Contradictions

http://www.ingengud.dk/selvmodsigelser_i_koranen.htm

2013-04-01

___ quote begin ______________

Selvmodsigelser i koranen

1. Paradisets udstrækning

2. Hvordan bør ikke – troende forældre behandles?

3. Hvad indtræder i paradiset, − sjæl eller legeme?

4. Gud behøver mennesker eller mennesker behøver gud?

5. Er både godt og ondt fra gud?

6. Hvem er årsag til tro og ikke - tro?

7. Hvem er ansvarlig for vildfarelserne?

8. Skal ikke – troende strafes eller tilgives?

Versene 23:117 og 98:6 siger, at de vantro er de værste af alle skabninger! Vers 9:29 får også de troende til at bekæmpe dem, der ikke tror på Allah, hans sendebud og hans love. Men 45:14 siger noget andet. Læs også 16:128

9. Guds råd til Muhammed vedrørende de vantro

10. Hvor mange engle talte til Maria?

11. Dommedag om 1000 år eller 50 000 år?

12. Hvor mange haver er der i paradis?

Flertalsformen “haver” må betyde mere end to, ellers ville man på arabisk have brugt den duale form af “have”. Arabisk er indrettet sådan, at navneord både har en dual og plural form. Hvis der er to bruger man den duale form. Her er der brugt flertalsformen.

13. Hvem tager sjælene ved døden?

14. Hvor mange sendebude sendte gud til Farao?

15. Hvor mange dage brugte gud på at udslette Aad?

16. Hvor mange dage blev der brugt til skabelsen?

17. Hvad blev skabt først, - himlen eller jorden?

18. Hvad er mennesket skabt af?

Kan nogen gå i forbøn for allah?

Kan nogen som helst dermed redde andre fra helvede?

1. Der er ingen forbøn, ingen kan frelse dig for dine synder.

a. Koranen:

Israels barn, kom i hu den nåde som Jeg har vist dere, og at Jeg valgte dere fremfor all verden! Frykt den dag når ingen kan tre i en annens sted, når ingen som taler en annens sak blir godtatt, når ingen løsepenger godtas, når ingen hjelp kan gis. 2:47-48

Israels barn, kom i hu den nåde som Jeg viste dere, og at Jeg utvalgte dere fremfor all verden. Frykt den dag når ingen kan tre i en annens sted, når ingen løsepenger godtas, og ingen godtas for å tale en annens sak, når ingen hjelp kan gis dem. 2:122-123

Det er tydeligt at der med “ingen” hentydes til alle mennesker, altså ikke kun israelitterne. Ellers ville det være blevet specificeret, at det kun gjaldt for israelitterne.

Dere som tror, gi av det som Vi har gitt dere før den dag kommer, da det er slutt med kjøp og salg, med vennskap, med at noen kan utøve innflytelse til andres fordel. De vantro, de er urettferdige. 2:254

Det blir ikke slik dere ønsker, eller skriftfolkene ønsker. Den som gjør det som ondt er, får lønnen for det. Og han finner ingen utenom Gud, som kan ta seg av ham og hjelpe. Men den som handler rett og godt, det være seg mann eller kvinne, og er troende – disse vil gå inn i paradiset. De vil ikke lide den ringeste urett. S. 4:123-124

Advar med dette dem som frykter å samles hos Herren. De har utenom Ham ingen venner, og ingen som taler deres sak. Måtte de vise gudsfrykt. 6:51

La dem alene, som tar sin religion som lek og tidsfordriv, som jordelivet har forført. Forman herved, slik at ingen skal gå i fortapelsen for det han har pådratt seg. Han vil ikke ha innflytelsesrike venner, utenom Gud. Og om han byr alt i kompensasjon, blir det ikke akseptert. Disse er det som går i fortapelsen for det de har pådratt seg, fordi de var vantro. 6:70

Si: «Intet overgår oss unntatt det Gud har bestemt for oss. Han er vår beskytter, og på Gud skal de troende forlate seg.» 9:51

Gud er den som skapte himlene og jorden og alt som mellom dem er, på seks dager. Så tok Han plass på tronen. Uten Ham har dere ingen som tar seg av dere, og ingen som taler deres sak. Vil dere da ikke komme til ettertanke?

Gud er den som skapte himlene og jorden og alt som mellom dem er, på seks dager. Så tok Han plass på tronen. Uten Ham har dere ingen som tar seg av dere, og ingen som taler deres sak. Vil dere da ikke komme til ettertanke? 32:4

Vi har visselig åpenbart deg skriften med sannheten til menneskene. Den som lar seg veilede, gjør det til eget beste. Den som går på vidvanke, gjør det til egen belastning. Du har ikke ansvar for dem. Gud tar til seg sjelene ved deres død, og også den som ikke er død, i dens søvn. Han holder tilbake den Han har bestemt døden for, og setter de andre fri til bestemt tid. I dette er visselig jærtegn for mennesker som tenker etter. Har de funnet noen til å tale deres sak, utenom Gud? Si: ’Og det selv om de ikke formår det ringeste, og intet forstår?’ Si: ’De virksomme ord beror alle hos Gud! Hans er herredømmet over himmel og jord! Og til Ham blir dere brakt tilbake.’» 39:41-44

Hvordan kan du virkelig vite hva dommens dag er? Den dag da ingen makter å utrette noe for en annen. Saken ligger denne dag i Guds hånd! 82:18-19

Desuden dette spørgsmål:

Men den, overfor hvem straffens ord blir realitet, kan du redde ham som er i Ilden? 39:19

Ikke engang profeter eller engle kan håbe på guds nåde:

Si: «Påkall dem dere hevder er ved Hans side!» De makter ikke å fjerne nød fra dere eller fremkalle noen forandring. De som de påkaller, søker selv en måte til å komme Herren nær, og hvem som kan komme nærmest. De håper på Hans nåde, og frykter Hans straff. Sannelig, Herrens straff må man ta seg i akt for!Say: 17:56-57

b. Haditherne (angivet med henvisning til de steder, der understøtter forbøn)

(Sahih Al-Bukhari, bind 2, bog 24, nummer 485)

(Sahih Al-Bukhari, bind 4, bog 51, nummer 16)

(Sahih Al-Bukhari, bind 3, bog 48, nummer 852)

(Sahih Al-Bukhari, bind 9, bog 87, nummer 145)

2. Nogle kan gå i forbøn for dig. Nogle kan, ved din påkaldelse redde dig fra Allahs straf.

a. Koranen:

De næste uddrag modsiger de foregående angående tilladelsen til at gå i forbøn for andre:

Gud! Det er ingen gud uten Ham, den Levende, den som Er. Ham griper verken tretthet eller søvn. Ham tilhører alt i himlene og på jord. Hvem kan vel utøve innflytelse hos Ham, uten Hans tillatelse? Han kjenner det som var før dem, og det som etter dem kommer, men av Hans kunnskap griper de intet, unntatt det Han vil. Hans trones herredømme omfatter himlene og jorden, og å bevare dem koster ham intet besvær. Han er den Opphøyde, den Veldige. 2:255

Deres Herre er Gud, Han som skapte himlene og jorden på seks dager. Så tok Han plass på tronen for å ordne styringen. Ingen kan legge inn ord hos Ham, uten etter Hans godkjenning. Dette er Gud, deres Herre, så tjen Ham! Vil dere da ikke la dere formane? 10:3

Den dag samler Vi de gudfryktige i én forsamling, hen til den Barmhjertige, og driver synderne til helvete som en kvegflokk, da kan de ikke få noen til å legge inn et ord, unntatt den som har fått avtale med den Barmhjertige. 19:85-87

På denne dag nytter det ikke å legge inn godt ord for noen, med mindre den Barmhjertige går med på det, og da i ordelag som Han er tilfreds med. 20:109

Vi sendte aldri noe sendebud før deg uten at Vi gav ham denne åpenbaring: «Det er ingen gud unntatt Meg! Så tjen meg!» De sier: «Den Barmhjertige har lagt seg til barn.» Ære være Ham! De er tvert imot beærede tjenere – englene! De griper ikke ordet før Ham, og de utfører Hans ordrer. Han vet hva de har foran seg og etter seg, og de legger ikke inn ord for noen, unntatt for dem som har Hans velbehag, og de skjelver av ærefrykt for Ham. Og om noen av dem skulle si: «Jeg er en gud utenom Ham,» så ville Vi lønne ham for dette med helvete. Slik lønner Vi de urettferdige. Innser ikke de vantro at himlene og jorden var tetteste masse, og at Vi skilte dem? Og av vannet frembrakte Vi alt levende. Vil de da ikke tro? 21:25-29

Det nytter ikke å legge inn et godt ord hos Ham, unntatt for den som er godkjent. Når så skrekken har fortatt seg i deres hjerter, vil de si: «Hva sa Herren?» Og de vil svare: «Sannheten! Han er den Opphøyde, den Store!» 34:23

De engler som bærer tronen og de som er rundt den, lovpriser Herren og tror på Ham, og ber om tilgivelse for de troende: «Herre, Du omfatter alt i nåde og visdom. Så tilgi dem som har omvendt seg og følger Din vei, og bevar dem for helvetes straff! Herre, før dem inn i Edens haver, som Du har lovet dem og de rettferdige blant deres fedre, hustruer og barn! For Du er den Mektige, den Vise. Bevar dem for misgjerninger! Den Du verger mot ondt, på denne dag, ham har Du sannelig vist nåde! Dette er den store seier.» 40:7-9

Det de påkaller utenom Ham, formår ikke å legge inn godt ord, bare slike som bevitner sannheten, og vet beskjed. 43:86

Hvor mange engler er det ikke i himlene hvis forbønn ikke hjelper? Med mindre Gud har gitt samtykke for den Han vil og som finner Hans behag. 53:26

b. Haditherne (endnu engang angivet med henvisninger):

(Sahih Al-Bukhari, bind 2, bog 24, nummer 553)

(Sahih Al-Bukhari, bind 9, bog 93, nummer 532s)

(Sahih Al-Bukhari, bind 9, bog 93, nummer 566)

(Sahih Al-Bukhari, bind 9, bog 93, nummer 601)

(Sahih Muslim, bog 001, nummer 0367)

(Sahih Muslim, bog 004, nummer 2072)

(Sahih Muslim, bog 030, nummer 5655)

Disse passager i Haditherne fortæller ikke alene, at Muhammed kan gå i forbøn hos Allah, men også, at Muhammed kan få syndere fritaget for straf ved at gå i forbøn for dem hos Allah.

Hvor er Allah?

Han er det, som skapte himlene og jorden på seks dager. Så tok Han plass på tronen. Han vet hva som går ned i jorden, og hva som kommer ut av den, hva som kommer ned fra himmelen, og hva som går opp dit. Han er med dere hvor dere enn er. Gud ser hva dere gjør. -- Sura 57:4

Vi har skapt mennesket, og Vi vet hvor hans tanker vandrer. Vi er ham nærmere enn halspulsåren.

-- Sura 50:16

Den sidste kan selvfølgelig forstås som at Allah er nær ved dig og ved alle på lige fod, og ikke er noget bestemt sted. Men den første giver indtryk af, at han (om end) nogle gange befinder sig på en trone, som jo er et fysisk sted, altså et bestemt sted.

“Så tok Han plass på tronen (den autoritære trone)” . På denne måde kan man altid fortolke “Allahs trone” metaforisk, - som en trone, der ikke findes i bogstaveligt forstand, og således kunne problemerne med “Allahs trone” løses hver gang. Men hvad så med disse uddrag?:

And He it is Who created the heavens and the earth in six Days -

Han er det som skapte himlene og jorden på seks dager, mens Hans trone var over vannet, for at Han kunne prøve dere, hvem av dere som er best i gjerninger. Om du sier: «Dere vil bli gjenoppvekket etter døden,» så vil nok de vantro si: «Dette er skjær magi!»

-- Sura 11:7

Er vandet også metaforisk ment? Der er ikke klart hvilket vand der er tale om (hav, skyer osv.), men ikke desto mindre er dette ikke længere metaforisk, da der konkret bliver angivet en placering. Desuden bruges der datid (også på arabisk), så man jo kunne spørge: Hvorfor ikke bruge nutid? Befinder tronen sig da ikke stadig over vandet, eller hvor er den nu?

