Hvis opgaverne er for lette lærer du ikke noget. De skal være så svære, at du ikke kan løse dem i første eller andet eller tredje forsøg. Der skal trænes. Og så går det ikke, at du føler, at din lærer tror, at du ikke er dygtigt og dermed giver dig en dårlig karakter. Så prøver nogle elever at snyde og aflevere en opgave lavet af en anden. Men det lærer du ikke noget af. Derfor skal læreren ikke bedømme din besvarelse. Måske ikke engang se den. Formålet er jo netop ikke at bedømme dig, men at du skal lære noget.
I videoen til venstre kan du se, hvordan Google har en hel afdeling i formaet, der fejrer at de laver fejl - fordi firmaet får stor viden af, at lære af deres fejl.
Du skal først oprettes som bruger i Peergrade. Det sørger din lærer for at hjælpe dig med. Du kan også først benytte Peergrade, når din lærer har oprettet en opgaveaflevering til dig.
For en elev, vil det se ud som en helt almindelig skriftlig aflevering i matematik.
Men der er nogle væsentlige forskelle i det, som der skal ske efterfølgende.
Du skal naturligvis gøre dig umage med din aflevering. Og det er bedst, hvis du oplever, at det er lidt svært. Ellers arbejder hjernen for lidt og du lærer ikke noget. Og det er helt ok at få hjælp og støtte fra alle, som vil hjælpe. Men det kan ikke betale sig, at aflevere noget i din opgave, som du ikke selv har lavet. Og "hvorfor ikke det?" - spørger du. Fordi din lærer ikke skal se din opgave.
"Ja men så kan det jo være ligemeget om jeg laver den!" - svarer du. NEJ - for formålet med at lave en opgave i matematik er at træne, at øve sig, at anstrenge sig, at gøre sig umage - og så pyt med, at du kommer til at lave fejl. Og det er sådan man lærer matematik. Derfor skal du lave opgaven. Og du skal lave den selv.
Og når du har lavet din besvarelse, skal du aflevere opgaven uden navn på. Dermed er der ingen af dine klassekammerater, der ved, hvem der har afleveret opgaven. Din lærer kan dog se, hvem der har afleveret hvilke opgaver.
MEN - ro på, der er hjælp at hente.
Alle dine opgaveri matematik skal stilles op på den samme måde. Uanset hvilket spørgsmål, som du skal besvare, så skal besvarelsen stilles op på den samme måde. Det kalder vi for "den gode opgave". Derfor kan denne femtrinsmodel også være en hjælp til dig for at komme i gang med en opgave, som du ellers synes ser svær og overskuelig ud. Et trin ad gangen. Fokuser kun på det, som du skal i det enkelte trin. Så bliver du hjulpet på vej. Det er vigtigt. Måske får du nogle point for din besvarelse også selv om opgaven virker meget svær.
Og husk - du lærer kun noget hvis det er svært.
Den gode opgave er bygget i fem trin. De kommer her.
Når du skriver din besvarelse, så tænk på, at du skriver til en person, som er mindre dygtig til matematik end dig. Så du skal lære den person, hvordan opgaven løses.
De fem trin skal bestå af hele sætninger, men nogle gange er en sætning nok.
Først skal du skrive en kort gengivelse af spørgsmålet i opgaven.
Du skal ikke kopiere teksten i opgaven fordi så koncentrerer din hjerne sig ikke om at forstå, hvad opgaven går ud på.
Du skal skrive spørgsmålet med dine egne ord.
Og du skal benytte matematiske fagbegreber fordi de skal hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du løser opgaven bagefter. Fagbegreber er fx hældningskoefficient, graf, forskrift, middelværdi osv osv.
Nu skal du finde alle de oplysninger, som du har til rådighed for at kunne løse opgaven. Læs teksten langsomt og find den information, som er vigtigt ud fra et matematisk synspunkt. Hvilke data/oplysninger er der til rådighed i opgaven (fx talmateriale, betydningen af uafhængige og afhængige variable, bestemte funktionstyper osv.).
De skal du skrive i besvarelsen.
Og det vil hjælpe dig videre i det næste trin.
Nu skal du skrive en forklaring på, hvordan du vil løse opgaven. Hvad er din metode?
Alle fagbegreberne fra trin 1 og alle oplysningerne fra trin 2 kan hjælpe dig med at søge hjælp i formelsamlingen eller i gamle opgaver eller i lærebogen.
Det er nu du skal skrive hvilke formler du måske vil bruge - men skriv formlerne med bogstaver. Dette kan eventuelt ske ved, at du blot henviser til formlens nummer i formelsamlingen.
I næste trin sætter du tal ind i formlerne.
Nu skal du fortælle, hvordan du har løst opgaven. Først gjorde jeg .... og derefter gjorde jeg ... og til sidst ...
Først nu kommer altså selve løsningen af opgaven.
Alle fagbegreberne fra trin 1 og alle oplysningerne fra trin 2 skal hjælpe dig.
Det er nu du skal skrive hvilke formler du bruger - og først nu sætter du tal ind i formlerne.
For opgaver, som løses uden brug af CAS værktøj er det her vigtigt med mellemregninger. Hvis du bruger et CAS værktøj er det vigtigt med et skærmbillede med forklaringer til dit IT værktøj. Ved længere besvarelser kan det være en fordel med en hvis gentagelse af punkt 3.
Til slut skriver du en kort afsluttende konklusion på opgaven. Her skal svaret på spørgsmålet i trin 1 stå tydeligt.
Den dovne læser skal kunne læse trin 1 og 5 og forstå, hvad opgaven har handlet om.