Udematematik

Vælg et område. Det kan være en skolegård, en boldbane, en lysning i en skov - i bestemmer.

Undersøg sammen, hvordan man kan finde ud af, hvor midten er.

Kan være en idé at lade dem undersøge det sammen 2 og 2.

Spørg evt. ind til,

• hvordan kan I være helt sikre?

• Er der en måde vi kan måle det på?

Flyt jer nu til et nyt område og stil samme spørgsmål - hvordan kan vi finde midten her?

Der er tre roller i denne aktivitet:

• En der tegner

• En der løber

• En der er referent

Tegneren skal tegne et figur-monster, men må kun tegne 1 ting af gangen. Monsteret skal bestå af figurer.

Løberen løber frem og tilbage mellem tegneren og referenten for at fortælle, hvordan figur-monsteret ser ud. Til sidst sammenlignes monstrene, F.eks.

1. Tegneren siger "maven er en stor og rund"

2. Løberen løber ned til referenten og siger "maven er stor og rund)

3. Referenten tegner en stor og rund mave

4. Tegneren siger "hovedet er spidst"

5. løberen løber...osv.

Den her leg er bedst at lave, et sted hvor der er mange muligheder for at indsamle forskellige ting. Det kan være en strand, hvor der er sten - eller i en skov, hvor der er blade, pinde, agern etc.

Kan laves på 2 niveauer

• tal mellem 1-10

• tal mellem 1-20

I grupper af 2 trækker eleverne et kort fra bunken og sammen skal de nu finde det antal der passer til.

F.eks. tallet 4 trækkes - gruppen skal nu samle 4 ting sammen. Når det er godkendt, kan en nyt tal trækkes.

Udvid evt. aktiviteten med at tage billeder af antallet - så har vi et tal og antalsspil til senere brug.

Tal om hvordan man kan lægge antallet af f.eks. sten, så man nemt og hurtigt kan se hvor mange der er.

Huskelege er gode lege at lave, da den understøtter alle former for læring.

Lad eleverne finde 10 ting i naturen og dæk det evt. over med et tæppe. Grupperne bytter nu bunker. Så man ikke ved, hvad der er der er fundet.

Kig på bunken i 10 sek. vend ryggen til, hvad kan I huske?

Kig på bunken i 20 sek., hvad kan I nu huske?

Er der nogle gode huskeregler, vi kan dele?

Byt bunke med en anden gruppe og gentag legen.

Materialer: et antal kegler (gerne med tal på) og talkort i 2-3 forskellige farver (0-10, for de mindste og 0-20 for de lidt større)

Talkort i hver farve placeres under keglerne i vilkårlig rækkefølge.

Der deles i det antal hold, som man har farver af talkort.

Det gælder om at hjælpes ad med at finde hele talrækken af kort, men man må kun tage dem i rækkefølge.

Rødt hold leder efter de røde kort, og må først tage kortet under keglen, når de har fundet 0 - herefter skal de lede efter kort 1. De løber én af gangen op til keglerne. Hver må løfte tre kegler, inden de skal løbe tilbage igen.

God huskeleg for de mindste - ses i udtalelser som: "vi mangler at kigge under kegle 3,7 og 9, for at finde tallet 3"

Der er tal overalt. Gå på jagt i nærområdet og lad børnene finde de tal de kan.

Der er så dejligt mange nummerplader i Danmark. Man kan åbne øjnene op for, hvilke mønstre der er i nummerplader og gå på jagt sammen.

Hvorfor er 27 227 sjovt? Hvordan ville den fortsætte - hvis der nu var 10 cifre i en nummerplade?

Tag evt. billeder af alle de mønstrede nummerplader i finder. Print billederne ud og nu er der et spil, der kan anvendes inde/ude.

Sig f.eks. til eleverne at de skal sortere i nummerpladerne. Det kan man gøre på mange måder. Man kunne f.eks.:

• Lave bunker efter pæne/grimme numre (sjovt at diskutere med børn, hvad der er et pænt tal)

• Nummerplader der starter med 1, 2

• Lave bunker med lige/ulige numre

• osv.

De fleste børn kan tælle forlæns - men baglæns er en rigtig god ting at øve.

Der er flere variationer af aktiviteten - og kan evt. være en god "start på dagen" rutine.

• Stil alle børn på en linje og lad dem gå frem/tilbage, mens I tælle højt sammen.

• Lad eleverne gå frem/tilbage, 2 og 2 og tælle højt sammen

• Lad eleverne gå frem/tilbage sammen, men tælle på skift. A siger 1, B tæller 2, A siger 3 etc.

