Kodning
Hvorfor arbejde med kodning i matematik?
Kodning er ikke indskrevet som en disciplin i fælles mål, alligevel vælger mange at arbejde med kodning i matematik.
Jeg (Jette Hildebrandt Andersen) mener, der er mange gode grunde til at arbejde med kodning.
1. Det er godt til at introducere brugen af variable
2. Det er godt til at arbejde med en positiv fejlkultur, man kan næsten ikke programmere uden at lave fejl. Fejlfinding er således også en rigtig god aktivitet i kodning.
3. God mulighed for at arbejde med logik, hvad nu hvis, hvis så ellers ....
4. Næsten alle opgaver kan løses på mere end en måde
Mange arbejder med Scratch en anden mulighed er CodingLab som er en del af tilbuddene under Skoletube. CodingLab adskiller sig fra Scratch i farvevalg og at startfiguren er en Pingvin. Det bedste er dog, at eleverne automatisk er logget ind via Skoletube.
I Scratch kan man oprette en lærerkonto hvilket giver mange af de samme muligheder som i CodingLab. Se mere her.
I Scratch er det let at se og kommentere de andre elevers produktioner, det er også muligt at dele ting via rygsækken, se mere her.
Programmering i matematik
På programmeringimatematik.dk er vi fokuserede på at forene faglige matematikmål med mål for programmering. Ved at bruge gratisværktøjet Scratch, har vi lavet opgaver der appellerer både til faglig fordybelse, kreativitet og indblik i og forståelse af algoritmer og programmering.
Computational thinking
At tænke algoritmisk og i mønstre kaldes computational thinking. Det lyder abstrakt og kan være svært at forstå. Hvad er en algoritme egentlig? Og handler computational thinking om at lære at kode?
Det tager projektet udgangspunkt i og har som mål at blive meget konkret og håndgribeligt. Det handler nemlig ikke om at kunne programmere, men om at blive bevidst om bestemte tankeprocesser, som vi bl.a. kan overføre til fysiske ting.
- Algoritmisk tænkning handler blandt andet om at gennemskue mønstre og om at bryde større komplekse opgaver ned i mindre, håndterbare opgaver. Det kan være både digitalt og analogt, fortæller Roland Hachmann – når du spiller ludo er terningslaget for eksempel en analog kode, der er en del af algoritmen eller det mønster, der ligger i et spil ludo. På samme måde skal du tænke meget konkret, når du for eksempel koder, hvad en robot eller en Micro: Bit skal gøre – her er det bare digitalt.
Digitalisering giver radikalt nye muligheder inden for alle fag − videnskabsfag, professioner og uddannelsesfag. Bortset fra videregående it-specialistuddannelser har uddannelsesfokus hidtil været på it som en understøttende teknologi. Globalt er dette imidlertid under hastig forandring. Promoveret af begrebet 'Computational Thinking' (CT) er informatik internationalt i færd med at blive en del af almen uddannelse på alle niveauer; mange mener, at det i det 21. århundrede er en ligeså væsentlig grundlæggende kompetence som sprogfag og matematik. Denne rapport beskriver visionen for informatik og CT og den computationelle revolution, der ligger til grund herfor. Myndiggørelse af børn og unge ift. den computationelle revolution fordrer, at uddannelsessystemet gradvist, men til fulde, omfavner denne faglighed. Det er en meget stor opgave; til gengæld er potentialet enormt.
Danske skoleelever lærer at designe og kode egne digitale artefakter, og igennem den proces lærer de også at afkode de digitale artefakter, som de omgiver sig med. Derigennem kan eleverne opnå computationel empowerment, som betegner elevernes evne til at medskabe den fremtid, der opstår gennem design med digitale teknologier. Det indbefatter en kritisk og nysgerrig stillingtagen til teknologien og en evne til at forstå den effekt, som digitale artefakter har påbørnene selv, deres nærmeste og samfundet .