Romeo og Julie

En introduktion til Shakespeares Romeo og Julie på 4 lektioner.

Fokus på

- Sprogets funktioner (jvt. Peter Lützen)

- Tematisk analyse

- Dramaets forløb

- Fortolkninger af dramaet

Sprogets funktioner: klasse 5 min., gruppe 30, klasse 30:
1. Lektie: 1. akt
2. Peter Lützen opdeler sproget i seks funktioner:
  1. Den sociale (hej, hej)
  2. Den informative (Drej til højre)
  3. Den metasproglige (Undskyld, hvad sagde du?)
  4. Den poetiske (Oh, at være en høne)
  5. Den impressive (Mine damer, mine herrer)
  6. Den identitetsgivende funktion (Som autodidakt intellektuel ...)
3. Bestem hvilke funktioner der er til stede og hvilke funktioner der er dominerende. Husk at give mindst et eksempel på hver funktion. Overvej hvorfor de dominerende funktioner er brugt - hvilken effekt søges i teksten?
  1. side 9-12
  2. side 13-15
  3. side 16-19
  4. side 19-21
  5. side 22-25
Person og tematisk analyse
1. Lektie: 2. akt
2. Gruppe 1
  1. Hvilke kontraster anslås i 1. og 2. akt?
    1. påvis med citater!
  2. Hvilke temaer svarer til disse kontraster?
3. Gruppe 2
  1. Lav en personbeskrivelse af Romeo og Julie
4. Gruppe 3
  1. Lav en personbeskrivelse af Tybalt, Montague og Capulet. Hvordan fremstilles de to familier? Er det en god og en ond familie?
Dramaets forløb
1. Lektie: 3. akt
2. Vurder om nedenstående beskrivelse af dramaet kan siges at passe på Romeo og Julie.
3. Skriv en sætning eller to for hvert akt med henblik på at beskrive akten.
Antiklimaks og exodus
1. Hvilke forhold, vilkår eller idéer bliver understreget, gentaget eller uddybet i 4. akt?
2. Hvilke ditto i 5. akt?

Det lukkede drama.

Aristoteles formulerede også regler for hvordan dramaet skulle bygges op, og disse regler er blevet fulgt helt op til vor egen tid i den type dramaer, vi kalder lukkede:

Dramaet skal overholde de tre enheder: tidens enhed (handlingen/den fortalte tid skal strække sig over få dage og helst kun et døgn), stedets enhed (intet eller kun ét skift i stedet hvor handlingen udspiller sig) og handlingens enhed (stramt, koncentreret handlingsforløb uden sidehandlinger).

Dramaet inddeles i 5 akter med hver sin faste funktion:

(Hvis dramaet er i 3 akter, hvilket også er almindeligt, er kulminationen i akt II, men ellers er fasernes forløb som i 5-aktsdramaet).

I expositionen præsenteres personer og konflikt, og konflikten bygges yderligere op i akt II (klimax=stigning) hvorefter den tilspidses og når et højdepunkt (=kulmination) i akt III - noget lignende det man i filmsproget kalder ’point of no return’. Konflikten og dens mulige løsning vendes og drejes (antiklimax) i akt IV – for i akt V at afsluttes (exodos=udgang) lykkeligt eller med en katastrofe.

fra www.og-laerere.dk/nh/dramaanalyse.htm

Google Sites

Report abuse