Find et sted, hvor der er mange sten/blade/agern eller andet godt. Alternativt, kan man købe en pose tørrede bønner og bruge dem.

I denne aktivitet er der to roller:

• Bunke-mager

• Bunke-tager

Bunke-mageren laver to bunker, mens bunke-tageren kigger væk. Når bunkerne er klar kigger bunke-tageren på de to bunker og fortæller, hvilken bunke han tror der er størst og hvorfor.

Sammen undersøger de hvilken bunke der er størst.

Variation: Bunke-tageren kan fjerne/lægge til den ene bunke, til at tror der er lige mange i hver.

Denne aktivitet kan gennemføres på mange måder.

Tegn felter op og lad elever kaste pinde/sten/bolde/ærteposer eller nødder indtil der er noget i alle felter. Snak om, hvorfor der er felter som er nemmere/sværere at ramme end andre.

Lav områder evt. med hullahopringe eller med snor og læg et talkort i området. Lad eleverne kaste med pinde/sten/bolde/ærteposer for at få så mange point som muligt. Hvis man kun har tre kast hver - hvilket område er det så smartest at forsøge at ramme?

Der er mønstre overalt.

Aktiviteten her skal laves på mange forskellige måder og kan med fordel genbesøges.

Gå en tur og led efter mønstre sammen. Tal om hvornår noget er et mønster. Hvad skal være gældende for, at noget kan kendetegnes som et mønster.

Lad eleverne i grupper vælge et mønster, de gerne vil undersøge nærmere.

De skal nu forklare, hvorfor deres mønster er et mønster. F.eks. hvorfor er en murstensvæg et mønster?

En undersøgelse til en regnvejrsdag :-)

Iscenesættelse: I dag skal vi forsøge at finde en måde, der kan forklare, hvor meget vand der er i en vandpyt.

Lad eleverne drøfte, hvad de har brug for inden undersøgelsen går i gang. Hvad tænker de er en god strategi? Og har de evt. opklarende spørgsmål inden undersøgelsen går i gang.

Undersøgelse: Lad eleverne arbejde selvstændigt (evt. i hver deres vandpyt) med at finde frem til, hvordan man afklarer hvor meget vand en vandpyt indeholder.

Opsamling: Lav løbende opsamlinger, hvor I taler om, hvad der er vigtigt at være sikker på, hvilke valg/fravalg grupperne gør sig.

Når alle grupper er kommet med et bud - så flyt jer evt. samlet hen til en ny pyt og kontroller jeres metode.

Der er oceaner af matematik stoppet ned i et lille papirsfly.

F.eks. find tre forskellige foldevejledninger til papirsfly og lad eleverne følge vejledningen i deres folderi.

Afsøg sammen, hvor langt kan et papirsfly flyver?

Det kommer da an på:

• vind

• vejr

• konstruktion

• hvem der kaster flyet

• terræn

• osv. osv.

Prøv at lave forskellige gæt og afprøv dem.

f.eks. "vi tror et papirsfly flyver længst i medvind og ned af en bakke". Så skal det afprøves - og måske modbevises? hvem ved?

Aktiviteten øver forståelse af areal og omkreds.

Iscenesættelse: I skal nu i grupper undersøge, hvor stort et areal I kan lave med pinde. I får kun 10 min. til at bygge jeres areal op. Arealet skal være lukket af (må ikke have en åben side) når tiden er gået.

Udførelse: Giv grupperne 3 min. til at tale strategi sammen og stille overveje opklarende spørgsmål inden de 10 min. starter.

Efter 10 min. kigger grupperne på hinandens arealer.

Hver gruppe for herefter 5 min. til at flytte rundt på deres pinde, så deres areal forsøges.

De skal nu svare på:

• hvor stort et areal fik i bygget på jeres 10 min?

Vælg et område. Det kan være en skolegård, en boldbane, en lysning i en skov - i bestemmer.

Undersøg sammen, hvordan man kan finde ud af, hvor midten er.

Kan være en idé at lade dem undersøge det sammen 2 og 2.

Spørg evt. ind til,

• hvordan kan I være helt sikre?

• Er der en måde vi kan måle det på?

Flyt jer nu til et nyt område og stil samme spørgsmål - hvordan kan vi finde midten her?

Vælg et område. Det kan være en skolegård, en boldbane, en lysning i en skov - i bestemmer.

Fortæl grupperne at de skal opdele området i lige store stykker. Og lad dem sammen undersøge, hvordan de vil gøre det, så det er mest retfærdigt.

Man kan gøre opgaven mere konkret, ved at sige "4 lige store stykker".

Grupperne skal kunne forklare deres metode for at opdele mest retfærdigt. De må gerne anvende hjælpemidler - f.eks. en pind, et målebånd eller et meterhjul.

