En introduktion til Shakespeares Romeo og Julie på 4 lektioner.
Fokus på
- Sprogets funktioner (jvt. Peter Lützen)
- Tematisk analyse
- Dramaets forløb
- Fortolkninger af dramaet
Det lukkede drama.
Aristoteles formulerede også regler for hvordan dramaet skulle bygges op, og disse regler er blevet fulgt helt op til vor egen tid i den type dramaer, vi kalder lukkede:
Dramaet skal overholde de tre enheder: tidens enhed (handlingen/den fortalte tid skal strække sig over få dage og helst kun et døgn), stedets enhed (intet eller kun ét skift i stedet hvor handlingen udspiller sig) og handlingens enhed (stramt, koncentreret handlingsforløb uden sidehandlinger).
Dramaet inddeles i 5 akter med hver sin faste funktion:
(Hvis dramaet er i 3 akter, hvilket også er almindeligt, er kulminationen i akt II, men ellers er fasernes forløb som i 5-aktsdramaet).
I expositionen præsenteres personer og konflikt, og konflikten bygges yderligere op i akt II (klimax=stigning) hvorefter den tilspidses og når et højdepunkt (=kulmination) i akt III - noget lignende det man i filmsproget kalder ’point of no return’. Konflikten og dens mulige løsning vendes og drejes (antiklimax) i akt IV – for i akt V at afsluttes (exodos=udgang) lykkeligt eller med en katastrofe.
fra www.og-laerere.dk/nh/dramaanalyse.htm