Out 01

Newsgroups:

Sent: Saturday, October 05, 2002 1:06 PM

Subject: Undskyld afbrydelsen

> Som barn og ung var jeg religiøs. Jeg troede på Gud, men Han

> var IKKE personlig for mig. Jeg havde ikke læst Bibelen. Mit

> kendskab til Jesus var yderst sparsomt. Åndens frugter manglede

> da også (jeg var en tyv)!

> Følgen blev da også, at jeg fór vildt. Jeg eksperimenterede

> med afguder. På et tidspunkt fangede bordet. Jeg havde åbnet

> mit hjertes dør for dæmoner (der foregav at være fra Gud). Jeg

> blev besat af djævelen. Når-som-helst kunne han trænge ind i

> mit væsen (billedlig talt: som om han havde min hoveddørsnøgle)

> og gøre, hvad der passede ham. Jeg havde ganske simpelt ikke

> kræfter til at smide ham ud, selvom jeg strittede imod med al

> min menneskelige kraft. Mit liv blev til et mareridt. Det stod

> på i henved et til to år.

> Undervejs skreg jeg i min sjæl efter Gud. Jeg erfarede, at

> når jeg bad/tikkede om hjælp, kom der en art Åndsmagt mig til

> hjælp. Ham og dæmonen (eller hvad det nu var) kunne kæmpe/slås

> i timevis. Jeg kaldte hændelsen "Kampen mellem Mørkets og

> Lysets sønner". Den Lyse Åndsmagt vandt altid krigene (i mit

> legeme), så jeg begynde mer og mer at sætte pris på ham. Der

> opstod et personligt forhold mellem ham og jeg. Mange gange

> spurgte jeg ham om hans navn. En dag sagde ham, at han hed

> Mikael. Det sagde mig intet (først nu her år senere ved jeg,

> at det var Ærkeenglen Mikael, for ham kæmpede mod den onde

> (det onde) og vandt.

> Han (Mikael) førte mig til Golghata's kors, og jeg fik

> regnskabet gjort op. Fra da af kunne den onde ikke længere

> røre mig. Guds magt var/er suveræn!

> I am "The servant of Michael".