De skal gerne kunne forklare,

• hvordan de kan være sikre, på deres metode og

• er der en måde vi kan måle det op på?

Flyt jer nu til et nyt område og stil samme spørgsmål - hvordan kan vi opdele her?

Iscenesættelse: I skal i dag prøve at finde en metode der fortæller, hvordan man kan afgøre, hvor mange blade der er på et træ.

Vi ved ikke, hvor mange der er - og leder ikke efter et præcist antal. Men derimod en metode der kan afklare, hvor mange blade der ca. er på et træ.

Undersøgelse: Giv grupperne 3 min. til at tale strategi sammen og stille overveje opklarende spørgsmål inden de skal vælge et træ og forsøge at komme med bud.

De må gerne bruge deres lommeregnere på telefonen, så længe de kan forklare, hvad de gør og hvilke valg de har truffet.

Opsamling: Lav løbende opsamlinger, hvor I taler om, hvad der er vigtigt at være sikker på, hvilke valg/fravalg grupperne gør sig.

Når alle grupper er kommet med et bud - så flyt jer evt. samlet hen til et nyt træ og kontroller jeres metode.

Iscenesættelse: I skal i dag prøve at finde en metode der fortæller, hvordan man kan afgøre, hvor mange fodbolde, der kan være i en trampolin.

Vi ved ikke, hvor mange der er - og leder ikke efter et præcist antal. Men derimod en metode der kan afklare, hvor mange der kan være.

Undersøgelse: Giv grupperne 3 min. til at tale strategi sammen og stille overveje opklarende spørgsmål inden de skal vælge et træ og forsøge at komme med bud.

De må gerne bruge deres lommeregnere på telefonen, så længe de kan forklare, hvad de gør og hvilke valg de har truffet.

Opsamling: Lav løbende opsamlinger, hvor I taler om, hvad der er vigtigt at være sikker på, hvilke valg/fravalg grupperne gør sig.

Når alle grupper er kommet med et bud - så prøv deres metoder af, ved at sige - hvad nu hvis det var i et legehus/bil/skur.

Symmetri i en genstand betyder at man kan dreje den, spejle den, skubbe den eller gøre andre ting med den uden at den ændrer udseende.

I de fleste genstande i vore omgivelser finder der symmetri. Gå på jagt efter symmetrier.

Hvilke symmetrier kan i finde i naturen?

• hvad kan I finde af spejl-symmetri?

• hvad kan I finde af flytte-symmetri?

• hvad kan I finde af dreje-symmetri?

Det er som en slags symmetri. Hvis en del af fraktalen forstørres ser den ud som hele fraktalen. Som blomkålshovedet. Hver lille del af kålhovedet ser i forstørrelse næsten ligesådan ud som hele hovedet.

Undersøg et blomkålshovedet og find andre eksempler i naturen på fraktaler. Tal evt. om, hvorfor det er smart for naturen at arbejde ud fra gentagelser og symmetri?

Man kan også undersøge:

• skyer,

• grendelingen på et træ

• snefnug

• en bregne

Pernille Pind har udgivet et gratis materiale om fraktaler - linket til her

Denne aktivitet øver divisions regler

Gå en tur og lad eleverne samle nummerplade-numre ind, der opfylde de kriterier du sætter op. Det kan f.eks. være:

Find en nummerplade der kan...

• dele med 2 (sidste ciffer ender på 0,2,4,6,8)

• deles med 3 (summen af cifrene kan deles med 3)

• deles med 4 (de sidste 2 cifre kan deles med 4)

• deles med 5 (det sidste ciffer er 0 eller 5)

• deles med 6 (nummeret er delbart med 2 OG 3)

• deles med 7 (hvis du dobler det sidste ciffer og trækker det fra resten af tallet, og svaret er 0 eller delbart med 7)

• deles med 8 (det sidste tre cifre er delbart med 8)

• deles med 9 (summen af cifrene er delbart med 9)

• deles med 10 (det sidste ciffer er 0)

Eller "Find en nummerplade der:

• er et palindrom (spejles på midten f.eks. 12 321 eller 43 734

• er et mønster der kan fortsættes f.eks. 27 272

• er et regnestykke f.eks. 29 254 (29-24=5)

• osv.

Iscenesættelse: I dag skal vi forsøge at finde en metode, der kan afgøre, hvor mange græsstrå, der er på en m2.

Vi ved ikke, hvor mange der er - og leder ikke efter et præcist tal. Men derimod en metode der kan afklare, hvor mange der kan være.

