Bøger

Her på siden finder ud udvalgte fagbøger om matematik. Vi har også en side med romaner/hyggelæsning.

Matematiske kompetencer i anvendelse

Med baggrund i Læseplanen, Undervisningsvejledningen og de vejledende færdigheds- og vidensmål præsenterer bogen korte beskrivelser af de matematiske kompetencer og de matematiske stofområder. Bogen indeholder mange konkrete og praksisnære oplæg til aktiviteter og opgaver i matematikundervisningen fra børnehaveklassen til og med 10. klasse.


Matematisk kompetence i anvendelse er tænkt som en opslagsbog, der kan give svar på mange spørgsmål om:


  • De matematiske stofområder i anvendelse

  • Rammerne for matematikundervisningen

  • Generelt om Fælles Måls opbygning

  • Matematisk opmærksom i Børnehaveklassen


Et nærmest MUST have for alle skoler. Brug den i fagteamet og evt. i forbindelse med Co-teaching (egen kommentar)


Vidensbaseret matematikundervisning

I et praksisnært sprog peger forfatterne på relevante og brugbare elementer fra forskningen, for derefter at implementere disse elementer i konkrete forslag til undervisningsforløb. Lærerne vil således få mulighed for direkte at kunne tilrettelægge en konkret og vidensbaseret matematikundervisning.

Hvert kapitel indeholder tre dele:

1. En gennemgang af nogle af de centrale elementer og anbefalinger fra forskerne med forklarende eksempler.

2. Et afprøvet undervisningsforløb med tilhørende opgave- og svarark på baggrund af de centrale elementer og anbefalinger.

3. Analyse af undervisningsforløbet.

Som ovennævnte Et nærmest MUST have for alle skoler. Brug den i fagteamet og evt. i forbindelse med Co-teaching (egen kommentar)



Den grænseløse hjerne

Fra det øjeblik vi starter i skole som børn, fodres vi med en tanke om, at vore hjerners kapacitet allerede har en given størrelse qua vores gener. Det siges, at vi er disponeret til at kunne lære bestemte ting, og må gå glip af andre. Denne programmering følger os ind i langt ind i voksenalderen, hvor vi tilsyneladende accepterer, at “min hjerne dur ikke til matematik” eller ”jeg er ikke kreativ” og lignende misforståelser. For det passer ikke! Og denne destruktive tankegang påvirker os i en sådan grad, at vi ikke tør begive os ud på nye, ukendte rejser, hvorved vi for evigt begrænser vores potentiale og dermed vores livsbane. Dr. Jo Boaler er professor ved Institut for Uddannelse og Ligestilling ved Stanford University og fakultetsleder af youcubed—en undervisningsresource for mere end 230 million elever.

Første bog af Jo Boaler, der er oversat til dansk. Anbefales til alle lærere, ledere og forældre. Ikke blot matematikundervisere vil have glæde af denne bog. (egen kommentar)

Feedback i matematik, Rasmus Greve Henriksen (red)

I denne bog rettes fokus direkte mod feedback i et af skolens største fag: matematik. Læringsmålstyret undervisning og læringssamtaler mellem elever og lærere kalder på forskellige former for feedback, og en moderne fagundervisning må planlægges med øje for, hvordan eleverne kan modtage og give feedback til hinanden og til læreren.

Feedback i matematik tager afsæt i områder/discipliner/arbejdsformer fra matematikfaget og kobler dem med forskellige former for feedback. Fokus er på de områder, hvor samtale og dialog er i spil i forvejen, og bogen lægger dermed også op til øget brug af samtale og dialog i et matematikfag, som per tradition har et udpræget 'opgaveregningsfokus'. Udgivelsen følger dermed også op på de dele af Forenklede Fælles Mål i matematik, som retter sig mod sproglig udvikling og kommunikation i faget.

Læs mere om bogen hos Dafolo

Matematikangst

af Maria Kirstine Østergaard

Desværre kan man sige er der en bog med denne titel. Det gode ved bogen er, at den tydeliggør, hvad man skal gøre mere af og hvad man skal gøre mindre af. (Egne kommentarer)

»Matematik? Det kan jeg ikke finde ud af!«, lyder standardudtalelsen ofte fra folk, der har svært ved eller ligefrem er angst for matematik.

Mange tror nemlig, at matematiske evner er noget, man er født med – eller uden. Der findes dem, der kan finde ud af det, og dem, der ikke kan. Og hører man til de sidste, kan man lige så godt give op på forhånd – ikke?

Matematikangst er en ond spiral: Hvis vi har dårlige oplevelser med matematik, får vi lave forventninger til os selv. Og har vi lave forventninger, præsterer vi også dårligere. Ikke mindst piger går til faget med en tro på, at det mest er noget for drenge.

Men hvorfor er angsten for matematik så udbredt? Hvad bunder den i? Og hvad skal der til for at overkomme den?Matematikangst giver indsigt i, hvordan ubevidste fordomme om matematik påvirker os, og hvordan de kan modvirkes. Gennem teori, interviews og analyser klæder den matematiklæreren på til at vise eleverne, at matematik er noget, alle kan lære. Og som vi alle sammen bruger hver dag uden at tænke over det.

Maria Kirstine Østergaard er cand.pæd. i matematikkens didaktik og underviser i matematik på læreruddannelsen.

Fagdidaktik i matematik

Bogen giver matematiklæreren redskaber til at udvikle sin undervisning og identitet som lærer samt at indgå i øget samarbejde med fagkollegaerne.

Den diskuterer matematikfagets udvikling i grundskolen og på ungdomsuddannelserne med udgangspunkt i både undervisningspraksis og den eksisterende forskning.