Yderligere er der disse uddrag:

Han utsender Sitt styrende ord fra himmelen til jorden. Så stiger det opp til Ham på en dag, hvis mål er tusen år etter deres regning. -- Sura 32:5

til Ham stiger englene og Ånden opp, på en dag hvis utstrekning er femti tusen år.

-- Sura 70:4

Hvis Allah er menneskene “nærmere enn halspulsåren”, hvordan skal de to foregående da forstås? Hvad grund er der til at stige op til Allah, hvis han er så utrolig tæt på? Er der overhovedet nogen tolkning, der kan forklare denne tilbagelægning af afstand rent metaforisk? Sura 50:16 kan jo forstås som at “Allah befinder sig alle steder, uden at befinde sig eet bestemt sted”. Jamen hvorfor skal vi så rejse, stige op eller tilbagelægge afstand for at møde ham?

Kommer ondskab fra Satan, os selv eller Allah?

4:78

Hvor dere enn er, vil døden nå dere, selv om dere var i mektige tårn. Hvis noe godt møter dem, sier de: «Dette er fra Gud.» Men hvis noe ondt overgår dem, sier de: «Dette er din skyld!» Si: «Alt kommer fra Gud!» Hva er i veien med dette folk, at de knapt nok forstår noe av det som skjer?

4:79

Det som møter deg av godt, er Guds verk. Det som overgår deg av ondt, er ditt eget verk. Deg har Vi sendt til menneskene som sendebud. Gud strekker til som vitne.

4:82

Reflekterer de ikke over Koranen? Hvis den stammet fra en annen enn Gud, så ville de nok funnet mange motsigelser i den!

Hvis “alt kommer fra Gud”, kommer de onde ting naturligvis også fra Gud og ikke fra én selv.

Interessant, hvordan Muhammed i disse to vers (78-79) modsiger modsiger sig selv, for derefter (to vers senere) at påstå, at der ikke findes modsigelser i koranen.

38:41

Omtal også Vår tjener Job, da han ropte til sin Herre: «Satan har rammet meg med elendighet og pine!»

Her nævnes Satan, som er i stand til at ramme folk med elendighed og pine, som altså derfor (åbenbart) ikke er fra Gud.

Naturligvis er muslimernes forsvar oplagt: “Alting er fra Gud” – dermed naturligvis også mennesket og Satan. Hvis mennesker eller Satan skaber ondskab, er det jo sådan set Gud, der skaber ondskab, idet mnsk. og Satan er skabt af Gud. “Jeg skubber til bordet, så tallerkenen falder på gulvet”, dermed er det jo mig, der smadrer tallerkenen, og ikke bordet.

Rigtigt! Men så siger de jo samtidig, at andre end Gud er i stand til at skabe hvilket jo er modsigende med andre passager i Koranen. Forsvaret falder til jorden.

Hvor barmhjertig er gud?

6:12

Han har foreskrevet seg selv barmhjertighet!

He [Allah] has inscribed [prescribed] for himself (the rule of) mercy.

Er hat Sich Selbst Barmherzigkeit vorgeschrieben.

6:35

Hadde Gud villet, kunne Han samlet dem alle om ledelsen! Vær ikke dum!

... If it were Allah's will, He could gather them together unto true guidance. ...

Wäre es Allahs Wille, Er hätte sie gewiß auf den rechten Weg zusammengeführt.

Den norske er lidt uklar.

Han har foreskrevet sig selv barmhjertighed. Er det barmhjertigt at ønske, at nogle skal vildledes eller ønske, at ikke alle bliver ledt på rette vej, idet det jo åbenbart også er Allah, der vildleder:

14:4

Så lar Gud seile sin egen sjø dem Han vil, og gir dem Han vil ledelse. Han er den Mektige, den Vise.

Taler man med hinanden på dommedag?

Når det støtes i basunen, så er ingen slektskapsbånd mellom dem på denne dag, og de snakker ikke til hverandre.

-- Sura 23:101

Og de sier: «Trøste oss, dette er dommens dag.» Nei, på denne dag kapitulerer de, går hen til hverandre i samtale og sier:

-- Sura 37:20,26,27

De gudfryktige skal være i paradisets haver og lykksalighet, Og de henvender seg til hverandre og samtaler, og sier:

-- Sura 52:17,25

Beskyttere eller ej?

Vet du ikke at Gud alene har herredømmet over himlene og jorden? Utenom Gud har dere ingen beskytter eller hjelper.

[2:107, 29:22]

Men 41:31 siger noget andet;

Vi tar oss av dere i denne verden og den hinsidige.

Også i suraerne [13:11, 50:17-18] og [82:10] beskrives englenes rolle som værende hjælpende og beskyttende.

Muslimernes løsning er måske at hævde, at englene er beskyttere ved guds vilje, men på den anden side star der jo andre steder i koranen at intet sker uden guds vilje, derfor er dette argument en lille smule for oplagt her, fordi det jo netop kan bruges til at forsvare alle selvmodsigelser i hele verden, selv dem, der befinder sig i koranen, som jo så derfor også udelukkende er der med guds vilje. Hvis det således er guds vilje, at der skal befinde sig selvmodsigelse i koranen, gad vide, om det så også er guds vilje, at der i 4:82 skal stå det, der gør;

“Hvis den stammet fra en annen enn Gud, så ville de nok funnet mange motsigelser i den!”

Tilgiver Allah afgudsdyrkelse?

Nej:

Gud tilgir ikke at man setter noe ved Hans side, men Han tilgir det som er mindre enn dette overfor den Han vil. Den som setter noe ved Guds side, har i sannhet begått en svær synd.

Sura 4:48

Gud tilgir ikke at Han gis med- guder. Men Han tilgir den Han vil alt som er mindre enn dette. Den som gir Gud medguder, er sannelig langt på villstrå!

Sura 4:116

Ja (oven i købet i same sura):

Men da ble de rammet av lynet for sin urettferdighet. Så laget de gullkalven etter at de hadde mottatt klar beskjed. Vi tilgav dette, og Vi gav Moses klar autoritet.

Sura 4:153

Se også Sura 2:51-52, som beskriver den same hændelse. [Dette gælder ikke kun for israelerne, Sura 6:76-78 hæder at selveste Abraham tog solen, månen og stjernerne som afgudsbilleder. Dette er klar polyteisme; alligevel respekterer muslimerne Abraham som en stor profet, således som han er beskrevet i bibelen, ikke desto mindre regner de profeter for syndfrie.

En mulighed er, at Gud fortryder sin tidligere tendens til tilgivelse af afgudsdyrkelse, og nu ikke længere tilgiver det. Men er det muligt? I vers 88, efter episoden med Abraham, Isaac og Jacob (84), Moses, Job, Jesus, Joseph, Noah, David, Salomon, etc., siger Allah; “Men hadde de gitt Ham medguder, ville deres gjerninger vært til fånyttes.”

Men det er åbenlyst ikke tilfældet her, for da Abraham og Isaac også er nævnt (de var før Moses), var de også underlagt “du må ikke have afguder”, denne ophævelse er ikke mulig her, da vi jo i så fald måtte formode, at gud ikke kan bestemme sig (ingen tilgivelse, tilgivelse, ingen tilgivelse), hvilket jo ikke ville give et særligt troværdigt billede af gud.

Herudover kan vi finde en general udtalelse om afgudsdyrkelse i 25:68-71, hvor mennesker dyrker afguder, angrer og bliver ikke alene tilgivet, men får desuden deres “onde gerninger byttet om med gode”.

Blev Jonas kastet op på stranden eller ej?

Surah 37 ("as-Saaffaat") siger i vers 145:

"fa-nabadhnaahu bil-`araa´i wa-huwa saqeemun"

En ordret oversættelse er:

" Men Vi kastet ham opp på en øde strand, og han var syk. "

De velkendte muslimske oversætteres bud på dette er: (findes kun på engelsk)

I modsætning til det har sura 68 ("al-Qalam") i vers 49:

"law laa an tadaarakahu ni`matun min rabbihi la-nubidha bil-`araa´i wa huwa madhmoomun"

Ordret oversat betyder dette (fra den norske):

" Hvis ikke Herrens godhet hadde nådd ham, ville han vært kastet opp på en øde strand, og vært en bebreidet. "

eller ifølge de tre førnævnte:

Selvom de afviger lidt i stil og ordvalg, er alle tre enige om, at Jonas rent faktisk bliver kastet op på stranden (31:145). De tre selvsamme er også enige om (68:49), at Jonas ikke blev kastet op på stranden, fordi dette kun ville være sket, hvis guds nåde ikke havde tilgivet ham.

Kan bagvaskelse tilgives?

De som kaster tvil over ærbare kvinner, sorgløse, men rettroende, de er under forbannelse i denne verden og den hinsidige. Dem venter en svær straff.

Sura 24:23.

Men (24:5):

De som kaster tvil over ærbare kvinner, og så ikke skaffer fire vitner, gi dem åtti piskeslag, og motta aldri deres vitnemål mer. Disse er ugudelige!

Unntatt er slike som angrer etterpå, og forbedrer seg. Gud er tilgivende, nåderik.

Her står altså, at de kan tilgives, hvis de får 80 piskeslag, netop fordi Allah er tilgivende og nåderig.

Den jordiske tilgivelse ville ikke have noget grundlag, hvis ikke også Allah tilgav. Dette er selve basis for den jordiske tilgivelse.

Bag deres ryg eller i deres venstre hånd?

Sura 84:10 siger, at de fordømte modtager bogen (om deres onde gerninger) bag deres ryg, men i Sura 69:25 bliver den givet i deres venstre hand.

Yusuf Alis forsvar for dette er, at de har hænderne bundet bag ryggen og at de således får bogen i den venstre hånd, bundet på ryggen.

Dette forsvar holder, selvom han ikke forklarer hvorfra han får sin antagelse. Naturligvis er det altid mere troværdigt, hvis der står nøjagtigt det samme flere steder, men det er dog et eksempel på et forsvar, der kan overleve.

Kan engle være ulydige?

Alt som er i himlene og alle krek på jord faller ned for Gud – og englene. De føler seg ikke for store. De frykter Herren som er over dem, og utfører det de er pålagt.

Sura 16:49-50

Her star altså, at alle adlyder gud, inklusiv englene, men i Sura 2:34 står der;

En gang sa Vi til englene: «Fall ned for Adam!» De gjorde det alle, unntatt Iblis (Satan). Han nektet og var hovmodig, og var en gudsfornekter.

Hvilket altså er et eksempel på, at ikke alle engle adlyder gud. De gjorde det alle, undtagen Iblis, det må betyde, at Iblis er en engel, fordi gud taler til englene.

Se også 7:11, 15:28-31, 17:61, 18:50, 20:116, 38:71-74.

Er Gabriel og helligånden een og samme, er koranen på guds sprog (arabisk)?

Si: «Om noen er Gabriels fiende – og det var han som brakte Koranen til ditt hjerte med Guds bifall for å stadfeste det som forelå før den, og som ledelse og gledesbudskap for de troende –

Sura 2:97

Om Vi utskifter et skriftord med et annet, og Gud vet best hva Han åpenbarer, så sier de: «Du bare dikter opp!» Nei, de fleste av dem vet ingenting.

Si: «Den Hellige Ånd har åpenbart det fra Herren med sannhet for å styrke dem som tror, og som ledelse og godt budskap for dem som har gitt seg Gud i vold.»

Vi kjenner vel til at de sier: «Det er et vanlig menneske som lærer ham.» Men språket til den de sikter til er utenlandsk, mens dette er klart, arabisk språk!

Sura 16:101-103

Dette giver 3 selvmodsigelser:

1) 2:97 hævder, at det er (englen) Gabriel, der bringer åbenbaringen fra Allah til Muhammed, mens 16:102 siger, at det er Helligånden. Pga. disse to vers identificerer muslimer ofte Gabriel med Helligånden, men i andre sammenhænge glemmer de dette, og ønsker også at Muhammed skal være Helligånden og guds sendebud, lovet af Jesus i Joh. 14-16, for at finde en bekræftelse på Sura 61:6. Men selvfølgelig kan Helligånden ikke være både Gabriel og Muhammed samtidig.

2) Sura 2:97 hævder at koranen til at være en bekræftelse af tidligere åbenbaringer, mens Sura 16:101 anser koranen som en “udskiftning” af tidligere åbenbaringer og kalder Muhammed en opdigter, netop fordi den ikke stemmer overens med tidligere åbenbaringer fra gud.