Undersøgelse: Giv grupperne 3 min. til at tale strategi sammen og stille overveje opklarende spørgsmål inden de skal vælge et træ og forsøge at komme med bud.

De må gerne bruge deres lommeregnere på telefonen, så længe de kan forklare, hvad de gør og hvilke valg de har truffet.

Opsamling: Lav løbende opsamlinger, hvor I taler om, hvad det er vigtigt at være sikker på, hvilke valg/fravalg grupperne gør sig.

Når alle grupper er kommet med et bud - så prøv deres metoder af, ved samlet at vælge et område og afprøve deres forskellige metoder og sammenlign de tal de kommer frem med.

I dag skal vi undersøge vores cykler

Der er masser af matematik i cyklen og der er flere måder man kan gå til det.

Man kan stille eleverne den helt åbne opgave:

• Undersøge, hvad der er af matematik i et cykelhjul?

• Hvilke undersøgelser kan man lave med en cykel? Arbejd videre med elevernes ideer, enten samlet eller i mindre grupper.

Stille en mere stilladserede opgave:

• Beregn tid og hastighed ift. hvor langt i cykler til skole (formel: antal km * 60 min/antal min = km/t).

• Hvor hurtigt kan I køre 100 m på cykel? Hvad nu hvis det var 200 m?

• Beskriv `cykelhjulet med mål og former. Hvor stort er det?

• Vi skal køre en tur på 5 km, men ende her igen. Hvilke vej skal vi køre?

Cyklistforbundet har lavet en helt hæfte med ideer til "mere-på-to-hjul". Kan findes her

Fokus er på indsamling og systematisering af datamaterialet.

I dag skal vi lave en dataindsamling over:

• hvor mange biler der kører på vejen

• hvor mange cykler der kører på stien

• hvor mange forskellige blomster der er i skovbunden

• hvor mange sprællemænd drengene kan lave

• eller hvor mange skridt pigerne kan løbe på 10 sek.

Vælg noget at samle ind - lad evt. selv børnene vælge.

Lad dem undersøge deres felt og lave en optegnelse der viser svar på deres undersøgelsesfelt.

Stil udfordrende spørgsmål som:

• hvad nu hvis det var kl. 8-10 vi talte biler

• hvad nu hvis vi fandt en anden skovbund

• hvad nu hvis det var hele dagen vi kunne tælle skridt/sprællemænd

Opsamling: Lav løbende opsamlinger, hvor I taler om, hvad det er vigtigt at være sikker på, hvilke valg/fravalg grupperne tager undervejs.

Når alle grupper er kommet med et bud - så del de forskellige visninger med hinanden og lad evt. grupperne efterprøve hinandens undersøgelse/felt.

Fokus på undersøgelse af geometriske former i naturen. Der skal anvendes grankogler og tegneredskaber.

Iscenesættelse: I naturen kan vi finde en mængde geometriske former. Spiraler er en sådanne form der findes overalt. Hos snegle, horn, kogler, ananasens skal, solsikker eller hugormen der ruller sig sammen.

I dag skal vi finde spiralerne i grankogler. Nogle spiralen går med uret mens andre går mod urets retning.

Undersøgelse: Lad eleverne leder efter spiralerne i de forskellige grankogler. De kan være svære at få øje på - så giv jer god tid.

Opsamling: Lav opsamlinger løbende, hvor I sammen tæller, hvor mange spiraler der er med/mod uret. Er der nogen grankogler det er nemmere at se på?

Forsøg at tegne spiralerne

Vælg et område. Det kan være en skolegård, en boldbane, en lysning i en skov - i bestemmer.

Undersøg sammen, hvordan man kan finde ud af, hvor midten er.

Kan være en idé at lade dem undersøge det sammen 2 og 2.

Spørg evt. ind til,

• hvordan kan I være helt sikre?

• Er der en måde vi kan måle det på?

Flyt jer nu til et nyt område og stil samme spørgsmål - hvordan kan vi finde midten her?

Vælg et område. Det kan være en skolegård, en boldbane, en lysning i en skov - i bestemmer.

Fortæl grupperne at de skal opdele området i lige store stykker. Og lad dem sammen undersøge, hvordan de vil gøre det, så det er mest retfærdigt.

Man kan gøre opgaven mere konkret, ved at sige "4 lige store stykker".

Grupperne skal kunne forklare deres metode for at opdele mest retfærdigt. De må gerne anvende hjælpemidler - f.eks. en pind, et målebånd eller et meterhjul.

De skal gerne kunne forklare,

• hvordan de kan være sikre, på deres metode og

• er der en måde vi kan måle det op på?

Flyt jer nu til et nyt område og stil samme spørgsmål - hvordan kan vi opdele her?