Samarbejde med virksomheder

Videncenter for Designtænkning og Digital Fabrikation med FabLab er en del af Silkeborg Kommunes Erhvervshandleplan 2019

Videncentret samarbejder med Innovation Silkeborg om at forbinde skoler og virksomheder om konkrete projekter eller innovationsforløb. ToolCamp Silkeborg er blandt andet et resultat af dette samarbejde.

Som en del af Erhvervshandleplanen ønsker Silkeborg Kommune også at skabe åben virksomhedsadgang til FabLab. Silkeborg kommune ønsker at skabe platformen for mere innovation ved at åbne vores Fabrikations Laboratorium (FabLab) for virksomheder. I FabLab, som ligger i CampusHuset på Bindslevs Plads, har virksomheder mulighed for at udvikle samt teste deres løsninger ved brug af værktøjer indenfor digitale teknologier. Teknologier som programmering, 3D-printer og laserskærere. Værktøjer, som de fleste virksomheder ellers ikke har adgang til, men som kan bidrage til nye innovative projekter.

Du kan læse Erhvervshandleplanen her:

https://silkeborg.dk/~/media/Erhverv/Erhvervshandleplan/Erhvervshandleplan-2019/4494-Erhvervshandleplan_februar_180x180_2019_web.pdf