Muhammed svar til menneskets anklage? "de forstår bare ikke" (vers 101).

3) 16:103 siger, at dette er “klart, arabisk språk”, hvilket efter sigende skulle modbevise anklagen om at Muhammed havde fået meddelelsen fra et menneske (og ikke af gud, da arabisk er guds sprog), som ikke var perfekt til arabisk. Men dog indeholder koranen flere ord, som ikke er arabiske, et par eksempler;

"Pharoah" kommer fra ægyptisk og betyder konge eller fyrste. Det arabiske ord for konge er anderledes.

"Injil", hvilket betyder evangelium = godt budskab, og kommer fra græsk. Det korrekte, arabiske ord er "bisharah". Sura 26: 192 Dette er en åpenbaring fra all verdens Herre,

193 den betrodde Ånd steg ned med den

194 til ditt hjerte, så du kunne bli en advarer

195 på klart, arabisk språk.

196 Den finnes i de gamles skrifter!

Der er to selvmodsigelser i versene 195-196.

Der er muslimer, der hævder, at vers 196 skal forstås som at koranen er overensstemmende med de gamle skrifter (det gamle og nye testamente), dvs. at de er ens.. Naturligvis kan det også forstås bogstaveligt, som at koranen var indeholdt i de gamle skrifter, dvs. befandt sig i dem.

En vigtig årsag til at koranen blev åbenbaret på arabisk var, at de tidligere bøger (testamenterne) ikke var på arabisk og derfor kunne araberne ikke forstå dem. Men selv hvis koranen og de tidligere bøger ikke er identiske (bortset fra en oversættelse til et andet sprog) hævder vers 196 at koranen er indeholdt i de tidligere bøger.

Vi ender således med et valg mellem to forskellige løgne i koranen; Enten, pga. vers 196, har sætningen “på klart, arabisk sprog” befundet sig i de tidligere åbenbaringer. Dette er løgn, fordi de ikke var på arabisk (idet “tidligere åbenbaringer” henføres til testamenterne). Derfor kan sætningen (og dermed koranen) ikke have befundet sig i de tidligere åbenbaringer. Men så bliver vers 196 en løgn i koranen.

Måske kunne situationen have været reddet ved at “på klart, arabisk sprog” ikke henviste til koranen i vers 192 (dette er…), men kun “så at du (Muhammed) kan blive een af profeterne”. Men så igen; hvad var Muhammeds profetier på arabisk? Koranens vers, naturligvis…

Men andre vers, eksempelvis 16:103, understøtter 195 med “…mens dette er klart, arabisk språk!”, hvilket uden tvivl hentyder til koranen.

Men vers 196 er i sig selv en kilde til selvmodsigelse. For hvor mange tidligere “skrifter” var der? Endeligt mange eller uendeligt mange? På samme måde som en computervirus med indbygget fejl, der gentager sig selv igen og igen uden mulighed for at slette den.

Vers 196 er en del af koranen, og hvis koranen er en del af tidligere skrifter, er dette vers også en del af tidligere skrifter. Lad os antage, at koranen (og dermed verset) findes i et tidligere skrift A. Af den selv samme grund må verset befinde sig i et andet tidligere skrift B, og derfor igen i et tredje C og …

På denne måde har vi brug for uendeligt mange tidligere skrifter, fordi vi ellers ender med, at vers 196 bliver en løgn, idet den ellers dermed hævder at være indeholdt i et ikke − eksisterende tidligere skrift.

Men uendeligt mange tidligere skrifter er en fysisk umulighed, og således ender vi med, at vers 196 er en selvmodsigelse i sig selv, hvilket i grunden er interessant, idet sådanne må siges at være sjældne.

Men igen; de allermest intelligente mennesker kan fejle, så hvorfor ikke også Muhammed? Men problemet her er ikke fejlen, men det faktum, at det ikke er tilladt at rette fejlen og/eller vedligeholde teksten, fordi den (ifølge andetsteds) er guds ord. Og fordi der samtidig ved et dekret ikke er nogen mulighed for at rette eller (om man vil) “redde” koranen fra dens egne mere uheldige passager, må den opgives.

Vers 196 skaber i sandhed problemer. Der er mange ting i koranen, der bliver til vrøvl, hvis man bogstaveligt forestiller sig koranen indeholdt i bibelen (Jesus kun værende profet). Følgerne ville være, at gud vrøvler, hvilket vil benægtes af samtlige troende. Derfor må vi forkaste vers 196 som værende ulogisk.

Hvad skete med Lots familie?

Da sa han: «Jeg avskyr i sannhet det dere gjør!

Herre, redd meg og mine fra det de bedriver.»

Så reddet Vi ham og hans, alle sammen,

unntatt en gammel kone blant de gjenværende.

-- Sura 26:168-171

Så reddet Vi ham og hans, unntatt hans hustru. Hun hang etter.

-- Sura 7:83

Enten er dette en selvmodsigelse, eller også er “en gammel kone” og “hans hustru” een og samme person. Dette “løser” problemet, men rejser et nyt; hvorfor i så fald benævne hans hustru som en gammel kone, hvilket i øvrigt ikke er særligt respektfuldt overfor en profet som Lot. Det skulle da være noget nyt, at muslimerne ikke respekterer profeterne eller deres ejendom og en mands hustru er jo en vigtig person for ham? Fortjener en profets hustru ikke mere respekt end at blive benævnt som en gammel kone, når hun omtales? Hvorfor hørte Allah ikke Lots bønner for hans familie, som jo inkluderede hans hustru?

Utsendingene sa: «Hør, Lot, vi er Herrens utsendinger. De vil aldri få tak i deg, så dra du og dine i en nattestund. Ingen av dere må snu seg tilbake, unntatt din hustru! Hun vil bli rammet av det som overgår de andre. Tiden for dem er morgenstunden. Er ikke morgenstunden nær?»

-- Sura 11:81

Gud kan uden tvivl gøre hvad han vil, og her bliver det klart, at det ikke er ulydighed fra hustruens side, der får hende til at se sig tilbage, men guds ønske, fordi han netop ikke vil redde hende og direkte fortæller Lot via englene, at han ikke engang skal bekymre sig om hende, fordi han vil knuse hende alligevel. Men årsagen? Hvad havde hun gjort? Er det sådan Allah reagerer på alle bønner om at redde en selv og sin familie, i så fald er hans veje da lidt for uransagelige til at give mening.

Problemet er ikke så meget den nedværdigende betegnelse om hustruen som værende “gammel kone”, som guds opførsel dette sted i koranen. Men hvis det er guds vilje at hun skal dø, er det måske en meget passende betegnelse, se også Sura 27:57, hvor hun også omtales nedværdigende.

Endnu en ting angående Lot:

Hans folk svarte ganske enkelt: «Driv dem ut av byen. Disse folk foregir å være rene!»

Hans folk hadde ikke annet svar å gi enn å si: «Jag Lots hus ut av byen! Det er folk som tror de er rene.»

-- Sura 7:82 & 27:56

Men hans folk hadde intet annet svar enn at de sa: «Så send over oss Guds straff, om det du sier er sant!»

-- Sura 29:29

Dette er tydeligvis et andet svar end det første, og da der star “intet andet svar”, kan de ikke have givet begge svar.

Hvilke gerninger gjorde Abraham?

Abrahams bedrifter i Sura 19:41-49, 6:74-83 afviger fra Sura 21:51-59.

I 21:51-59 ødelægger Abraham gudebillederne for at vise folket at det ikke har nogen magt og skændes med dem, så de forsøger at dræbe ham ved at kaste ham i ilden. Ovenikøbet ødelægger han billederne bag deres ryg (57) og i vers 63 lyver han oven i købet om det. Er det en opførsel for en ærlig profet?

Men videre; mens han i Sura 21 henvender sig direkte og ødelægger billederne, holder han i Sura 19 mund, efter at hans far har truet med at stene ham for at tale imod billederne. Og han ikke alene forekommer tavs, men forlader oven i købet området. Der bliver slet ikke nævnt noget om ødelæggelse af billeder. I Sura 6 skændes han også kun med folket uden at ødelægge billederne.

Sura 6 adskiller sig også ved den måde, Abraham behandler billederne ved delvist også selv at tilbede afguderne i stedet for Allah, og først senere angrer sine handlinger.

Blev Noa uddrevet?

Efter skænderi mellem Noa og hans folk (11:32) og deres afviselse af hans budskab, beordres Noa til at bygge arken (11:37), derefter kan vi læse:

Og han laget Arken. Hver gang folkets ledere gikk forbi, hånet de ham, og han svarte: «Om dere håner oss nå, så vil vi håne dere på samme måte,

-- Sura 11:38

Og så, efter at Arken er færdig, åbner himlen sig og syndfloden kommer for at ødelægge de vantro.

I modsætning til dette finder vi andetsteds:

Noas folk fornektet sannhet før dem, og kalte Vår tjener for løgner, og sa: «Mannen er besatt!» Han ble forjaget.

Og han blev bortjaget.

-- Sura 54:9

Efter dette kommer vandet og arken nævnes igen, kommende ud af ingenting. Men hvis han var blevet drevet ud, kunne han ikke have bygget arken hvor hans folk befandt sig.

Men hvis han var borte fra arken da floden kom, hvordan kom han tilbage til arken i rette tid? Han kunne jo ikke have taget arken med sig, da han flygtede, dem må have været kæmpestor.

Desuden modsiger det beskrivelsen af Noa i det gamle testamente, som i denne henseende er overensstemmende med Sura 11, men ikke Sura 54.

Faraos Magikere - Muslimer eller forkastere af skæbnen?

I koranen er der to fundamentalt forskellige konklusioner på historien om Moses´ dyst med Faraos magikere. Efter at Moses´ magt (givet af gud) har vist sig at være stærkere en magien, kan man læse;

Og tryllekunstnerne ble ført til tilbedelse, og sa: «Vi tror på all verdens Herre, Moses og Arons Herre.» Så sa Farao: «Tror dere på ham før jeg har gitt tillatelse? Dette er renker dere har funnet på nede i byen for å jage ut dens innbyggere. Men dere skal få å vite! Jeg skal la deres hender og føtter avhugge i kryss, og deretter korsfeste dere alle sammen!» De svarte: «Til vår Herre skal vi vende tilbake! Du hevner deg på oss bare fordi vi tror på vår Herres tegn da de kom til oss. Herre, utøs standhaftighet over oss, og ta oss bort som er Deg hengivne.»

Sura 7:120-126

Ifølge denne passage, er magikerne blevet muslimer, de bekender tro til Moses´ og Aarons herre. De bliver endog kaldt muslimer i vers 126. Men i sura 10 finder vi følgende afslutning, efter at de samme begivenheder er beskrevet;

Men ingen trodde Moses, unntatt hans folks barn, av frykt for Farao og hans råd, så de skulle forfølge dem. Farao var på toppen i landet og disponerte fritt. Moses sa: «Mitt folk, om dere tror på Gud, så forlat dere på Ham hvis dere har gitt dere Ham i vold.» De svarte: «Vi forlater oss på Gud. Herre, gjør oss ikke til anstøt for dette urettferdige folk! Redd oss ved Din nåde fra de vantro.»

S. 10:83-86

Sura 7s påstand om at magikerne bliver muslimer, modsiges af 10:83 ved at ingen på nær Moses´ eget folk (Israelitterne) troede på ham.

På grund af denne åbenlyse selvmodsigelse, er det forsvar opstået, at “hans” i “hans folks børn” ikke refererer til Moses, hvilket ville være den gængse opfattelse, men derimod Farao og “hans børn” til ægypterne.

Hvis der i 10:83 havde stået, at “kun få af hans folk troede på Moses”, ville en sådan drejning af betydning af ordet “hans” stadig have virket fordrejet og unaturlig, stik imod normal sprogbrug. Men imidlertid hævder koranen, at “ingen troede på Moses”, hvilket er en gennemgribende og udelukkende stadfæstelse, før undtagelsen kommer om at “undtagen hans folks børn”.

Vi ender op med to alternativer, begge medførende problemer, koranen ikke kan løse:

• • "hans folk" refererer til Moses' folk, Israelerne, førende til en logisk modsigelse mellem Sura 7:120-126 og Sura 10, eller

  • “hans folk” refererer til ægypterne, førende til den vanvittige påstand, at ingen af Israelerne troede på Mopses – end ikke hans bror Aaron, selvom Israelerne senere fulgte ham på en farefuld færd ud af Ægypten til en usikker fremtid…

Faraos omvendelse på dødslejet?

