Som beskrevet i lærervejledningen, så er talforståelsestestene tænkt som et testbatteri, som der kan bruges til at afdække, hvor eleverne er henne i deres talforståelsesniveau. Det betyder, at eleverne ikke skal testes i den samme test, men skal teste i et niveau, der viser, hvor de er.
Det er ikke den traditionelle måde at teste på, men med erkendelsen af, at alle (børn som voksne) ikke udvikles lineært, er det nødvendigt at vi firsøger at afdække, hvad eleverne kan fremfor at finde frem til, hvad de ikke kan.
Testen inddeler besvarelserne i 5 kategorier. I kategori 1-2 er niveauet for højt og opgaverne har været for svære for eleven at gennemføre. Det betyder, at vi ikke ved hvad eleven reelt kan, men kun hvad eleven ikke kan...endnu. Vi anbefaler derfor, at man tester eleven på et lavere niveau.
I kategorien 5 er niveauet for lavt og opgaverne har været for lette for eleven at gennemføre. Det betyder, at vi kan se, at eleven kan det som niveauet tilbyder, men vi ved ikke hvor meget mere eleven kan, da der er en naturlig grænse i testens sværhedsgrad. Her ville man skulle teste eleven på et højere niveau. Hvis eleven er i kategori 5 anbefales det, at man springer to testniveauer frem.
Kategori 3 og 4 er det niveau vi kendetegner som et ”passende niveau”, da der er noget eleven godt kan og noget eleven endnu ikke kan.
Gem for at få redigeringsmuligheder.
Man skriver kun i de gule felter.
Start med at skrive eleverne ind i elevlisten - herefter "låses" alle kolonner op i arkene.
Arket indeholder facitliste over opgaver, optælling og når du sætter ❌ i feltet "rettet" regner arket kategorien ud OG trækker elevens besvarelse over i det sidste ark, der hedder progressionsark.
Se mere information i vejledningen eller i nedenstående link.
Excel brugere: "Fil" - "Dorwnload" - "Microsoft Excel"
Sheets brugere: "Rediger" - "kopier"
Derfor har vi taget udgangspunkt i Helsingørtesten og, gennem dialog med matematiklærerne på skolen, tilpasset retteark og anvendelsen af testen til de behov vi har oplevet på skolen. Det betyder, at vi ikke anvender testene som et testbatteri, der tester hver enkelt elev individuelt. Vi anvender testene til at danne et samlet overbliksbillede af årgangene på skolen. Dette overblik tager udgangspunkt i det samme testniveau for alle elever i en given årgang. Eleverne får en test to gange om året - efterår og forår. Testningen følger nedenstående rul og rettearket følger en årgang gennem hele skoletiden på Egtved Skole.
På Egtved Skole er det vigtigt at have et testsystem, der giver mening for vores matematiklærere. Det skal give os mulighed for at arbejde data informeret, men på baggrund af mere end blot test baserede data. På Egtved Skole betyder det, at testsystemet skal:
Have en lav arbejdsbyrde i både forberedelse, afvikling og efterbehandling for den enkelte matematiklærer
Være fokuseret og anvendelsesorienteret i sit output
Være tydelig i sine resultater (kriterier, kategorier, opgavetyper osv.)
Kunne være fleksibel i sin implementering, således at det kan tilpasses de behov matematiklærerne har
Ikke være overambitiøs i sit potentiale - et testsystem skal ikke (og kan aldrig) gøre det hele
Tak fordi I deler.
Hvis I har brug for yderligere ift. dette retteark så henvend jer til Svend Lechner Holstein Egtved Skole, Vejle Kommune på SVLHO@vejle.dk
Eleven her går i 4. klasse. Elevens besvarelse ville vi karakterisere som en usikker elev.
Derfor er det en kategori 1-2.
Eleven her går i 5. klasse. Elevens besvarelse ville vi karakterisere som en mellem strategiforståelse. Der er noget eleven er sikker i (plus) og noget man skal være obs på. F.eks. minus væsentlig at forholde sig til. Da der er forviklinger.
Eleven her er en sikker elev med en god og stærk talforståelse, som eleven overfører til strategiforståelsen.
At dividere 25:0,25 må siges at være en mindre triviel løsning end 200:2.
Som skrevet i lærervejledningen, så er regnestrategitestene også tænkt som et testbatteri, som der kan bruges til at afdække, hvor eleverne er henne i deres regnestrateginiveau. Det betyder, at eleverne ikke skal testes i den samme test, men skal teste i det niveau, der passer til dem.
Det er ikke den traditionelle måde at teste på, men med erkendelsen af, at alle (børn som voksne) ikke udvikles lineært, er det nødvendigt at vi firsøger at afdække, hvad eleverne kan fremfor at finde frem til, hvad de ikke kan.
Når man arbejder med strategiudvikling, så er det de mange måder at tænke og handle på, når man møder et regnestykke, som er i centrum. Optimalt sad man individuelt med alle elever, og hørte hvordan de regnede forskellige stykker ud. Det er bl.a. det man gør i ROS testen fra Pernille Pind, som vi varmt anbefaler, at man vælger at gennemføre f.eks. i starten af 2. årgang. Arbejdet med de opgaver vi stiller i RS testene er lavet som supplement og kan ikke stå alene.
Når vi alligevel drister os ud i en regnestrategitest, så er det et forsøg på at se, hvordan man ville kunne opgøre elevens regnestrateginiveau. Det har skabt en masse gode diskussioner, men vi er bestemt ikke færdig med dem endnu. Det er også derfor at der er tre forskellige typer.
Regnestrategitestene hedder A, B, C, osv. frem for numre, som talforståelsestesten. Det er fordi vi har færre niveauer og anbefaler, at man gentager testen flere gange.
I skrivende stund (maj 2022) er vi ikke er tilfredse nok med de kriterier, som placerer eleverne fra niveau 1-5. Vi har lovet os selv og hinanden, at vi vil tænke langsomt og grundigt over det vi laver. Så mens vi tænker...langsomt...så er skalaerne trukket tilbage igen. Testene er stadig tilgængelige og vi anbefaler, at man vurderer dem i tre kategorier, en sikke besvarelse, hvor eleven viser overblik og overskud, en usikker besvarelse, hvor eleven har mange fejl og få løste opgaver og en mellem kategori, til de elever, der er hurtige, men har mange fejl, eller langsomme med få eller ingen fejl.