Talblindhed

Public Service på P1 havde den 30. august en udsendelse om Manglende hjælp til talblinde


Tal om det, gør noget og lad være med at snakke om test og diagnoser[1].

Der er to bemærkelsesværdige ting i udsendelsen

  1. Elever der taler om dårlig selvværd, de har følt sig dumme og fået at vide de dovne.

  2. Sammenligningen med ordblindhed. Her får elever efter en test lov til at bruge kompenserende hjælpemidler. Det gør de ikke i matematik – og der findes nærmest kun et enkelt hjælpemiddel Pernille Pinds Dyscalculator, der kan hentes gratis i App Store og Google Play.

Derfor er det vigtigt at arbejde med at elever trives i matematik – på hver deres måde.

[1] Bent Lindhart i Public Service den 30. august 2021 https://www.dr.dk/lyd/p1/public-service/public-service-2021-08-30?fbclid=IwAR2NNlDgun3Arysjme6OkWkvWDhX02PEeDUx2ir64_s6RECcKap9lwccDis


Dyscalculator skriver tallene med bogstaver og lægger du iPhone/iPad på siden, får du en visuel repræsentation af tallene.

Dyscalculator

Dyscalculator hjælper med at

  1. forstå tal

  2. vælge regneoperation

Dyscalculatoren er et af de eneste hjælpemidler til talblinde. Den må bruges til eksamen, hvor der på anvendes hjælpemidler. Det er endnu ikke muligt at få dispensation, så den kan bruges til eksamen uden hjælpemidler.

Dyscalculator er udviklet af Pernille Pind og Erik Bjerre. Den kan hentes gratis på App Store. Læs mere her og se en film, der præsenterer dyscalculatoren.

Talblind - og hvad så.pdf

PD-opgave om talblindhed

Det er vigtigt med en erkendelse af, at nogle mennesker har det særligt svært med tal - faktisk så svært, at de er meget udfordrede og begrænsede i forhold til uddannelse, job og dagligdagen i al almindelighed. Talblindhed er en kognitiv mangel, der gør det svært at forstå grundlæggende numeriske begreber og det er en mangel, der er uafhængig af andre evner. Manglen viser sig helt grundlæggende ved talbehandling, mængdeopfattelse samt sammenligning af tal.

I mit projekt kiggede jeg blandt andet nærmere på talblindhedstesten, der blev pilotafprøvet i skoleåret 20/21. Denne talblindhedstest består af nogle deltest, hvor elever, der vurderes at være i matematikvanskeligheder, bliver vurderet på forskellig vis for at søge at afdække, om de skulle være talblinde.

De elever, der vurderes til at være for gode til at kunne blive erklæret for talblinde, bliver løbende sorteret fra. Disse elever er jo stadig i matematikvanskeligheder og det faktum, at de har været igennem en del af processen med talblindhedstesten, vil efter min overbevisning være med til at øge fokus på netop denne elevgruppe, der jo stadig har brug for støtte og hjælp i den daglige undervisning - også selvom de ikke er talblinde.

Det er altså en delmængde af elever i matematikvanskeligheder, der kan blive erklæret for talblinde, ligesom det drejer sig om en delmængde af fagets indhold, der særligt volder problemer. At det kun er en delmængde af faget matematiks indhold, der bliver direkte påvirket af talblindhed, er en vigtig erkendelse for den talblinde elev, der også skal opnå en forståelse af, at det ikke drejer sig om en generel intellektuel uformåen.

Det er vigtigt, at både eleven i matematikvanskeligheder, klassekammeraterne, lærerne og forældrene opnår en accept og forståelse af de udfordringer, der er omkring eleven, samt det er afgørende, at der opnås et fejlaccepterende miljø i klassen, hvor der gerne skal herske en forståelse for, at alle ikke har mulighed for at deltage i undervisningen på samme - eller lige - vilkår og der derfor nødvendigvis heller ikke er samme forventninger til alle elever.

Jeg håber, jeg gennem mit projekt kan bidrage til, at flere børn kan deltage i en matematiklæring, der fører til at få et tilstrækkeligt - og samtidig det bedst mulige - udbytte af matematikundervisningen samt en faglig selvtillid, der gør, at modet ikke mistes, når det gælder matematik.

Håber det inspirerer

Med venlig hilsen

Helle Hillebrandt Møller