Ifølge Sura 10:90-92 angrer Farao på dødslejet og blev reddet, men ifølge Sura 4:18 er sådant slet ikke muligt.

Det store spørgsmål er, hvad Allah i grunden mener, når han som svar på Faraos anger og trosbekendelse siger;

Vi drog med Israels barn gjennom havet. Farao og hans hær fulgte dem med vold og fiendskap i sinne, inntil han var i ferd med å drukne, og sa: «Jeg tror at det er ingen annen gud enn Ham, som Israels barn tror på, og jeg gir meg Ham i vold.» «Nå; men du viste ulydighet tidligere, og var av nedbryterne! I dag skal Vi redde deg OG din kropp, så du kan være et jærtegn for dem som kommer etter deg. Dog, folk flest bryr seg ikke om Våre tegn!»

So wollen Wir dich heute erretten in deinem Leibe, (tysk)

This day shall We save you in your body, (engelsk)

Sammenlign de forskellige engelske oversættelser af 10:92:

A.J. ARBERRY: So today We shall deliver thee WITH thy body ...

YUSUF ALI: This day shall We save thee IN the body ...

PICKTHALL: But this day We save thee IN thy body ...

DARYABADI: So this day We deliver you IN your body ...

SHAKIR: But We will this day deliver you WITH your body ...

SAHEEH INTERNATIONAL TRANSLATION: So today We will save you IN body ...

T.B. IRVING: However today We will preserve you IN your body ...

SHER ALI: So this day WE will save thee IN thy body alone ...

E.H. PALMER: but to-day we will save thee IN thy body ...

Selv Muhammed Asad, som oversætter verset med "We saved only thy body", indrømmer i en fodnote;

Lit. "We saved thee IN thy body" ...

(Muhammed Asad, The Message of the Qur'an [Dar al-Andalus Limited, 3 Library Ramp, Gibraltar 1993], s. 306, fn. 112)

Det er tydeligt at samhørigheden i oversættelserne peger på, at Farao redede mere end blot Faraos legeme.

10:100 siger virkelig, at “Det er intet menneske gitt å tro, unntatt med Guds hjelp!” og 103 bekræfter, at “ Så vil Vi redde Våre sendebud og de troende, idet det er en plikt for Oss å redde de troende.”. Og i 10:90 bekender Farao faktisk; “Jeg tror at det er ingen annen gud enn Ham, som Israels barn tror på, og jeg gir meg Ham i vold.” Så ifølge 100 og 103 er dette Allahs værk og han vil derfor frelse ham, men ifølge 4:18 er dette umuligt.

Men det er ingen miskunn for dem som turer frem i onde gjerninger, inntil en av dem står overfor døden, og da sier: «Jeg angrer nå.» Heller ikke for dem som dør som vantro. For disse har Vi gjort klar en pinefull straff.

Sura 4:18

Men et muslimsk forsvar for dette kunne naturligvis være, at der med “redde dig” ikke menes “redde dig fra fordømmelse (= helvede)”, men derimod menes redde dig fra druknedøden, rent fysisk. Men dette giver heller ikke mening, for ifølge 17:103 er det tydeligt, at Farao rent faktisk lider druknedøden, og ingen frelse er nævnt i denne passage.

Del af 4:18, der handler om undtagelsen (indtil een af dem…) bliver også af muslimerne brugt som et forsvar for, at Farao kan være blevet reddet alligevel. Men problemet er, at uanset hvilken oversættelse, man vælger at holde sig til, ender man i en blindgyde; ifølge den norske (og flere engelske), står der, at selve kroppen blev reddet, dvs. at Farao overlevede. Men han druknede jo? Denne udledning virker altså ikke og fører blot til en ny selvmodsigelse, nemlig den, at der så ville stå eet sted, at han overlevede og et andet at han døde. Hvis sjælen derimod forlod kroppen efter døden, hvad var så tilbage i kroppen, der kunne reddes? (flere engelske og den tyske har jo “vi redder dig i din krop”, dvs. at hvis sjælen forlod kroppen, måtte der jo stadig være noget tilbage i kroppen, der kunne reddes, idet der med “dig ” i ordene “redde dig” i så fald ikke kan menes sjælen) Kan man overhovedet sige reddes, idet kroppen jo dør?

Forandrer guds ord sig?

Fullkomment er Herrens ord i sannhet og rett. Ingen kan endre Hans ord. Han er den Hørende, den Allvitende.

-- Sura 6:115

Ingen kan endre Guds ord.

-- Sura 6:34

For Guds ord finnes ingen forandring. Dette er den store seier

-- Sura 10:64

Forkynn det som er blitt deg åpenbart av Herrens bok. Ingen kan gjøre forandring i Hans ord! Du finner ingen tilflukt utenom Ham!

-- Sura 18:27

Men:

Hvis Vi annullerer et skriftord, eller lar det gå i glemmeboken, sender Vi et bedre eller et tilsvarende. Vet du ikke at Gud har makt over alle ting?

-- Sura 2:106

Om Vi utskifter et skriftord med et annet, og Gud vet best hva Han åpenbarer, så sier de: «Du bare dikter opp!» Nei, de fleste av dem vet ingenting.

-- Sura 16:101

Her er Ibn Kathir's kommentar til Sura 18:27 taget fra Tafsir Ibn Kathir, Abridged Volume 6 (Surat Al-Isra’, verse 39 To the end of Surat Al-Mu’minun), forkortet af en gruppe studerende under opsyn af Shaykh Safiur-Rahman Al-Mubarakpuri, Darussalam Publishers & Distributors, Riyadh, Houston, New York, Lahore; First Edition, July 2000:

<None can change His Words,> meaning, no one can alter them, distort them or misinterpret them. (s. 142)

Den følgende muslimske opfattelse citerer Sura 10:64 som bevis for at koranen er uforanderlig og som et argument for ikke at tilpasse dens indhold til moderne tider, herunder sprogfornyelse:

5. Why don't Muslims adapt the Quran to the needs of the modern age?

a.

The Quran states: there is no changing the words of God. (1) (kilde)

I fodnoten er forfatterens citat følgende:

1) Those who believe and guarded (against evil): They shall have good news in this world's life and in the hereafter; there is no changing the words of Allah; that is the mighty achievement.

Sura Yunus (10) verses 63/64 (kilde)

Problemet er åbenlyst: på den ene side gør 6:115, 6:34, 10:64 og 18:27 det klart, at INGEN kan ændre guds ord, understøttet af den gængse muslimske opfattelse. Men på den anden side udskifter gud nogle vers med andre (Sura 2:106, 16:101), og han gør dette gennem sine Budbringere som f.eks. Jesus (som tilsyneladende ændrer nogle regler givet gennem Moses) og Muhammed, som igen viderebringer andre regler end dem som blev viderebragt gennem Moses og Jesus.

Ægteskabsbrud, hor og utugt?

Horkvinnen og horkarlen, gi hver av dem hundre piskeslag, La ingen medlidenhet for dem gripe dere når det gjelder Guds religion, om dere tror på Gud og dommens dag. Og la en gruppe troende overvære deres avstraffelse.

-- Sura 24:2

Hvis noen av deres kvinner begår usømmelighet (hor), skal dere kreve fire vitner mot dem. Hvis de avgir vitnesbyrd, så hold dem i husarrest til døden henter dem, eller Gud finner en utvei for dem. Hvis to av dere begår dette, så straff begge. Hvis de angrer og forbedrer seg, så la dem være i fred. Gud viser miskunn, er nåderik.

-- Sura 4:15-16

Yusuf Ali siger “two men”, mens andre nøjes med “two”. Det er den maskuline, duale form af ordet. Dette kunne også betyde en mand og en kvinde, men det ville være mere naturligt at læse det som en regel for behandling af homoseksuelle, siden vers 15 kun omhandler kvinder således at talen nu falder på mænd i vers 16

Hvis 4:16 omhandler homoseksuelle mænds handlinger, så bør de homoseksuelle mænd altså efterlades alene, når de angrer deres gerninger, mens ægteskabsbrydere under alle omstændigheder skal straffes. Dette er selvfølgelig ikke selvmodsigende, men alligevel mærkeligt. Måske fordi en anden mands ret til en kvinde i en homoseksuel akt ikke bliver krænket? Der menes måske at med ægteskabsbrud med en anden mands kone, bliver manden krænket, hvilket ikke er tilfældet med homoseksualitet?

Ikke desto mindre er der selvmodsigelse mellem Sura 24:2 og 4:15 i den måde, de skal straffes, hvis en kvinde begår utugt (100 piskeslag eller indespærring i huset indtil døden)

Hvis 4:16 ikke omhandler homoseksuelle, men derimod mænds og kvinders ægteskabsbrud, fremtræder en ny selvmodsigelse med 24:2, idet de kan slippe for straf, hvilket tilsyneladende er udelukket i 24:2. Hvem vil i øvrigt ikke gerne angre, hvis alternativet er 100 piskeslag? Igen en mærkelig undtagelse fra reglen, der virker malplaceret.

Bortset fra spørgsmålet om hvorvidt straf overhovedet er påkrævet, er det bemærkelsesværdigt hvordan mænd og kvinder behandles ens i 24:2, men forskelligt i 4:15.

Det bliver yderligere kompliceret af, at straffen for ægteskabsbrud i Sharia er stening på baggrund af Muhammeds sunna og forskellige hadither og der er sågar tradition for, at verset omhandlene stening oprindeligt var en del af koranen.

Hvem mærker ifølge koranen konsekvenserne af synder?

Koranen fastslår, at en person vil være ansvarlig for sine egne handlinger:

Hvert menneskes lodd har Vi festet ved ham selv, om hans hals. På oppstandelsens dag vil Vi bringe frem for ham en bok, som han finner vidt oppslått. «Les din bok! I dag strekker du til som regnskapsmann for deg selv!» Den som følger den rette vei, gjør det til egen fordel. Den som går på villstrå, gjør det til eget tap. Ingen bærer en annens byrde. Og vi ilegger ingen straff før Vi har sendt et sendebud.

Sura 17:13-15

At ingen kan bære en annens byrde, at intet tilkommer et menneske uten det han selv har strevet for, ogat hans strev skal komme for dagen. Så vil han få sin lønn fullt ut! At hos din Herre er slutten.

Sura 53:38-42

Koranen fastslår endvidere, at selv folk, der blot fulgte deres forfædres (forkerte) skikke, dvs. blev vildledt af dem til at bryde guds love, ikke kan videregive byrden og straffen til dem, der vildledte dem, men må tage deres straf fuldt ud:

Så vær ikke i tvil om det disse mennesker tilber. De tilber bare slik deres fedre tilbad før dem. Vi vil gi dem den andel de tilkommer fullt ut, uten avkortning!

S. 11:109

Dvs. ingen fritagelse for straf af den grund, at være blevet vildledt.

Men disse erklæringer modsiger den næste række passager:

Måtte de på oppstandelsens dag få bære sin fulle byrde, og en del av deres som de har ført vill i sin uvitenhet! Ille er det de bærer!

S. 16:25

De som er vantro, sier til dem som tror: «Følg vår vei, og vi skal bære deres overtredelser.» Men de kan ikke bære det ringeste av deres overtredelser, de er løgnere.

Men sine egne byrder skal de bære, i godt monn. På oppstandelsens dag skal de trekkes til ansvar for det de har oppdiktet.

S. 29:12-13

(13) And most certainly they shall carry their own burdens, AND OTHER BURDENS WITH THEIR OWN BURDENS, (Shakir)

(13) Aber sie sollen wahrlich ihre eigenen Lasten tragen und Lasten zu ihren Lasten hinzu.

Den norske er forkert oversat.

Vi har altså har to efterfølgende vers, der modsiger hinanden. Først står der i 12, at de vantro aldrig kan bære andres byrder, men lige efter, i 13, står der, at på opstandelsens dag skal de vantro ikke alene bære deres egne byrder, men også andres!

Det kan indvendes, at passagerne kun udelukker, at de vantro skal bære de troendes byrder, men ikke at de vil bære andre vantros byrder. Selv med dette løsningsforslag vil passagerne stadig modsige 17:13-15 og 53:38:42, nævnt ovenfor. Disse Suraer siger, at en person ikke vil bære byrden af en andens synder, hvad enten han er troende eller ej.

