Teknologiforståelse

Forsøget med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning baner vej for en ny faglighed

Teknologiforståelse har sin egen fagdidaktik, som udvikles gennem forsøget. Teknologiforståelse som selvstændig faglighed forener humanistiske, kreative og datalogiske fagfelter med henblik på at danne og uddanne elever til at kunne undersøge og forstå menneskers brug af digital teknologi. Fagligheden skal ruste elever til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et digitaliseret samfund, hvor teknologi spiller en stadigt større rolle.

På hjemmesiden Tekforsøget er der inspiration til arbejdet med teknologiforståelse i de forskellige fag.

Her er dybdelink til matematikforløb for indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen

Teknologiforståelse i matematik

NCUM har opretter et Tema om teknologiforståelse i grundskolens matematikundervisning. Hvad er teknologiforståelse, og hvordan arbejder man med det i matematikundervisningen, så det bliver en gevinst for matematikfaget? Læs om begrebet, om hvordan teknologiforståelse og matematik spiller sammen, og få eksempler på undervisningsaktiviteter og samarbejde i fagteamet om emnet.

Læs mere her.

Fablab School

I fablab regi er der lavet mange forskellige undervisningsmaterialer.

Se eksempelvis forløbet om rummelige figurer.

Her er link til de forløb, der vedrører matematik


Teknologiforståelse - 9 forskellige film med tilhørende materiale

Alle børn skal i fremtiden lære simpel kodning i skolen. I England og Sverige er kodning allerede på skemaet. Vi er også i gang i Danmark bl.a. med forsøg med teknologiforståelse. Børn skal lære at forstå en algoritme, ligesom de forstår en bageopskrift. De skal opleve sig selv som digitale producenter, som en del af teknologiforståelse. Børnene er klar – det kan lærere også blive. Se hvordan elever kaster sig ud i de nye udfordringer med kreativitet, mod og glæde, og se hvor langt de når som digitale producenter.

Link til undervisningsmateriale, der understøtter filmene. Materialet henvender sig primært til matematiklærere, der ikke tidligere har undervist i kodning. Den enkelte lærer eller lærerteamet kan tage den nye viden til sig i eget tempo ud fra egne erfaringer med programmering og kodning.

Download undervisningsmateriale:
Materiale film 1 Materiale film 2 Materiale film 3 Materiale film 4

Se alle 9 film nedenfor:

Film 1: Digital design - en vej til teknologiforståelse. 4. klasse (TinkerCad)

Film 2: Kodning af spil - en vej til teknologiforståelse. 4. klasse (Scratch)

Film 3: Kodning af gangespil - en vej til teknologiforståelse. 6. klasse (Scratch)

Film 4: Kodning og geometri - en vej til teknologiforståelse. 8. klasse (Turtle)

Film 5-9: Undervisning i programmerne TinkerCad, Scratch og Turtlecode

Læs mere her


ALGORITMER ALLEVEGNE

Noter fra et oplæg af Anders Høeg Nissen, den 21.04.21 i forbindelse med Matematikløft i Vejen Kommune

Hvilken rolle spiller teknologien i vores liv og vores hverdag?


Hvad er en algoritme?

Algoritmer er blevet noget vi alle taler om, algoritmer er næste alle vegne.

En algoritme er en matematisk opskrift på at løse et problem.

Prøv at tænke en algoritme, der kan sortere et spil kort! For et menneske er det intuitivt, men ikke for en computer.

Algoritmer kan ikke være gode eller onde, men de er heller ikke neutrale. Hvis jeg/Anders Høeg Nissen laver en opskrift på en drømmekage, hvor der er rottegift i, så er det ikke opskriften, der er ond, men mig.

Hvorfor skal vi lærer om algoritmer?

Hvordan det man lærer i skolen er relevant og kan bruges ude i den virkelighed som børn og unge vokser op i. Ikke fordi de skal være programmører, men fordi undervisning, der beskæftiger sig modeller fra den virkelige verden og så måske gør det på en interaktiv dynamisk måde vil motivere mange unge.

Algoritmer er ikke bedre end den programmør, der laver den. Man træner algoritmer eksempelvis bliver din Siri bedre og bedre. Der kan ske fejl og derfor er det vigtigt at vi kan gennemskue algoritmerne. Eksempelvis tror en computer, der scannede billeder af muligt hudkræft, at det var kræft, når der var en lineal på billedet! For det er der ofte for at vise størrelsen. Det er dog ofte svært at gennemskue algoritmer.

EFF’s 5-punkt tjekliste for algoritmer

1. Vil denne algoritme påvirke, eller fungere som grundlag for, beslutninger som potentielt kan have negativ indflydelse på folks liv?

2. Kan de eksisterende data faktisk føre til et brugbart resultat?

3. Er algoritmen fair og retfærdig

4. Hvordan vil reslutaterne (faktisk) blive brugt af mennesker?

5. Vil de mennesker som bliver ramt af data-beslutninger også have indflydelse på systemet og resultaterne?

ADD – algoritmer, data og demokrati et stort forskningsprojekt, som også vedrører undervisning.

Vi skal tilpasse undervisningen i en retning, så man lærer at se sammenhæng mellem traditionel matematik, programmering og algoritmer. Bruger viden til at være kritisk og nysgerrig overfor de algoritmer, vi møder ude i virkeligheden. Det handler netop om det udforskende, det kreativ, det projektbaserede.

Det er kombination mellem menneske og maskine fremtiden ligger. Vi skal bruge vores følelser, vores sanser og vores kritiske sans. Computeren skal levere den rå regnekraft.

Teksperimentet

Teksperimentet er Teknologipagtens nye undervisningsmateriale. Det består af undervisningsforløb og ressourcer til grundskolelærere og –mellemtrinselever. Teksperimentet giver eleverne mulighed for at forholde sig til, afprøve og udvikle kreative løsninger på problemer fra virkeligheden. Teksperimentet er baseret på en række videoforløb. Det betyder, at læreren i høj grad bliver frigjort til at hjælpe eleverne på deres individuelle niveau. Teksperimentets nye hjemmeside, der er gratis at tilgå, lanceres i forsommeren 2019, hvor alle elementer som videoer, missioner og undervisningsmaterialer bliver tilgængelige.

Se mere

3D printer, lasercutter og folieskærer

Indførelsen af 3 D printer og lasercutter giver matematikfaget en hel ny dimension. Nøjagtighed bliver vigtigt - og det er eleven, der selv oplever om deres beregning og tegning er god nok, når de eksempelvis 3D et mobilcover, eller lasercutter noget, der skal samles.