Rammesættelse omhandler de processer, hvor eleven gennem empiriske undersøgelser af et komplekst problemfelt bliver i stand til at afgrænse og formulere en problemstilling.
At eleverne indledningsvist kan undersøge et komplekst problemfelt ved hjælp af forskellige undersøgelsesmetoder og teknikker og bruge undersøgelsens resultater til at udvælge og formulere en problemstilling, som deres designproces skal tage udgangspunkt i.
Empirisk undersøgelse: Empiriske undersøgelser tager udgangspunkt i iagttagelser (fx. eksperimenter), data (fx. talmateriale), udsagn (fx. interviews) eller kilder (fx. tekster, film, lydoptagelser m.v.).
Komplekst problemfelt: Et komplekst problemfelt er et problemfelt der i sig selv, er så uoverskueligt, at man ikke direkte kan se en løsning på det. Det er ofte problemfelter, der er præget af et dilemma, der gør at der ikke findes én rigtig løsning på problemet.
Problemstilling: En problemstilling er det afgrænsede område af et komplekst problemfelt, som eleverne gør til genstand for deres designproces. Det er problemstillingen, der gør det muligt for eleveren at handle på det komplekse problemfelt. Fx. kunne et komplekst problemfelt være 'mobning' og problemstillingen kunne lyde: "Hvordan kan vi sørge for, at alle elever føler sig velkomne i klassen?"