CASE: Skab jeres egen Start Up

DESIGNRAMME

Virksomhedsprofil

G-KRAFT er et netværk under Erhverv Silkeborg, hvor iværksættere har mulighed for at indgå i et stærkt fællesskab med andre iværksættere. Hos G-KRAFT handler det om at skabe et netværk hvor nye Start Ups kan få sparring og inspiration fra andre Start Ups. Netværkets klare fokus er at skabe gode rammer for Start Ups i Silkeborg kommune og binde nye iværksættere sammen om at have modet til at dele deres erfaringer og gøre ideer til konkret business.


Vision

“Skab jeres egen Start Up” er ToolCampens mest åbne case og I bør kun vælge denne case, hvis I virkelig har noget på hjertet. I skal med andre ord have en vision om, gennem produkt- og virksomhedsudvikling, at gøre en forskel i verden - IKKE for at blive rige og berømte, men fordi I ikke kan lade vær! Casen kræver overblik og evnen til at arbejde selvstændigt. At man kan tåle modgang og vil kæmpe til den bitre ende for sin idé!


Innovationsspørgsmål

I vil selvstændigt definere og udvælge jeres designopgave, skabe og indsamle data til jeres produktanalyse, systematisk udvikle idéer med henblik på fabrikation af funktionsdygtige prototyper, som i sidste ende præsenteres for og testes på jeres udvalgte målgruppe.


Designkrav

  • Der skal indgå digital fabrikation i projektets produkt.

  • Projektet og produktet skal afprøves i virkeligheden.

  • Der skal arbejdes i grupper

  • Afhængig af klassetrin lægges der op til at der inddrages markedsanalyse, benchmarking, forretningsplan, branding- og markedaføringsstrategi osv