Vi har i arbejdet med at styrke elevernes skriftlige arbejde i matematik udviklet en progressionsmodel for dette arbejde. Modellen bygger på den centrale antagelse, at der skal ske en udvikling fra at træne viden og færdigheder til at benytte disse færdigheder i stadig mere komplekse sammenhænge for på det højeste niveau sætte eleven i stand til selv at vurdere, om en besvarelse udarbejdet af en anden elev er en tilfredsstillende besvarelse.
For bedst muligt at understøtte elevernes læring har vi arbejdet meget med at frisætte lærertid. Og i så stort omfang som muligt anvendt IT værktøjer til at stille opgaver til og rette (eller give feedback på) opgavebesvarelser fra eleverne. Og allerbedst at stille opgaver til eleverne på et niveau, der udfordrer eleven, men ikke blokerer eleven i at forsøge. Dette kalder vi adaptive opgaver.
For nogle elever (ofte omkring 10-20%) i klassen oplever vi, at de fagligt ikke udvikler sig meget ud over dette basale niveau for træning af viden og færdigheder. De har meget ringe udbytte af at bevæge sig op i progressionsplanen. Og omvendt kan resten af klassen ikke vente på dem. Vi skal derfor også tilrettelægge undervisningen, så den muliggør vi, at eleverne bevæger sig op i progressionen i forskelligt tempo. Vi forsøger i et realistisk omfang, at understøtte differentieret undervisning op gennem progressionen. Enkelte elever når ikke længere end til simpel træning af opgaver.
For elever, der når højere op i læringsprogression er en central del af de matematiske kompetencer, at kunne formidle den tankegang og metode, som ligger i løsningen af en opgave. Det er hele processen fra valget af løsningsstrategi over gennemførelsen af opgavesløsningen til den kommunikative proces med at forklare, hvad man har tænkt og gjort. Det er en kompetence, som bliver vægtet betydeligt til den skriftlige eksamen. Traditionelt har vi som lærere givet feedback til vores elever gennem forskellige "røde streger" (forstået meget meget bredt). Og det er evident, at den feedback til eleverne hjælper dem i meget begrænset omfang. Det er ikke der, hvor eleverne bliver bedre til matematik.
Med progression i matematik tænker vi på en udvikling fra simpel viden og træning af færdigheder til en mere kompleks opbygning af kompetencer der inkluderer valg af løsningsmetode, formidling af elevens tanker bag opgaveløsningen samt en evne til at kunne vurdere om den opgavebesvarelse er en god besvarelse.
Vores progressionsmodel lægger vægt på, at eleverne på et tidspunkt i progressionen skal forholde sig til andre elevers besvarelser af to grunde. Dels fordi elever kan lære meget af at se, hvordan andre (som måske er dygtigere end dem selv) løser en opgave og dels fordi eleverne lærer rigtig meget af at guide andre elever, som ikke har leveret en perfekt besvarelse til, hvordan deres besvarelse ville kunne forbedres. Vi tror på, at der for såvel giver og modtager af peer-feedback er et stort læringspotentiale.
Rent praktisk er det imidlertid ofte for de svagere elever ikke muligt blot at se en besvarelse og derefter give råd til, hvordan den kan forbedres. Derfor er det en central komponent i vores progressionsplan, at når eleverne skal give feedback på andre elevers besvarelser, at de har en ideal-vejledende besvarelse, at kunne hente inspiration i.
Det er ikke elevernes opgave at rette fejl i hinandens hinandens opgaver. Det er elevernes opgave, at pege på præcist hvor en opgave kunne være behandlet endnu bedre. En elev, der gerne vil have feedback på, hvordan en opgave kan løses kan selv kigge i den vejledende løsning. Det behøver en klassekammerat ikke at skrive som feedback til en anden elev.
Det har i øvrigt for hele dette arbejde i projektet, at det skal ske uden merarbejde for læreren.
Progressionen kan grafisk ses i den animerede figur nedenfor.
Den overordnede progressionsplan
Klik på de enkelte trin i progressionsplanen for at læse detaljer om dette niveau
Ad den vandrette akse ses en tidslig udvikling. For hvert nyt emne i matematik starter modellen forfra.
Ad den lodrette akses ses dybden af læring. Fra en simpel "regning" af basale opgaver på det indledende niveau til på det højeste niveau at eleverne kan give formativ feedback til peers og en vejledning i, hvordan også de andre elever kan opnå et højere niveau på deres skriftlige arbejde.
Der er 4 afleveringer i vores progressionsmodel for udviklingen af elevernes skriftlige matematikkompetencer. Men i den tredje aflevering er i sig selv indbygget fire trin, som hver især skal fremme forskellige aspekter af kompetencerne.
De fire afleveringer og trin vil kort blive præsenteret og med links til mere uddybende sider.
Færdighedstræning - Træningsopgaver i Abacus (se mere her)
På dette niveau i progressionen er der fokus på, at eleven er særlig opmærksom på, at forstå, hvad der er selve opgaven i den aktuelle opgave og derefter at vælge løsningsstrategi. Mindre vigtigt er det, at eleven kommunikerer, hvordan han/hun arbejder eller hvordan man kommer frem til at besvare opgaven.