Forfatteren viser, hvordan man kan komme ud af den stampe, som faget af og til er præget af. I stedet for at falde tilbage på 'plejer' giver bogen nye ideer og input til undervisningen.

Det handler om at gøre sig de nødvendige didaktiske overvejelser i forhold til samspillet i den enkelte klasse og de enkelte elever og herfra udvikle en ny praksis, der på bedst mulige vis støtter op om og fremmer matematiklæringen.

Målet med bogen er at give underviseren mere autonomi og øge mulighederne for forskningsbaseret udvikling af matematik i praksis.

Læs mere om bogen hos forlaget Frydenlund

Læs den rosende omtale på Folkeskolen

Man gjorde et fag fortræd, Jacob Grønlykke, Samfundslitteratur 2020

Folkeskolens matematikundervisning er kuldsejlet.

Denne bog inviterer til en debat, der for en gangs skyld ikke handler om form, men om undervisningens indhold. Hvad er det vi ønsker for vores børn og deres fremtid? Skal vi kun lære dem at regne, uden at formidle en større sammenhæng, eller skal vi tværtimod inspirere dem til at blive kritisk tænkende individer? I så fald skal undervisningen gribes helt anderledes an.

Samfundslitteratur

Jakob Grønlykke er filminstruktør og manuskriptforfatter. Bogen er et essay og skal læses som et essay.

Der er mange gode pointer i bogen:
Formålet skal vendes på hovedet, eleverne skal ikke længere udstyres med en række instrumentelle matematiske kompetencer, blot for at kunne løse nogle stereotype opgaver i et forudsigeligt udfaldsrum. Undervisningen skal altså søge at formide en matematisk erkendelse frem for at jage en række specifikke kompetencer. Eleverne skal lære at tænke selvstændigt og stille de vigtige spørgsmål.

Matematik for alle

Bogen henvender sig til alle matematiklærere, fra den mest erfarne til den grønne praktikant. Det er hensigten at give læreren redskaber til at tilrettelægge en undervisning, som alle elever får fuldt udbytte af. De over tre hundrede sider repræsenterer angiveligt den første danske håndbog om tilrettelæggelse af grundskolens matematikundervisning og er tænkt som en praksisorienteret teoribog.

Anmeldelse folkeskolen


Pernille Pinds shop


Åben og undersøgende matematik, Pernille Pind

I denne bog behandles åbne opgaver og undersøgende matematik. Opgaver som giver undervisningsdifferentiering uden elevdifferentiering. Det er elevernes egne valg som differentierer undervisningen, og hver enkelt opgave kan udfordre alle elever i klassen. Det giver et fagligt fællesskab og ægte faglig inklusion af alle elever i undervisningen. Det handler ikke kun om at få de svage med. Det giver også de dygtigste elever fremragende muligheder for udfordrende udvidelser. Matematisk enquiry based learning på dansk.

I bogen gennemgås 6 typer opgaver, og der gives over 60 eksempler på opgaver (med almindelige svar, vanskelige svar, smarte svar), udfordringer og variationer.

  • Svaret er givet

  • Manglende oplysninger

  • Regnehistorier

  • Undersøgelser

  • Modellering

  • Nye begreber

Læseprøve Åben og undersøgende matematik

Grublere, Pernille Pind

Grublere er en god indgang til at arbejde med problemløsning i matematiktimerne. Grublere er opgaver som de færreste umiddelbart kan løse. Det betyder at man skal bruge strategier for at finde en løsning. Strategier som er nyttige i meget andet arbejde end grubler-løsning.

I bogen Gode grublere og sikre strategier præsenteres en generel metode til problemløsning, tre værdifulde vaner som er nyttige i alt arbejde med matematik og ni sikre strategier, som kan afprøves i problemløsningen.

For hver grubler gennemgås flere løsninger, så mange forskellige problemløsnings- og læringsstile tilgodeses. Der præsenteres også flere variationer af grublerne, så der er udfordringer til alle elever, uanset fagligt niveau.

Pernille har skrevet to bøger med grublere

Mathematical Mindsets

Jo Boaler har skrevet bogen, ’Mathematical Mindset’. Heri beskriver hun, hvordan hjernen reagerer på at vi laver fejl. Det viser sig, at uanset om vi opdager at vi har fejlet eller ej, så er hjernen aktiv på en måde, som får den til gro. Det handler altså ikke nødvendigvis om at finde og rette sine fejl, men om at få hjernen til at arbejde på en måde, hvor den ikke er bange for at lave fejl. Det er det helt afgørende. Det er imidlertid velkendt, at hvis eleverne arbejder med en opgave, der har et facit, så er det utilfredsstillende for dem kun at arbejde med processen, uden at finde eller få det korrekte svar. Man kan sige at ønsket om at finde et korrekt svar er en drivende energi for processen. Det kan derfor være vanskeligt at arbejde decideret med en undervisning, hvor fejl er i centrum, hvis der er et korrekt svar, som læreren kender, men som eleven måske ikke kommer i nærheden af.

https://www.folkeskolen.dk/586492/hvad-betyder-det-at-fejle-i-matematikundervisningen

Visible Learning for Mathematics, Grades K-12 (Corwin Mathematics Series)

- What Works Best to Optimize Student Learning (Grades K-12)

af John A. Hattie m.fl.

Discover the right mathematics strategy to use at each learning phase so all students demonstrate more than a year's worth of learning per school year.

Bogen matcher arbejdet med synlig læring, men tager udgangspunkt i matematikfaget, brug af Solo Taksonomi og arbejdet med dybdelæring.

På bogens hjemmeside er der filer til download og en lang række videoer. Start gerne med dette materiale inden du investerer i bogen.

https://resources.corwin.com/vl-mathematics