Et andet vers, som modsiger princippet om at ingen skal bære andres byrder, er det følgende:

Dere som tror, hør på Gud og Sendebudet, når Han kaller dere til det som gir dere liv. Og vit at Gud er mellom et menneske og dets hjerte. Hos Ham skal dere samles. Pass dere for ufred og trengsel, som aldeles ikke rammer bare dem som gjør urett blant dere! Vit at Gud er hard med straffen.

S. 8:24-25

Her vil sågar de uskyldige lide under de lidelser, der vil ramme forbryderne. Koranen skyder også skylden på jøderne i Muhammeds samtid for de synder, deres forfædre havde begået før deres tid, ved f. eks at lave guldkalven:

Og den gang da Moses bad om vann til sitt folk, og Vi sa: «Slå med din stav på fjellet.» Og 12 kilder brøt frem fra det. Alle kjente nå sin drikkeplass. «Spis og drikk av Guds gaver og synd ikke ved å stifte ufred på jorden.» Og da dere sa: «Hør Moses, vi holder ikke ut med bare én sort mat! Be til din Herre for oss, at Han frembringer til oss det jorden lar vokse av grønnsaker, agurker, korn, linser og løk.» Moses svarte: «Vil dere bytte det verdifulle mot det mindreverdige? Dra ned til Egypt! Der kan dere få det dere spør etter!» Og de ble slått med elendighet og usselhet og pådrog seg Guds vrede. Dette fordi de viste vantro og utakknemlighet overfor Herrens tegn, og i urett drepte profetene. Dette fordi de var ulydige og gikk over grensen.

Da Vi sluttet pakten med dere, mens Vi hevet fjellet over dere: «Hold godt fast ved det Vi har gitt dere, og husk dets innhold, – at dere må bli gudfryktige.» Men etterpå vendte dere dere bort, og hadde det ikke vært for Guds velvilje og Hans nåde, ville dere vært fortapt. Dere vet hvordan det gikk med dem som overtrådte sabbatsbudet? Vi sa til dem: «Bli til frastøtende aper!» Dette gjorde Vi som et avskrekkende eksempel for både samtid og ettertid, og for de gudfryktige til oppbyggelse.

S. 2:60-61 og 63-66

Og den gang da dere hadde drept et menneske og kom i disputt om dette! Gud brakte lys over det dere holdt skjult. Vi sa: «Slå til ham (den døde) med en del av den (kua)!» Slik oppvekker Gud de døde til liv, og viser dere Sine jærtegn, så dere må få forståelse. Men så ble deres hjerter forherdet etter dette og ble som stein, eller enda hardere. For blant steiner kan bekker flyte, vann kommer ut av sprekker, og det er steiner som styrter ned, av respekt for Gud. Gud overser ikke hva dere gjør.

S. 2:72-74

Moses kom til dere med klar beskjed. Så laget dere gullkalven i hans fravær, og dere begikk urett. Den gang Vi sluttet pakten med dere, og hevet fjellet over dere: «Hold godt fast ved det Vi har gitt dere, og hør.» De sa: «Vi hører, men trosser.» For gullkalven var gitt plass i deres hjerter på grunn av deres vantro. Si: «Ondt er det deres tro krever av dere, om dere er troende.» Si: «Hvis det forholder seg slik at paradiset etter Guds bestemmelse er forbeholdt bare dere fremfor andre mennesker, så ønsk dere da døden, om dere snakker sant!» Men dette vil de aldri ønske på grunn av sine gjerninger. Gud kjenner de urettferdige.

S. 2:92-95

De første citater fastslår klart, at ingen skal bære andres byrder. Hver person er ansvarlig for sine egne synder. Men ovenover ser vi eksempler på hvordan Allah/Muhammed retter anklager mod jøderne i det 7nde århundrede for nogle af deres forfædres synder fra omkring 1400 f.k., ca. 2000 år tidligere. Disse anklager eller bebrejdelser modsiger klart det generelle princip om at ingen skal bære andres synder eller byrder.

Meget betegnende foregik dette ikke blot i fortiden, men kan spores op til vor tid. Selv i dag bebrejder muslimerne jøderne for de synder, nogle jøder begik for længe siden. Jøderne er stadig ofre for muslimernes foragt på baggrund af koranens fordømmelser af dem. Selv de kristne bliver stadig dadlet for korstogene, selvom det sidste af dem fandt sted små 700 år siden. Den åbenlyse selvmodsigelse lever åbenbart videre i vor tid uden det lader til at forstyrre muslimerne.

Årsagen til overhovedet at bringe dette på bane er muslimernes henvisning til tilsvarende stadfæstelser i bibelen mht. at vise selvmodsigelser i bibelen. F.eks. forsøger muslimer ofte at sætte passager som Ezekiel 18:1-4, 20 op imod passager som 5. Mosebog 5:9-10 og Rom. 5:12-21, især fordi de refererer til arvesynden og til at viderebringe nogles gerninger til andre, f.eks. Adams synd og det, at Jesu retskaffenhed kan blive tilskrevet andre.

Muslimerne må tage sig af de nævnte koranuddrag og hvilket argument de end måtte komme med for at forsvare passagerne, vil dette argument kunne bruges i lige udstrækning som et forsvar for bibelen. Med andre ord bliver det et spørgsmål om konsekvens og integritet. De muslimske forsvarere af koranen må anvende deres metoder objektivt og retfærdigt og ikke blot indføre en metode, der forsøge at underminere bibelen, når den selv samme metode kan bruges tilsvarende, hvis ikke stærkere, mod koranen.

Rettroende kristne?

De som tror, og jøder, sabeere og kristne, de som tror på Gud og på dommens dag og gjør det som er rett og godt, over dem skal ingen frykt hvile, ei heller sorg.

-- Sura 5:69

Men blot tre vers senere i teksten kan man læse;

Vantro er de som sier: «Gud, det er Kristus, Marias sønn!» Men Kristus sa: «Dere Israels barn, tilbe Gud, min Herre og deres Herre.» Sannelig, for dem som gir noen plass ved Guds side, har Gud stengt paradiset, og deres herberge blir Ilden! For illgjerningsmenn er det ingen hjelpere.

-- Sura 5:72

Så er de kristne rettroende eller vantro? Tillades de at forblive kristne (og tilbede Jesus), så længe de bare gør hvad der er rigtigt, eller fordømmes de fuldstændigt for deres tro? Bør kristne vente straf eller ej ifølge koranen?

Det åbenlyse svar, som muslimerne giver, er at en “sand” kristen ikke tilbeder Jesus som gud. Herved er der ingen selvmodsigelse. Men det første vers omtaler slet ikke dette, men blot troen på eksistensen af gud og dommens dag og det at gøre ret. Enhver kristen falder i denne kategori.

Muslimer forsøger at redde koranen ved at hævde, at enhver tilhænger af treenighedslæren ikke er en sand kristen og at vers 72 derfor ikke kan anvendes på dem. Men herved er problemet ikke løst, kun ændret. Enten fremstår selvmodsigelsen rent som ovenfor eller, med ændringen, passagen modsiger virkeligheden. Kristne har sådan set altid anset Jesus som herren, dvs. værende ligestillet med gud.

Enten modsiger koranen således sig selv, eller også udviser den grov uvidenhed om og fordrejelse af kristendommen.

En bemærkning til; de kristne ville ikke regne kristus for en “anden gud”, som koranen her fejlagtigt hævder, heller ikke at “gud er jesus”, men derimod modsat, nemlig at “Jesus er gud, men ikke hele gud”. Men det vil føre for vidt at komme ind på treenigheden her, lad mig derfor nøjes med at henvise til øvrigt materiale angående Jesu guddommelighed og treenigheden:

Treenigheden dette er en god, omfangsrig præsentation.

En samling af yderligere materiale om emnet treenigheden

Gud alene eller også mennesker?

Sura 16:103 fastslå, at “koranen er klart, arabisk sprog”.Hvis det virkelig havde været så klart, hvorfor er det så nødvendigt at gøre opmærksom på dette? Men det lader alligevel ikke til at være så klart, efter at vi læser;

Han har åpenbart deg skriften. Det finnes skriftsteder som er klare og utvetydige, som er Bokens ryggrad, og andre som må fortolkes i samklang med disse. De, hvis hjerter er på vidvanke, fester seg ved dem som kan tolkes, idet de søker anstøtssteiner og begjærer deres endelige tolkning. Men ingen kjenner denne deres fortolkning unntatt Gud. De som er fast forankret i viten, sier: «Vi tror på det! Alt er fra Herren!» Men ingen lar seg formane unntatt de som har hjertets forstand.

-- Sura 3:7

Sidste linie:

(eng.) and none will grasp the Message except men of understanding.

(tysk) und niemand beherzigt es, außer den mit Verständnis Begabten

den norske afviger lidt....

I det samme vers står det altså, at KUN gud kender tolkningen af disse svært tilgængelige vers i koranen.... og så fortsættes der med meddelelsen om at kun dem med forstand er i stand ti at tilegne sig betydningen af dem. Er det en selvmodsigelse, eller skal det løses med begrebet inkarnation, dvs. at gud bliver et menneske, hvilket muslimerne jo netop tager skarpt afstand fra? Men de kristne tror, at gud kun een gang blev menneske, dette vers omtaler flere. Hvad skulle i det hele taget være formålet fra guds side med at lave vers, ingen kan forstå? Ønsker han da ikke, at hans budskab skal nå klart frem? Der står jo ikke, at de har en skjult, svær tilgængelig mening, men derimod at ingen er i stand til at forstå dem, uanset hvor hårdt de prøver.

Hvornår og hvordan bliver skæbnen bestemt?

Sura 97:3,4 siger, at “Skjebnenatten er mer verdt enn tusen måneder! I den stiger englene og Ånden ned, på sin Herres bud, med verv av alle slag.”

(eng.)" The angels and the spirit descend therein, by the permission of their Lord, with all decrees."

(tysk)“ In ihr steigen die Engel herab und der Geist nach dem Gebot ihres Herrn - mit jeder Sache.

Sura 44:3 siger også, at , " Vi har åpenbart den i en velsignet natt. "

For muslimer er “skæbnenatten” en velsignet nat i hvilken skæbner bliver afgjort og i hvilken alt vedrørende liv, død etc., som sker i løbet af året, bliver afgjort. Det siges at være natten hvor Allahs forordninger for det kommende år bliver bragt ned til jorden. Med andre ord bliver skæbnen fastsat et år ad gangen.

I modstrid med dette er Sura 57:22, som siger “Ingen hjemsøkelse inntreffer på jorden eller overfor dere selv, uten at det finnes i en Bok, før Vi skaper den.”

Dette betyder, at samtlige kommende tildragelser befinder sig velbevaret i Allahs viden førend nogetsomhelst blev skabt.

Sura 17:13 modstrider også dette med ordene; “Hvert menneskes lodd har Vi festet ved ham selv, om hans hals.”, hvilket altså betyder at hvert menneske selv er herre over sin egen skæbne, hvad han gør og hvad der sker med ham.

Er vin godt eller skidt?

Vin er forbudt for en muslim her på jorden:

Dere som tror, alkohol, hasard, offersteiner og spådomspiler er en gru og et Satans verk. Unngå det, så det må gå dere godt!

-- Sura 5:90

Se også Sura 2:219.

Men på den anden side er der floder af vin i paradis:

Slik er paradiset som er lovet de gudfryktige: Det er bekker med uforurenset vann, bekker med melk av uforanderlig smak, bekker med vin som er en nytelse for dem som drikker den, og bekker med ren honning. Der har de all slags frukt, og Herrens tilgivelse.

-- Sura 47:15

De fromme skal visselig være i lykksalighet.... De får forseglet, edel vin å drikke,

-- Sura 83:22,25

Er vin godt eller skidt? Er noget forbudt for os, som i virkeligheden er godt? Eller er i paradis ikke kun noget tilladt, men ovenikøbet sørget for i overvældende mængder, som er så ondt, at det sågar benævnes Satans værk?

Gode nyheder om en smertelig straf?

Hva er det med dem, at de ikke tror?

Og når Koranen fremleses for dem, at de ikke faller ned for Gud?

