Som skrevet i lærervejledningen, så er regnestrategitestene også tænkt som et testbatteri, som der kan bruges til at afdække, hvor eleverne er henne i deres regnestrateginiveau. Det betyder, at eleverne ikke skal testes i den samme test, men skal teste i det niveau, der passer til dem.

Det er ikke den traditionelle måde at teste på, men med erkendelsen af, at alle (børn som voksne) ikke udvikles lineært, er det nødvendigt at vi firsøger at afdække, hvad eleverne kan fremfor at finde frem til, hvad de ikke kan.

Når man arbejder med strategiudvikling, så er det de mange måder at tænke og handle på, når man møder et regnestykke, som er i centrum. Optimalt sad man individuelt med alle elever, og hørte hvordan de regnede forskellige stykker ud. Det er bl.a. det man gør i ROS testen fra Pernille Pind, som vi varmt anbefaler, at man vælger at gennemføre f.eks. i starten af 2. årgang. Arbejdet med de opgaver vi stiller i RS testene er lavet som supplement og kan ikke stå alene.

Når vi alligevel drister os ud i en regnestrategitest, så er det et forsøg på at se, hvordan man ville kunne opgøre elevens regnestrateginiveau. Det har skabt en masse gode diskussioner, men vi er bestemt ikke færdig med dem endnu. Det er også derfor at der er tre forskellige typer.

Regnestrategitestene hedder A, B, C, osv. frem for numre, som talforståelsestesten. Det er fordi vi har færre niveauer og anbefaler, at man gentager testen flere gange.

I skrivende stund (maj 2022) er vi ikke er tilfredse nok med de kriterier, som placerer eleverne fra niveau 1-5. Vi har lovet os selv og hinanden, at vi vil tænke langsomt og grundigt over det vi laver. Så mens vi tænker...langsomt...så er skalaerne trukket tilbage igen. Testene er stadig tilgængelige og vi anbefaler, at man vurderer dem i tre kategorier, en sikke besvarelse, hvor eleven viser overblik og overskud, en usikker besvarelse, hvor eleven har mange fejl og få løste opgaver og en mellem kategori, til de elever, der er hurtige, men har mange fejl, eller langsomme med få eller ingen fejl.