Epistel: Litterær genre der benytter sig af brevformen. Teksten kan være stilet til en eksisterende eller til en fingeret person.
Epistelgenren er en underafdeling under essay-genren. Et essay er en genre hvor en person forsøger sig med nogle tanker med udgangspunkt i en konkret situation der fungerer som anledningen der sætter tankerne i gang. Tankeudviklingen skal gerne føre frem til en (fornyet) indsigt hos læseren. Essaygenren ligger i grænseområdet mellem sagprosa og skønlitteratur. Essay-genren balancerer mellem det konkrete (der taler til sanserne) og det abstrakte (ræsonnement og refleksion der taler til intellektet). Essayet balancerer mellem det personlige (den subjektive holdning: ’det mener jeg nu’) og det almene (saglighed funderet i viden). Det er ikke streng videnskab (hvor man forsøger at eliminere den subjektive faktor til fordel for det strengt objektive og en omfattende systematisk undersøgelse i form af dataindsamling og databearbejdning), men en persons åbne, undrende, søgende, nysgerrige udkast af tanker i en dialog med andre dannede mennesker om livets vigtige spørgsmål, spørgsmål af almenneskelig interesse.
Af følgende opgaver laver
gruppe A opgaverne 1-3 samt 7-8
gruppe B opgaverne 1-6
gruppe C laver alle opgaverne under overskriften Testning
Læsning nedefra.
Lektie: Studielæsning af teksten med brug af de forklarende noter. Læseformålet er at kunne afkode tekstens faktuelle indhold og ikke lade sig forvirre af anderledes stavemåder og anderledes ordstillig (syntaksregler). Læsningen afsluttes med notater til følgende 3 spørgsmål:
1. Hvilke konjunktioner/adverbier i teksten understøtter at der er tale om en argumenterende tekst?
2. Find de steder i teksten hvor Holberg gør brug af sammenligning. Hvilken funktion har sammenligningerne?
3. Del teksten ind i afsnit som kan tydeliggøre dens argumentationsstruktur, dvs. hvilke dele argumentationen består af. Genfortæl teksten med udgangspunkt i dine afsnitoverskrifter
Gruppearbejde i forlængelse af hjemmeforberedelsesspørgsmålene med sekretærfremlæggelser på klassen, hvor grupperne udpeger de spørgsmål som skal fremlægges på klassebasis:
4. Lav en helsætningsanalyse af denne passage: ”Jeg derimod forundrer mig ikke derover; Det kand just være derfor hun haver fattet Kiærlighed til ham; Thi man seer jo, mange Mennesker at finde større Smag udi røget end udi ferskt Kiød;”. Er stilen parataktisk eller hypotaktisk her? Hvilken funktion har stilen?
Lav en helsætningsanalyse af den sætning som er citeret under spørgsmål 6 og skriv den om til moderne dansk. Hvad er syntaksens funktion her?
5. Hvilke formler markerer at der er tale om en brevform? Hvilke personlige pronominer bliver der brugt?
Hvordan markerer Holberg at det ikke er et rigtigt brev, men et fiktivt (opdigtet) brev)?
Hvilke af de træk som er nævnt ovenfor som karakteristiske for essay-genren, kan I finde i Holbergteksten?
6. Påvis latinens indflydelse på Holbergs dansk:
- Giv et eksempel på indflydelsen på ordvalg.
- Forklar latinens påvirkning af syntaksen i dette eksempel: ”saasom hans Formaning var forgieves, visede han alle sine Pialter og Elendigheder, sigende, at hun maatte bequemme sig til samme Skidenfærdighed og usele Levnet, hvis hun vilde være hans Ægtefelle”
- Hvordan kan man se latinkulturens indflydelse gennem hans valg af eksempler?
7. Hvad er det brevmodtageren ikke kan forstå? Hvad er det for en praksis ved indgåelse af ægteskab der har præget brevmodtageren? Hvilken funktion har ægteskabet inden for den tankegang og praksis som brevmodtageren repræsenterer?
8. Hvad er Holbergs forklaring på det som brevmodtageren ikke kan forstå? Hvad er det for en praksis ved indgåelse af ægteskab som Holberg dermed når til en accept af?
9. Påvis ud fra brugen af adjektiver i forbindelse med personpræsentationerne at man på Holbergs tid opfattede mennesket som udstyret med en standsidentitet.
10. Hvad er det for et nyt menneskesyn Holberg gør sig til talsmand for?
Testning
Lektie: Dansk litteratur fra runer til graffiti, Systime 1996 (Dklitt.) s. 40-45 + 48-50: Studielæsning
Gruppearbejde med sekretærfremlæggelser:
Læsning oppefra
Lektie: Dklitt s. 70-84. Studielæsning
Gruppearbejde der skal hvile i sig selv:
Forklarende fortolkning
Lektie: Chr. Winther: Henrik og Else.
Romance: Et episk (fortællende) digt med lyriske (stemningsbeskrivende) og/eller dramatiske (dialogiske) indslag og med en sangbar form. Genren peger tilbage til folkevisen. Genren blev indført og var meget populær i romantikken.
Brug genreoplysningerne til at lave en inddeling af teksten i afsnit (hvor har vi et fortællende afsnit, hvor har vi dramatiske afsnit, hvor har vi et stemningsbeskrivende afsnit) og brug det som støtte til en genfortælling af tekstens handling. En elev udpeges på forhånd til at fremlægge sin inddeling med tilknyttet genfortælling.
Gruppearbejde med sekretærfremlæggelser:
To væsentlige rum i teksten er hønsegården og bjergene. Find 3 kontraster mellem de to rum i følgende uddrag:
Ligesom Æventyrets "grimme Ælling" voksede den op her mellem skræppende Ænder og kaglende Høns og brægende Får, og så vel befandt den sig efterhånden i disse Omgivelser, at den blev både stor og bred, ja - som Præsten sagde - "formelig lagde sig Mave til."
Den havde sit Stade oppe på et gammelt Plankeværk ved Svinehuset, hvor den sad og passede på, når Pigen kastede Affald ud fra Køkkenet. Så snart den fik Øje på den store Dorthe, kastede den sig ned på Stenbroen og vraltede det fyldte Fad imøde i det burleske Sækkeløb, hvori Æterens Kongebørn bevæger sig på Jorden.
Da åbner med eet Udsigten sig foran dem. Højt oppe over de drivende Skyer svæver som et Drømmesyn de evige Snetinders overjordiske Rige, ubesmudset af det levendes Færden, kun Ørnens og den store Stilheds Hjem. Det sidste Dagskær ligger og ligesom blunder deroppe på den hvide Sne. Bagved står den mørkeblå Himmel fuld af rolige Stjerner.
Hvilke kontraster er der i øvrigt i teksten?
Beskriv fortælleren! Hvad ved fortælleren?
Hvilke problemer undersøges i denne tekst?