I det andet trin i progressionen er der fokus på den skriftlige formidling af opgavebesvarelsen i det opgaven skal besvares efter 5 punktsmodellen for den gode opgave .
For det første giver det eleverne en struktur for, hvordan de skal formulere deres arbejde med den skriftlige formidling. De får et stillads.
Og for det andet giver modellen et mål for, hvad der kendetegner en god opgavebesvarelse. Som det formuleres i Synlig Læring: "Show what success looks like".
Den anden aflevering anbefaler vi, kun er for en mindre gruppe af eleverne nemlig de elever, som klarer den første aflevering med den højeste Abacus-score. De fleste elever giver vi en runde to i færdighedstræning med Abacus, altså en gentagelse af første aflevering.
Når eleverne har afleveret deres besvarelser giver læreren en formativ feedback på, hvordan eleverne har formået at følge strukturen for den gode opgave. Denne feedback gives til hele klassen, så alle kan se, hvordan god skriftlig matematik skal præsenteres.
På dette niveau vælger eleverne selv, i hvilket tekstformateringsprogram de arbejdet. De fleste arbejder nok i Word og med kraftig brug af Wordmat og med skærmbilleder kopieret fra fx Geogebra, men her er det læreren, der sætter normen. Af hensyn til klassegennemgang foretrækker vi dog at aflveringe foretages i et Google.doc dokument
Når eleverne er blevet bekendt med fem punkts model for den gode opgave, har de således en ide om, hvordan en besvarelse af en vilkårlig opgave skal se ud. De får et stillads for deres opgavebesvarelse - en indholdsfortegnelse mens de arbejder med opgaven. Vi ser dette som en materialisering af John Hatties tanker om synlig læring og "show them what succes look like".
Og så lige et billede af John Hattie,
når vi nu taler synlig læring