Nei, de som er vantro holder sannhet for løgn,

og Gud vet best hva de har i seg.

Bebud for dem en smertelig straff!

Sura 84:20-24

Disse koranvers er i sandhed omstridte og bliver da også ovesat vidt forskelligt. Således lyder vers 24 hosa Arthur J. Arberry:

So give them good tidings of a painful chastisement.

, hvilket på dansk svarer nogenlunde til “giv dem gode meldinger om en smertefuld tugtelse”, hvilket jo er det rene vrøvl; en meddelelse om korporlig afstraffelse er sandelig ikke gode nyheder for den der bliver underlagt torturen. Åbenbart er der i koranen her tale om forkert brug af ord, hvilket jo er pinligt for muslimernes fejlfrie bog.

De to koranoversættelser af hhv. Muhammed Sarwar og Hilali & Khan bruger "a painful torment" i stedet for painful chastisement, hvilket hævdes at stemme bedre overens med det oprindelige arabiske. En translitteration fra arabisk i vers 24 bliver;

Fa-bashshirhum bi-‘Adhaabin ’aliimin

Ifølge answering-islam.org er betydningen af ordet "adhab" "tortur". Infinitivsformen "adhaba" bliver i den arabiske/engelske ordbog oversat med; to torment, to torture, to put in extreme pain (dansk; at pine, at torturere, at påføre ekstrem smerte)... "'Aliim" betyder smertefuld, "bash'shirhum" stammer fra verbet "bashshara", hvilket betyder “ to give or announce good or cheerful news.”, hvilket på danske kan gengives med “at bringe eller meddele gode eller glade nyheder”.

Derfor vil en ordret oversættelse blive noget i retning af; “bring dem gode nyheder om en smertefuld straf”

Det interessante er, at Einar Berg har valgt at krybe udenom for således at undgå den åbenlyse absurditet. Det tyske forslag; Drum verkünde ihnen schmerzliche Strafe.

Tyskerne vælger åbenbart også at krybe udenom og undlade at gengive den ordrette betydning, hvis altså answering-islam.org har ret i deres antagelser.

Som kritisk læser ender man derfor med en tvivl om hvad der er rigtigt og forkert, hvilken oversættelse skal man tro på?

Lad os sammenligne verset hos et par engelske koranoversættelser:

Det bemærkelsesværdige er her, at alle de muslimske koranoversættere har valgt at omformulere, således at de undgår de omstridte “gode nyheder”. De to eneste, som har holdt sig til det oprindelige, er de to ikke-muslimer Palmer og Arberry. Er det rent faktisk fordi, at der er tale om en sproglig fejl i koranen, som er så pinlig for de muslimske koranoversættere, at de bevidst forsøger at skjule betydningen i deres engelske oversættelser.

Men dette er ikke det eneste sted i koranen, hvor “gode nyheder om smertelig straf” forekommer. Her er et par citater fra A. J. Arberrys koranoversættelse:

Hvorvidt “give gode/glade nyheder” nu også virkelig er den korrekte oversættelse af bashir, ses derved, at den muslimske koranoversætter Yusuf Ali selv bruger denne oversættelse af ordet gentagne steder i sin oversættelse, ordet forekommer således over hundrede gange i koranen. Et par eksempler:

But give glad tidings to those who believe and work righteousness, that their portion is Gardens, beneath which rivers flow. ... (2:25)

Verily, We have sent thee in truth as a bearer of glad tidings and a warner: but of thee no question shall be asked of the Companions of the Blazing Fire. (2:119)

... and We have sent down to thee the Book explaining all things, a Guide, a Mercy, and Glad Tidings to Muslims. (16:89)

Say, the Holy Spirit has brought the revelation from thy Lord in Truth, in order to strengthen those who believe, and as a Guide and Glad Tidings to Muslims. (16:102)

So have We made the (Qur'an) easy in thine own tongue, that with it thou mayest give Glad Tidings to the righteous, and warnings to people given to contention. (19:97)

And before this, was the Book of Moses as a guide and a mercy: And this Book confirms (it) in the Arabic tongue; to admonish the unjust, and as Glad Tidings to those who do right. (46:12)

Aha!! Samtlige andre steder hvor ordet bashir/bushra forekommer, oversætter Yusuf Ali det med det korrekte “glad tidings” PÅ NÆR (selvfølgelig, - fristes man til at sige) det sted, hvor denne oversættelse ville bringe koranen i miskredit, - give den et utroværdigt skær. At han netop samtlige andre steder vælger den samme oversættelse af bashir/bushra gør dette til det mest overbevisende argument for den rette betydning af ordet bashir, nemlig “glade nyheder”.

“samtlige andre steder” er ikke helt korrekt; for en enkelt gang er Yusuf Ali ikke vågen og på vagt, -han går i fælden i sura 4:138;

To the Hypocrites give the glad tidings that there is for them (but) a grievous penalty;-

“giv de glade nyheder til hyklerne om, at der intet andet er til dem end en forfærdelig straf”??? Vrøvl !

Konklusionen er, at passagerne 3:21, 4:138, 9:3, 9:34, 31:7, 45:8, og 84:24 med denne forkerte brug af ordet bashir i forbindelse med lidelse er en semantisk (betydningsmæssig) fejl i koranen.

Skånes martyrere eller vil alle muslimer komme i helvede?

I The Concise Encyclopedia of Islam af Cyril Glassé, kan man under Martyrs læse:

Believers who die for their faith, in defense of it, or persecuted for it, are assured of Heaven. They are buried as they died, unwashed and in the same clothes, the bloodstains testifying to their state.

Dette bliver også understreget af flere Hadither. F.eks. finder man i

Bukhari, bind 9, Bog 93, Nummer 621:

Narrated Al-Mughira:

Our Prophet has informed us our Lord's Message that whoever of us is martyred, will go to Paradise.

Den følgende passage fra koranen underbygger den generelle muslimske opfattelse om at martyrer kommer direkte i paradis:

Om dere drepes eller dør for Guds sak, så er tilgivelse og nåde fra Gud bedre enn det dere samler i hop. Og om dere dør eller drepes, hos Gud skal dere samles.

-- Sura 3:157-158

Anse ikke dem som ble drept for Guds sak, som døde. Nei, de er levende hos Herren og mottar av Hans gaver.

-- Sura 3:169

Gud har kjøpt de troendes liv og eiendom mot paradisets have. De kjemper for Guds sak, de feller eller felles. Dette er et bindende løfte for Ham, i loven, evangeliet og Koranen. Og hvem holder sin forpliktelse bedre enn Gud? Føl glede ved den handel dere har gjort! Det er den store seier!

-- Sura 9:111

(tysk) Allah hat von den Gläubigen ihr Leben und ihr Gut für den Garten erkauft:

(engelsk) Allah hath purchased of the believers their persons and their goods;

for theirs (in return) is the garden (of Paradise):

Den norske afviger lidt betydningsmæssigt.

På den anden side, kan man læse andetsteds, at

Det er ingen blant dere som ikke vil komme hen til det (helvede). Dette er opp- og avgjort av Herren. Men så vil Vi frelse de gudfryktige, og la de urettferdige bli stående der på kne.

-- Sura 19:71-72

Dette vers siger klart og tydeligt at alle (og dermed også alle muslimer) vil komme i helvede, og at kun nogle af dem vil blive reddet til sidst, mens resten efterlades der for altid.

Derfor kan det ikke være alle der kommer i helvede (Sura 19:71) samtidig med at martyrer kommer direkte i paradis, idet de bliver sparet for helvede. En mulig forklaring er selvfølgelig, at martyrerne først kommer i helvede ligesom alle andre, for derefter at blive hentet ind i paradis af gud, men hvad ville da være formålet med først at trække dem gennem helvede, når det jo således allerede er bestemt, at de skal i paradis?

Ud over at modstride med andre koranvers, må Sura 19:71-72 være enormt foruroligende for muslimerne, som jo allesammen kun kan se frem til at komme i helvede, når de dør. I hvert fald var det foruroligende for Sultan Muhammed Khan, som blev ansporet til at studere alt hvad islam havde at sige om frelse og faktisk endte med at blive kristen pga. hans undersøgelser. Du kan læse om dette emne i hans testamente.

Slutbemærkning til Sura 9:111, som fastslår, at “ De kjemper for Guds sak, de feller eller felles. Dette er et bindende løfte for Ham, i loven, evangeliet og Koranen. Og hvem holder sin forpliktelse bedre enn Gud?”---Der findes ikke nogen passage i hverken det gamle eller nye testamente, som lover paradiset til dem, der dør i kamp for gud. Dette er igen en forkert påstand i koranen. I kristendommen er dét at føre krig for gud overhovedet ikke nær så udbredt som i islam. På trods af korstogene og utallige kristne generaler, der hævder at have gud på deres side, er dét at kæmpe for gud slet ikke noget gennemgående træk eller begreb i kristendommen. Et argument for dette kunne jo være, at sådan set ikke burde være nødvendigt at kæmpe og føre krig for gud, hvis han virkelig er så mægtig, som det hævdes. Gud burde da være tilstrækkelig mægtig, til ikke at behøve de skrøbelige mennesker til at kæmpe for sig? Lad det ikke være sagt, at afkald på krig for gud er en tendens i kristendommen; den findes i kristendommen, men er ikke nævnt i bibelen. Til gengæld er det et gennemgående træk i koranen (djihad, forsvar i.e. krig for gud).

Vil Jesus brænde i Helvede?

Jesus bliver i koranen givet en position meget nær Allah, han kommer ikke alene i paradis, men op til selve Allah, “nær Allah”, som 3:45 oven i købet siger:

Tvert imot, Gud har tatt ham til Seg. Gud er mektig, vis.

Sura 4:158

En gang sa englene: «Maria, Gud bebuder deg et ord fra Ham selv. Hans navn skal være Kristus, – Jesus, Marias sønn, og høyt æret skal han bli, i denne verden og den hinsidige, av dem som får komme Gud nær.

Sura 3:45

Koranen fordømmer med stærke ord dem, som tilbeder Jesus som gud (!)

(selvom der overhovedet ikke foreligger udtalelser fra Jesus om at gøre krav på denne position):

Vantro er de som sier: «Gud, det er Kristus, Marias sønn!» Men Kristus sa: «Dere Israels barn, tilbe Gud, min Herre og deres Herre.» Sannelig, for dem som gir noen plass ved Guds side, har Gud stengt paradiset, og deres herberge blir Ilden! For illgjerningsmenn er det ingen hjelpere.

-- Sura 5:75

En gang sier Gud: «Jesus, Marias sønn, har du sagt til menneskene: ’Ta meg og min mor til guder utenom Gud?’» Og han svarte: «Deg alene all ære! Jeg ville ikke si noe som jeg ikke har rett til. Om jeg hadde sagt det, ville Du visst det! Du kjenner det som er i meg, men jeg kjenner ikke det som er i Deg. Du alene kjenner det skjulte. Jeg har bare sagt dem det Du har pålagt meg: ’Tilbe Gud, min Herre og deres Herre.’ Jeg var vitne overfor dem, så lenge jeg var hos dem, men etter at Du har kalt meg til Deg, har Du selv vært oppsynsmann over dem. Du er vitne til alle ting!

-- Sura 5:116-117

Og nu dét vers, der bringer selvmodsigelsen frem:

«Dere og det dere tjente fremfor Gud, skal bli helvetes brensel! Dit skal dere stige ned.»

-- Sura 21:98

Logikken er tydelig, Jesus er ikke gud [5:75], millioner af kristne tilbeder Jesus i dag og koranen indrømmer dette, underforstået [5:119](*), derfor vil Jesus blive helvedes brændsel [21:98] sammen med de kristne. Dette modsiger versene om Jesus´ særlige plads ved Allahs side Sura 3:45; 4:158 og andre]

==> Muhammeds eget svar til dette efter at hans åbenbaring blev betvivlet af de samme årsager.

Skabt til helvede?

Jeg har skapt dsjinner og mennesker kun for at de skal tjene Meg.

