Om at begrunde materiale og metoder i AT
Materiale og metodeafsnittet handler om klargøre rammerne for jeres undersøgelse.
Man kunne vælge tusind tekster. Hvorfor har I lige netop valgt den eller de tekster som I har valgt? Vær ærlige! Tid, manglende viden, relevans (herunder måske tekstens periode, forfatter og kanal (der den er offentliggjort)), lærerens råd.
Overvej hvilket andet materiale der kunne være relevant.
Det materiale I har valgt, er af en særlig genre. Fakta, fiktion. Digt eller novelle. Og så videre. Af genrebestemmelsen får I jeres metode. Særligt er distinktionen mellem fakta og fiktion vigtig, fordi fiktion kræver et særligt fortolkningsspring som faktatekster ikke kræver.
For alle de metoder I har lært, gælder det at vi deler tekster (medieprodukter) op i form og indhold. Det er en videnskabelig tradition der stammer fra Ferdinand Saussure fra slutningen af 1800-tallet. Hans indsigter var med til at starte en videnskabstradition der hedder strukturalisme. I strukturalismen er de fundamentale begreber lighed og forskel, form og indhold.
Danskfagets materiale er næsten altid enkeltstående tekster/medieprodukter. Da de er enkeltstående, bliver man nødt til at argumentere for deres relevans, for i videnskaben er vi jo mest interesseret i en generel viden. Det vil sige at et vigtigt spørgsmål i materialevalget er hvordan og hvorfor jeres materiale kan være med til at belyse sagen.
Når vi analyserer fiktioner/fortællinger, deler vi først op i form og indhold.
Indholdet analyserer vi som tid, rum og personer – som er fortællingens grundelementer. Disse undersøger vi for ligheder og forskelle. Når vi har fundet en stribe af forskelle, kalder vi dem for temaer. Det er forskelligt fra fortælling til fortælling hvad der er interessant at fordybe sig i. I nogle fortællinger er personkarakteristikken interessant, i andre er beskrivelsen af rum særligt interessant. Når man udvælger sig et område som interessant, skal man kunne begrunde hvorfor.
I fiktioner er fortællerforhold (eller som det hedder: udsigelsen) særligt interessante. Her inddrager vi formen, der jo i en fiktion er resultat af fortællerens måde at fortælle på.Formanalysen afhænger i modsætning til indholdsanalysen rigtigt meget af mediet: er det en tekst, et billede, en film? Hvert medie har sine virkemidler som vi undersøger ved at opdele og se på dem hvor for sig, for så senere at samle det til en konklusion på hvordan formens virkemidler er med til at understrege særlige aspekter af indholdet.
Når vi undersøger fiktioner, er vi særligt interesserede i hvordan de afspejler deres samtid eller et særligt forhold i menneskelivet.
Faktatekster (og film) opdeler vi efter om de er fortællende eller argumenterende. De sidste laver vi en argumentationsanalyse af. De første undersøger vi som de fiktive fortællinger.
Argumentationsanalysen har rødder tilbage i retorikken. Igen, indhold og form: Indholdet er påstande og belæg, altså synspunkter. Formen undersøger vi gennem appelanalysen.
Faktatekster undersøger vi for at blive klar over hvordan de indgår i samtalen i samfundet (diskursen) om et særligt emne.
De forskellige udtryksformer har særlige kendetegn. Det særlige ved sproget er at det i modsætning til billeder kræver en slags oversættelse inde i hjernen. Når vi ser en hest på film, ja, så er det en hest, men når vi læser hest, så kan vi ikke være sikre. 'Hesten havde en særlig karakteristisk latter som både var skræmmende og tillidsvækkende' - hmm, er hesten nu en person eller et dyr? Ja, semantikken er noget for sig. Den måde vi arbejder med semantik på, bunder i en sprogvidenskab med rødder i den kognitive videnskab - som er videnskaben om hvordan vi erkender verden.
Det særlige for humaniora er at er nogle spring i erkendelsen. Det vi kalder fortolkningen. Den proces er forsøgt beskrevet beskrevet gennem den hermeneutiske cirkel:
I dansk er metoden en del af forforståelsen. Altså, det at vi deler medieprodukter op i form og indhold, er en forforståelse. Da fortolkningen er en meget subjektiv fase, forsøger vi at gøre alt omkring fortolkningen så klart så muligt, således at fortolkningsspringet bliver så lille så muligt. Dette gør vi gennem den præcise tekstbeskrivelse.
Note
Den strukturalistiske læsevidenskab mener at det er muligt at sige noget objektivt om tekster. F.eks. undersøgte Propp en masse folkeeventyr som gav anledning til at Greimas lavede aktantmodellen, som I måske også kender som antennemodellen. Og dette har givet anledning til teorier om hvordan vi som mennesker fortæller historier. Vores analysemodeller er begrundede i disse teorier.