Der er fokus på færdighedstræning, på etablering af begreber og teori. Abacus muliggør, at opgavernes sværhedsgrad tilpasses den enkelte elevs niveau gennem adaptive opgaver.
Det er vores erfaring, at elevernes skal fastholdes i at fordybe sig i opgavebesvarelsen og ikke bare gætte. Med forden kan denne fordybelse tage udgangspunkt i 5 punktsmodellen. Abacus tilbyder en Abacus-score, der træner dette fokus.
Den gode besvarelse - Skriftlig besvarelse af opgaver i et tekstdokument (se mere her)
På dette niveau i progressionen er der fokus på den skriftlige formidling af opgavebesvarelsen. Til dette formål præsenterer vi en 5 punktsmodellen, som giver en struktur for det vi kalder "den gode opgave". Den struktur har to vigtige formål:
For det første giver det eleverne en struktur for, hvordan de skal formulere deres arbejde med den skriftlige formidling. De får et stillads.
Og for det andet giver modellen et mål for, hvad der kendetegner en god opgavebesvarelse. Som det formuleres i Synlig Læring: "Show what success looks like".
Den anden aflevering anbefaler vi, kun er for en mindre gruppe af eleverne. De fleste elever giver vi en runde to i færdighedstræning fra første aflevering.
Del 1: Traditionel aflevering i Peergrade (se mere her)
På dette niveau i progressionen skal alle eleverne træne skriftlig opgavebesvarelse. Det er i princippet et traditionelt eksamenslignende sæt (dog meget kortere), som eleverne afleverer på platformen Peergrade. Der er dog to punkter, hvor dette trin adskiller sig fra en traditionel aflevering:
Afleveringen er anonym fordi det ikke handler om at vise læreren, hvor dygtig eleven er til matematik.
Aflevering skal fokusere på, at eleverne i hvert spørgsmål i afleveringen formulerer besvarelsen, så den nøje følger strukturen i den gode opgave.
Del 2: Formativ peerfeedback i Peergrade (se mere her)
På dette niveau i progressionen skal eleverne give formativ peerfeedback til andre elevers opgaver fra Del 1 ovenfor. For at sikre at svage elever kan give et brugbart peerfeedback udleverer vi en ideel besvarelse lavet efter fempunktsmodellen. Der er her to pointer.
De stærke elever får trænet deres kommunikative kompetencer, når de skal forklare deres kammerater, hvordan deres aflevering kune blive endnu bedre.
De svagere elever bliver "tvunget" til at nærlæse den vejledende besvarelse for at de kan give feedback til besvarelser, som kan være lavet af stærkere elever.
Del 3: Feedback på den modtagne feedback fra del 2 - flags og likes i Peergrade. (se mere her)
På dette niveau i progressionen skal eleverne nu læse den feedback, som de har modtaget. Hvis ikke feedbacken er brugbar eller fair, skal de forholde sig til den og gøre opmærksom på, at de ikke forstår feedbacken eller ikke er enig i kritikken. Derved kan der opstå en dialog mellem eleverne omkring fagligheden. Og ny læring opstår, fordi eleverne tvinges til at formulere sig præcist. Bemærk, at dette alt sammen foregår skriftligt og anonymt.
Nu kan eleverne give "likes" til feedback, der har hjulpet dem og sætte flag ved feedback, som de ikke er enig i eller ikke forstår. Afslutningsvis bedømmer eleverne brugbarheden af den modtagne feedback.
Læreren bliver notificeret for hvert flag og vurderer herefter kvaliteten af eleverens peerfeedback og afgøre evt en tvist mellem eleverne om, hvad der er optimalt i en given besvarelse.
Del 4: Reaktioner fra opgavebesvareren på den modtagne feedback - "kontraflags" (se mere her)
På dette niveau i progressionen skal eleverne afslutningsvis gøre opmærksom på hvis de ikke jar fået respons (flag eller likes) på deres feedback eller hvis de er belver opmærksomme på fejl, som feedbacker har overset.
Del 5: Læreren giver en summativ vurdering af feedback og elevernes dialog omkring besvarelserne (Summativ feedback på Peergrade) (Se mere her)
På dette niveau i progressionen kan læreren nu tage al den information, der er opsamlet gennem Peergrade systemet og konvertere dette til en summativ bedømmelse af eleverne kommunikative kompetencer og i sidste ende give eleverne en "mundtlig karakter" ud fra deres arbejde i Peergrade.
Traditionel skriftlig prøve/(opgave) af eksamenslignende opgaver (se mere her)
På dette niveau i progressionen skal eleverne nu arbejde som ved en skriftlig eksamen og læreren skal give feedback, som ved en traditionel eksemaen. Læren giver eleverne feedback ved individuelle bedømmelser og ved en efterfølgende samskrivning i google.doc.
Et helt konkret eksempel på, hvordan de første indledende emner under eksponentielle funktioner kan behandles efter denne progressionsmodel kan ses i dette detaljerede eksempel.