-- Sura 51:56

Vi har skapt mange dsjinner og mennesker som ender i helvete,

-- Sura 7:179

Sura 51:56 har i sandhed givet anledning til diskussioner i forbindelse med forekomsterne af fri vilje vs. prædestination i koranen. Det kan forstås som enten at Allah skaber dem med den frie vilje, således at de vælger at tjene ham, hvad i øvrigt forklarer det derpå følgende citat derved at de ender i helvede selvforskyldt, eller at Allah bevidst skabte en række af dem, som er beregnet til helvede. Ved den første mulighed (fri vilje) er det underforstået, at det andet citat er i ubestemt form (nogle, men Allah ikke hvem, vil ende i helvede). Ved den anden mulighed (prædestination) af andet citat i bestemt form (nogle, og han ved godt hvem, skal ende i helvede). Ved den anden mulighed er selvmodsigelsen åbenlys, med mindre han med det andet citat mener, at de skal tjene ham i helvede, hvilket ville kræve en alvorlig ændring i vores opfattelse af helvede samt emnet retfærdighed vedrørende hvem der ender der. Den første mulighed med fri vilje virker umiddelbart som en udvej af selvmodsigelsen (jeg har skabt dem for at de skal vælge at tjene mig, men hvis de vælger noget andet, kommer de i helvede). Men herved opstår der et nyt problem; Allah siger jo, at han på forhånd ved, at nogle af dem kommer i helvede. Hvor ved han det fra? Hvis de har fri vilje, kunne det jo tænkes, at de alle valgte at tjene ham. Denne skæbneudtalelse fra Allahs side er ikke forenelig med den første mulighed; hvis han har skabt dem med en fri vilje, så at de alle har samme mulighed for at vælge at tjene ham, kan han jo netop ikke på forhånd komme med den pågældende udtalelse, om at nogle havner i helvede, for det kan han jo ikke vide noget om. I så fald skulle han jo vide præcis hvem af dem som rent faktisk kom i helvede, og så er vi jo tilbage ved den oprindelige selvmodsigelse.

Prædestination vs. fri vilje er i virkeligheden et alvorligt, logisk problem i islam, forklaret andetsteds.

Hvem er far til Jesus?

Er Jesus søn af Allah? Koranen siger nej. Men det er samtidig helt på sin plads at betragte Allah som Jesu fader af følgende årsager:

1) Det var Allah, der forårsagede Marias graviditet med Jesus

2) Allah bestemte nogle af Jesu fysiske karaktertræk

3) Alle de fysiske karaktertræk ved Jesus blev bestemt af kun to parter: Allah og Maria.

En muslim ville sikkert sige “at blive far indebærer et samleje”, og derfor kan Allah ikke være faren.

Ikke nødvendigvis. Den moderne videnskab har bragt os reagensglasbørn, som bliver undfanget uden samleje. Der er intet til at underbygge ideen om at Allah må ty til menneskelige metoder, hvis han ønsker et barn.

Men så kan muslimerne igen hævde, at hvis vi betragter Jesus som Allahs søn, må vi også betragte Adam som Allahs søn. Nej, vi kan ikke sammenligne Adam med Jesus, fordi Adam blev skabt uden en mor.

Lad os først se på baggrundsmaterialet. Hvad siger koranen om Marias graviditet med Jesus? I sura 3:45-49 kan vi læse:

En gang sa englene: «Maria, Gud bebuder deg et ord fra Ham selv. Hans navn skal være Kristus, – Jesus, Marias sønn, og høyt æret skal han bli, i denne verden og den hinsidige, av dem som får komme Gud nær. Han skal tale til menneskene i vuggen og i moden alder, og han skal være en rettferdig.» Og hun sa: «Herre, hvordan skal jeg kunne få en sønn, når ingen mann har rørt meg?(*)» Gud sa: «Det blir så, Gud skaper det Han vil. Når Han bestemmer en ting, sier Han bare ’Bli’, og den er.» Og Han skal lære ham skriften og visdommen, loven og evangeliet. Som sendebud til Israels barn vil han si: ...

(*)I det hele taget bemærkelsesværdigt, at hun ved hvordan man får børn, taget i betragtning af den uoplyste tidsalder og det faktum, at hun er jomfru.

Af denne passage kan vi drage de ovenfor nævnte konklusioner:

1) Allah var årsag til Marias graviditet med Jesus. Muslimerne udleder af dette, at Jesus blev undfanget af Allahs talte ord, mens Maria var jomfru, og ikke af en mand.

Ikke at dette i sig selv antyder at Allah er faren. Når en læge gør en kvinde gravid med kunstig befrugtning, regnes han jo heller ikke som faren af den grund. Hertil kommer 2 pointer:

2) Allah bestemte nogle af Jesu fysiske karaktertræk.

Da Allah sagde “bliv”, havde han så noget bestemt i tankerne? Afgjort! Allah havde en meget detaljeret plan for Jesus i tankerne. I særdeleshed besluttede han, at Jesus skulle være af hankøn. Normalt er det sædcellen, der afgører barnets køn. Her foretog Allah istedet valget.

3) Alle de fysiske karaktertræk ved Jesus blev bestemt af kun to parter: Allah og Maria.

Dette er klart, fordi de var de to eneste involverede parter. Heraf konkluderes det, at Allah og Maria er de to eneste kandidater til titlen “far”.

Og hvem kunne vel finde på at kalde Maria “far”?

Før vi går videre, skal det nævnes, at vi tager udgangspunkt i, at Jesus overhovedet har en far. Objektivt ser det ud som om muslimerne blot kunne antage det modsatte, for at fjerne selvmodsigelsen (se nedenfor). Men her skal man tænke på, at vel næppe nogen muslim vil så tvivl om at Jesus har en mor, nemlig Maria. Hvis Jesus har en mor, har han også en far. Andet kan ikke lade sig gøre. Sågar børn af kunstig befrugtning har en far, af dén årsag, at de har en mor, hvad i øvrigt ingen kan betvivle. Vi sammenlignede før med Adam, godt eksempel; Adam kan umuligt have en far af dén årsag at han ikke har nogen mor, derfor kan han ikke være Allahs søn, men blot skaberværk. Ingen vil betvivle at Jesus har en mor (Maria), og heraf følger det, at han har en far.

Nu kan vi fortsætte; Af punkt 1), 2) og 3) ovenfor får vi, at det forekommer legitimt at kalde Allah

far til Jesus, i det mindste i overført betydning, idet man med “far” oftest forstår et menneske. Derfor har vi svært ved at forklare, hvorfor koranen bruger så meget plads på at hævde det modsatte. ihvertfald skal der bruges forsvar end de følgende passager:

Sier de ikke i sin løgnaktighet: «Gud har lagt seg til barn?» De er visselig løgnere!

-- Sura 37:151-152

Det er svært at få øje på løgnen i vores ræsonnement ovenfor

De sier: «Gud har lagt seg til barn.» Ære være Ham! Nei, alt som er i himlene og på jord tilhører Ham, alt er Ham underdanig. Han er himlenes og jordens skaper. Når Han har besluttet en ting, sier Han bare «Bli», og så blir det.

-- Sura 2:116

Allah gjorde Maria gravid. Hvorfor skulle han ellers gøre sådan noget, hvis det ikke var med henblik på at få en søn?

Det er ikke Guds vis å legge seg til barn. Ære være Ham! Når Han bestemmer noe, sier Han bare: «Bli!» Og det blir.

-- Sura 19:35

Aha? Så er Allah ude af stand til at få en søn ved at sige “bliv”?Det var jo hans ord til maria.

Si: «Om den Barmhjertige hadde en sønn, ville jeg være den første til å tjene ham!

-- Sura 43:82

Vi har brug for noget lidt mere overbevisende fra koranens side end dette.

Om at få børn vs. selvtilstrækkelighed

Dette bliver en selvmodsigelse pga. usikre grundlag.

10:68

De sier (de kristne): «Gud har lagt seg til barn.» Ære være Ham, Han er selvtilstrekkelig, Ham tilhører alt i himlene og på jord! Dere har ingen autorisasjon for dette!

(en betydningsmæssig identisk konstatering er gjort i 2:116-117)

Verset ovenover

1) benægter at gud har fået en søn

2) forklarer dette ved at sige at gud er selvtilstrækkelig; han behøver ikke være afhængig af nogen.

10:68 siger at årsagen til at gud ikke har en søn er fordi gud er selvtilstrækkelig. Her bruges nu en regel fra logikken til at gøre endnu en konstatering om hvad dette vers fortæller os. Reglen er, at (A medfører B) er lig med (ikke A medfører ikke B). B eksisterer underforudsætning af at A eksisterer. Hvis A ikke eksisterer, kan B ikke eksistere.

HVIS verset fortæller os, at

Gud har ikke en søn, for har er selvtilstrækkelig.

SÅ fortæller koranen os altså, ifølge den omvendte regel ovenfor:

Hvis gud HAR en søn, så er gud IKKE selvtilstrækkelig.

Siden “ikke selvtilstrækkelig” betyder “afhængig”, kan det ovenstående omformuleres til:

Hvis gud har en søn, er gud afhængig.

Vi har her ikke fortolket koranen, blot udledt en betydning ud fra de skrevne ord. Denne fremgangsmåde er faktisk meget “koransk”, idet vi finder denne implikation tydeligt forklaret f.eks. i sura 6:101 (se nedenfor)

At blive far til noget er ikke det samme som at skabe. Dét, man bliver far til, er af samme slags som én selv; det, som man skaber, er ikke af samme slags. Dét, som gud bliver far til, er selv gud, for det er af samme slags som ham selv. Dét. som gud skaber, er ikke gud, da det ikke er af samme slags som gud. Nøjagtig på samme måde som med mennesker.

Så det, som gud avler, er gud, fordi det er af samme beskaffenhed som gud. Da der kun er een gud (i hvert fald ifølge andre steder i koranen), ville det ikke betyde, at gud ville være afhængig af et andet væsen, det ville betyde, at han ville være afhængig af sig selv, fordi hans afkom også er gud og fordi der kun er een gud. Altså ville han være afhængig af sig selv, hvis han havde en søn, hvilket er selve betydningen af selvtilstrækkelig. Så verset (10:68) er tydeligvis selvmodsigende og derfor forkert.

Koranen underbygger argumentet om at gud ikke kan have fået en søn med bemærkningen om at gud ikke har en kone. Koranen mener åbenbart, at dette er tilstrækkeligt til at afvise den kristne tankegang. I sura 72:3 læser vi “ Og Han – opphøyet er Herrens majestet – har ikke lagt seg til hustru eller barn.” Dette afspejler den muslimske opfattelse om at en søn nødvendigvis medfører en kone; Allah kan ikke have en søn, fordi han ikke har en kone. Ikke alene er dette en udbredt muslimsk opfattelse, men også koranens egen:

Himlenes og jordens skaper! Hvordan skulle Han ha barn, når Han ikke har noen hustru, og har skapt alt? Han vet alt. Sura 6:101

Det er lige blevet udledt, at hvis Allah havde en søn, så var han selvtilstrækkelig, i modstrid med den fejlagtige muslimske opfattelse om at han ville være afhængig, hvis han havde en søn. Men i og med at han har en søn, bliver han jo dermed uafhængig af andre (se ovenfor) og dermed også uafhængig af en kone. Denne søn vil i så fald komme fra faren alene. Forfatteren til koranen har ikke indsigt nok i disse ting, fordi han bruger det som et angreb mod bibelen, at gud umuligt kan have en søn, da han ikke har en kone. Læg mærke til at der intet sted i bibelen er nævnt en kone til gud, den tanke er åbenbart lige så fremmed for bibelen som den er for koranen. På dette punkt har bibelens forfattere åbenbart bedre gennemtænkt disse tankeeksperimenter i modsætning til deres arabiske kollegaer, eller også har de bare været så heldige at undgå selvmodsigelser ved at påstå to modstridende ting sådan som koranen gør. Desuden giver dette anledning til yderligere problemer for Islam, da der jo flere steder i koranen står at der er rigtigt hvad der står i bibelen, og at muslimer bør rette sig efter det (se f.eks. 20:133 og 26:196 og desuden det sidste afsnit i denne artikel). Hvorfor i alverden angribe bibelens lære, hvis muslimer får at vide af koranen, at den prædiker sandhed?

Kunne Allah have en søn?

I koranen finder vi de følgende to konstateringer:

39:4

Om Gud ønsket å legge seg til barn, kunne Han ha utvalgt det Han ville, av det Han har skapt. Ære være Ham! Han er Gud, den Ene, den Uovervinnelige.

6:101

Himlenes og jordens skaper! Hvordan skulle Han ha barn, når Han ikke har noen hustru, og har skapt alt? Han vet alt.

