gives feedback.

Summativt feedback

Vores peergraderubrikker er sat op så det automatisk optælles hvor mange procent rigtige svar den enkelte elev har fået i sin besvarelse. F.eks. vil en markering ud for det fjerde niveau i den første rubrik give 57 % (4/7), da der er ialt 7 niveauer. Tilsvarende for rubrik 2 hvor der er to niveauer, rigtigt (100 %) eller forkert (0%). Det samlede procent rigtige svar for alle opgaver kan umiddelbart trækkes ud af peergrade.

For at bedømmelserne er retvisende er det dog vigtigt at eleverne også modtager summative evaluering for deres indsats i feedback processen, så de motiveres til at være kritiske m.m. Se mere her om på næste side: Feedback på den modtagne peerfeedback i Peergrade (Flags og likes)