Pionernetværk

Pionernetværk

Videncentret faciliterer fem netværksdage pr. skoleår både eksisterende og tidligere pionerer deltager i dagene.

På netværksdagene mødes pionererne i et forum, hvor der skabes rum for refleksion over og diskussion af de teknologiske og didaktiske udfordringer, som de står med i deres undervisning og i forankringsarbejdet på egen skole. Vi tager udgangspunkt i, at læring skabes gennem handlinger relateret til pionerernes daglige arbejdspraksis. Her forventer vi, at pionererne vil opleve udfordringer, hvor løsningen ikke er alment tilgængelig, og hvor arbejdet kræver innovative og nyskabende perspektiver. Derfor fungerer dagene både som et vidensdelings- og kompetenceudvekslingsforum samt et forum hvor pionererne kan dele deres erfaringer og udvikle deres praksis.

Mødets dagsorden vil opbygges så der på møderne arbejdes refleksivt med at dele erfaringer og sammen forme mulige løsninger på de arbejdsspørgsmål, som pionererne har med fra deres praksis med digital fabrikation og design. Dele af netværksdagen vil indeholde introduktion til nye teknologier eller arbejdsmetoder.

Netværksdagene faciliteres af Videncentrets formidlere og undervisere.

Datoer for netværksmøder i skoleåret 2022/2023

Netværk er for pionererne fra holdene 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017, 2017/2018, 2018/2019 samt 2019/2020. Årets hold inviteres naturligvis også med.

Møderne afholdes Kl. 8.15 – 15.00 i FabLab på Bindslevs Plads.

29.09.22 - netværksdag

24.11.22 - netværksdag

02.03.23 - netværksdag

27.04.23 - FabLearn konference i Kolding

Dagsorden for møderne sendes ud til pionererne ugen før møderne. Dagsorden for møderne vil også blive lagt ud i pionernetværksgruppen på facebook.