De to passager er enige i det faktum, at Allah ikke har en søn, men de modsiger hinanden mhb. evne overfor mulighed.

Sura 39:4 siger klart, at gud kunne have taget sig en søn blandt hans skabninger, i.e. uden nødvendigheden af en kone. Se i øvrigt sidste afsnit, hvor hele denne problemstilling behandles. Men sura 6:101 afviser klart den selvsamme ide som værende en logisk umulighed.

Døde Jesus eller ej?

4:157. «Se, vi har drept Messias, Jesus, Marias sønn, Guds sendebud!» Men de drepte ham ikke, og de korsfestet ham ikke, men det fortonet seg slik for dem. De som er uenige om ham, er i tvil med hensyn til dette. De har ingen kunnskap om det, men følger formodninger. De har ikke drept ham med sikkerhet.

That they said (in boast)

4:158. Tvert imot, Gud har tatt ham til Seg. Gud er mektig, vis.

5:75 Kristus, Marias sønn, var bare et sendebud!

3:144 Muhammad er bare et sendebud. Andre sendebud har gått bort før ham.

Siger 3:144 ikke med andre ord, at Jesus er død?

Dette modsiger den muslimske standartopfattelse i 4:158 om at gud tog Jesus levende op til sig og han vil vende tilbage og dø efter hans tilbagekomst, dvs. efter og ikke før Muhammed.

Ordet brugt om “sendebud” her er al-russul, hvilket betyder sendebudene (al = bestemt artikel), pegende på, at der hentydes til alle sendebudene før Muhammed (inkl. Jesus). Åbenbart en lille smule fejloversat hos Einar Berg, således at en mere ordret oversættelse er; alle sendebudene er gået bort før ham.

For en detaljeret diskussion ang. den koranske passage om korsfæstelsen (4:157-158) se kapitel 5; "Jesus Christ: Crucified?" i Chawkat Moucarrys Islam and Christianity at the Crossroads og Sam Shamouns artikel Korsfæstelsen af Jesus – en kristen kritik af koranen.

Interessant er det, hvor forskelligt vers 3:144 er oversat hos de forskellige koranoversættere. De døjer tydeligvis med problemet. Einar Berg er således ikke den eneste, der kikser.

Hvor mange skabere er der?

Så gjorde Vi dråpen til en kime, dette til det minste foster, og i fosteret formet Vi knokler, og knoklene dekket Vi med kjøtt. Så frembrakte Vi ham som en ny skapning. Velsignelsesrik er Gud, den beste skaper!

-- Sura 23:14

Vil dere påkalle Bal, og oppgi den beste skaper?

-- Sura 37:125

Hvorfor står der “den bedste skaber”. Ulogisk at nævne, at han er den bedste skaber, hvis han er den eneste skaber. Der er åbenbart andre skabere end ham, hvoraf han er den bedste.

Herefter finder vi det konstateret mange gange, at der kun er een skaber (2:54, 6:102, 12:101, 13:16, 14:10, 15:86, 35:1, 35:3, 36:81, 39:46, 39:62, 40:62, 42:11, 56:59, 59:24), i særdeleshed her;

Gud er alle tings skaper! Han tar seg av alle ting!

-- Sura 39:62

Dette er Gud, deres Herre, alle tings Skaper. Det er ingen Gud utenom Han. Hvordan kan dere være så forvridde?

-- Sura 40:62

Dette er Gud, deres Herre. Det er ingen gud unntatt Ham, alle tings skaper. Så tjen Ham. Han har omsorg for alle ting.

-- Sura 6:102

Si: «Gud er alle tings Skaper! Han er den Ene, den Uovervinnelige.»

-- Sura 13:16

Hvis gud er altings skaber, så er ingenting skabt af andre. Men hvorfor så benævne ham “den bedste skaber”? Et nyt eksempel på en sproglig/ semantisk fejl i koranen.

Se hvordan de forskellige koranoversættere behandler (eller undlader at behandle) problemet her

Fra alle folkeslag eller fra Abrahams efterkommere?

I Sura 29:27 kan man læse:

Så gav Vi ham Isak og Jakob, og la profetiens gave og skriften blant hans etterkommere. Vi gav ham hans lønn på jorden, og i det hinsidige vil han være blant de rettferdige.

En del debat om hvorvidt “hans efterkommere” refererer til Jakob som den sidst nævnte person, eller Abraham, (ham) Isak og Jakob blev givet til. I begge tilfælder konstateres profetiens gave at tilhør Abrahams efterfølgere.

Hvis alle profeter er Abrahams efterkommere, som 29:27 hævder, kan det ikke være muligt, at der på samme tid var budbringere fra alle folkeslag:

Vi har sendt et sendebud til hvert folk: «Tjen Gud og hold dere unna avguder!» Og det var noen som Gud gav ledelse, og andre som villfarelsen tok.

Surah 16:36

Kunne nogen finde på at hævde, at alle folkeslag er fysiske efterkommere af Abraham?

Og der er yderligere problemer med profeterne fra Abrahams afkom.

Åbenbaringer beregnet til at retfærdiggøre Muhammeds handlinger?

Det følgende vers omhandler historien om Muhammeds ægteskab med Zainab, Muhammeds adopterede søns kone.

Da du sa til din adoptivsønn som Gud og du selv har vist godhet: «Behold din hustru hos deg, og frykt Gud.» Og du skjulte i deg selv det som Gud ville gjøre klart, idet du fryktet menneskene. Men Gud har større rett til at du frykter Ham, så da Zaid hadde gjort opp med henne, gav Vi henne deg til hustru, slik at det ikke skulle være noen anfektelse hos de troende vedrørende deres adoptivsønners hustruer, når de har gjort opp med dem. Guds ordning må følges!

-- Sura 33:37

Der er et særdeles moralsk problem med sådan en selv-tilgodeseende åbenbaring. Det er ret klart, at Muhammed var tiltrukket af Zainab før Zaid lod sig skille fra hende og det kan sågar have været den sande årsag til selve skilsmissen. Der er muslimske overleveringer, der indikerer dette, men selve koranverset gør det klart, at der foregik noget før Zaids skilsmisse fra Zainab. I hvert fald forvoldte dette ægteskab med Zainab, hans adopterede søns kone, noget af en skandale i den muslimske menighed, siden dette blev set ned på som Incest [konen til ens søn]. Derfor var det nødvendigt, at en åbenbaring måtte retfærdiggøre Muhammed for hans handling. Hvilket bedre skridt kunne tages end at erklære at dette var et udtryk for lydighed overfor Allahs vilje og bud? Hvem vover at betvivle Allahs bud?

Men der er mere i denne mærkelige historie. At denne handling er umoralsk og denne åbenbaring/retfærdiggørelse af den selv-tildodeseende og ikke passende for et sandt guds ord er et vigtigt aspekt, men dog ikke en selvmodsigelse eller fejl i koranen – skønt i modstrid med guds sande karakter, som er moralsk renhed.

I dette vers, 33:37, konstateres der et bestemt formål med denne åbenbaring og handling af Muhammed. Det gælder ikke ham selv, men den muslimske menigheds fremtid. Det er for at der i fremtiden ikke skal blive problemer, hvis nogen ønsker at ægte ens adopterede søns fraskilte kone. Og det er det logiske problem: Adoption er forbudt i Islam ([1, 2]). Dette forbud er baseret på f.eks. disse to vers fra den samme sura, nemlig sura 33, hvorfra også ovennævnte uddrag er taget:

Gud gir ikke en mann to hjerter i brystet. Og Han har heller ikke gjort deres hustruer, som dere skiller dere fra ved skilsmisseformularet «du er meg likegyldig som min egen mors rygg», til deres rette mødre. Heller ikke har Han gjort deres adoptivsønner til deres rette sønner. Dette er bare deres uttrykksmåter. Men Gud taler sannheten, og Han viser veien. Oppkall adoptivsønner etter deres fedre. Dette er rettest overfor Gud. Hvis dere ikke kjenner deres fedre, så brødre i religionen, eller klienter. Dere rammes ikke av skyld om dere feiler. Men det er spørsmål om hva dere tilsikter i deres hjerter. Gud er tilgivende, nåderik.

-- Sura 33:4-5

Uden adoption kan der heller ikke være adopterede sønner. Og så eksisterer den klare årsag til dette vers ikke engang. Muhammed ophævede selv den oprindelige adoption af Zaid da den ovennævnte åbenbaring kom.

For at resumere, er det logiske problem, at Allah (han vejleder jo Muhammed) forvolder en skandale og sender så Gabriel for officielt at retfærdiggøre handlingen med en åbenbaring og det udtrykkelige formål med denne åbenbaring er “for at der i fremtiden ikke skal blive problemer” med en situation som ikke engang er mulig under islam. De, som er muslimer og adlyder koranen, vil ikke have adopterede sønner. Kronologien i de to ovennævnte uddrag gør jo, at Allah først forbyder adoption blandt muslimer, og derefter tillader mænd at gifte sig med deres adoptivsønners fraskilte hustruer, lige efter at Muhammed selv netop har udført en sådan handling med konen fra sin egen adoptivsøn, som han slet ikke burde have haft ifølge én af hans egne åbenbaringer. Det er ikke svært at få øje på problematikken

Dette logiske problem er et yderligere tegn på, at denne åbenbaring virkelig ikke var fra gud (hvis nogen af dem overhovedet er), men derimod fra Muhammed, som ønskede at retfærdiggøre sin handling overfor menigheden. Den var ikke beregnet på fremtiden (selvom det sandelig lød bedre) men for at dæmpe det følelsesmæssige oprør og heraf følgende tvivl på hans renhed pga. denne handling, som blev anset for uanstændig.

Note:

1. at denne handling forvoldte ret meget turbulens bliver bekræftet af selve begyndelsen af Maududis bog The Finality of Prophethood

Hvor mange vinger havde Gabriel?

Koranenm fastslår i 35:1

Lovet være Gud, himlenes og jordens skaper, Han som har gjort englene til budbringere, med vinger, to, tre, eller fire. Han øker på i skapningen som Han vil! Gud evner alle ting.

Men i flere hadither står der at Gabriel havde 600 vinger

Narrated Abu Ishaq-Ash-Shaibani:

I asked Zir bin Hubaish regarding the Statement of Allah: "And was at a distance Of but two bow-lengths Or (even) nearer; So did (Allah) convey The Inspiration to His slave (Gabriel) and then he (Gabriel) Conveyed (that to Muhammad). (53.9-10) On that, Zir said, "Ibn Mas'ud informed us that the Prophet had seen Gabriel having 600 wings."

Forsvaret er selvfølgelig, at 2 – 4 vinger ikke udelukker 600 vinger, men sagen er, at muslimerne selv ved lignende tilfælde sætter en klar afgrænsning med udtrykket “op til” 4 vinger.

Ex; 4:3

Hvis dere er redde for ikke å gjøre rett mot de foreldreløse, ta til ekte det som passer dere av kvinner, to, tre eller fire. Men hvis dere er redde for ikke å kunne gjennomføre full likhet, så nøy dere med én, eller med deres slavinner. Det er det mest nærliggende for å unngå å gjøre urett.

Dette bliver faktisk forstået af muslimerne som “op til 4 koner” altså m.a.o. “max 4”. Derfor skal ovennævnte citat tages bogstaveligt som “2, 3 eller (max.) 4”, og dermed bliver det selvmodsigende. Det er ikke en selvmodsigelse internt i koranen, men mellem koranen og en hadith.

Selvmodsigelser i bibelen viser, at koranen er forkert.

Ifølge Koranen er det, der står i bibelen sandt (Sura 3:3). Yderligere står der, at “herrens ord er fuldkomment”. Hver gang man finder en fejl eller selvmodsigelse i bibelen, finder man altså samtidig en i koranen.

Sura 6:115

Fullkomment er Herrens ord i sannhet og rett. Ingen kan endre Hans ord. Han er den Hørende, den Allvitende.

Sura 6:34

Ingen kan endre Guds ord. Du har nå fått beretningen om sendebudene.

Sura 10:64

de får et godt budskap i jordelivet og det hinsidige. For Guds ord finnes ingen forandring. Dette er den store seier.

Sura 3:3

Han har åpenbart deg skriften med sannheten, som stadfester det som forelå før den. Han har åpenbart loven og evangeliet før,