På konferencerne taler vi om elevernes individuelle resultater, klassens resultater.
Rettearket muliggør at man kan følge elevernes progression.
Klassens samlede opgørelse er sværere at vise end normal testpraksis, da der opfordres til, at eleverne testes i forskellige test alt efter deres talforståelsesniveau. Vi bryder med normal testpraksis – hvilket også bryder med måden vi kan opstille klassens/årgangens/skolens samlede niveau. Men vi arbejder med forskellige modeller som vi kalder klassens spændvidde.
Vi er endnu ikke helt tilfredse med arket - og har forsøgt forskellige tilgange. Det nyeste ark kan du selv afprøve her. HUSK at anonymisere eleverne, hvis du arbejder i en online version. Vejlederne i Helsingør har administrative computere, så derfor ligger arket som en Excel fil og ikke i sheets.
Opgave 1 (taldiktaten) i TF1,2,3 er særlig informativ og
Opgave 4 (brøkforståelse) i TF4-10 har samme karakter af særlig information.
For begge opgaver holder vi øje med, hvordan eleverne klarer sig i disse opgaver, da de kan være med til at indikere, hvordan det går med elevernes talforståelse. En elev i 1. klasse, som laver 10 rigtige i taldiktaten i TF3 har automatiseret sin heltalsforståelse, mens en elev i 3. klasse, der laver 7 rigtige i taldiktaten i TF3, bør tilbydes en eller anden form for indsats, da heltallene stadig ikke er automatiserede. Den samme vurdering bør man foretage, når man kigger på, hvordan eleverne har klaret opg. 4 i TF4-10.
Denne fine model er der en skole på Frederiksberg som har sendt til os.
Deres databillede samler de tre informationer fra testene i et samlet billede...det er da genialt.
Tak fordi I deler :-)
Hermed givet videre. Hvis andre lave opsamlinger på andre måde, så send en mail til mmt08@helsingor.dk
Dette ark anvender et par skoler i Roskilde, for at få et overblik over hvordan eleverne fordeler sig i de forskellige kategorier.
Tak fordi I deler :-)
HUSK at anonymisere eleverne, hvis du arbejder i en online version.
Værktøj fra bogen Når data kommer på bordet – ledelse med data, der giver mening af Henrik Stockfleth Olsen, Hanne Marcher og Søren Buhl Hornskov (Dafolo, 2018)
Formen på en konference kan se meget forskelligt ud, men vi har mange gode erfaringer med modellen Datacentrifugen - fra bogen "Når data kommer på bordet – ledelse med data, der giver mening" af Henrik Stockfleth Olsen, Hanne Marcher og Søren Buhl Hornskov (Dafolo, 2018)
Eksempel på en dagsorden kunne se således ud:
1. Introduktion til mødet
- Formål med mødet v. leder
o Have identificeret fokuspunkter for gruppen samt enkelte lavtflyvende elever
o Haft faglige dialoger og refleksioner over data såvel som hverdagens oplevelser
o Afprøvning af en ny måde at afholde konferencer på
2. Præsentation af evalueringspakken
3. Gå på opdagelse i den data vi har til rådighed
- Præsentation af visualiseringen af data v. vejleder
- Datacentrifugen (brug evt. hjælpearket)
o Hvad får vi øje på?
o Hvorfor er det vigtigt?
o Hvordan giver det sig til udtryk i hverdagen?
o Hvilket spørgsmål kunne man stille til videre udforskning?
4. Hvad så nu?
- Hvilket mulighedsrum har vi?
- Hvad har vi brug for/Hvad kan vi gøre?