* Engelsk

Erfaringer med 1. elevtidtilstede/skriftlighedstime

1. Formål:

Første elevtidstime er fokus på :

- formålet med delmål

- feedback

- opstart af fagportefølje

2. Beskrivelse:

1. Jeg gennemgik kort de tre processer, Hattie nævner for

elevfeedback og forklarede, at vi i denne time arbejdede på

"opgaveniveau" og "selvrefleksionsniveau"

(se det vedhæftede dokument - "Hattie_elevfeedback")

2. Vi repeterede fra studietime med klassen at den enkelte

aflevering skal ses som en TRÆNINGSOPGAVE -

altså et skridt på vejen mod at kunne løse større, mere

komplekse opgaver. Den konkrete opgaves delmål er derfor

vigtige, for at man kan vide, om man har opnået de rigtige

kompetencer

(Se dokumentet "referatintroduktion" - at kende fx genrekarakteristika,

når man skriver)

3. Introduktion til rettekoder og retteark, som guider

eleverne igennem en retteproces med deres rettede

aflevering (se dokumentet "retteark - referat")

4. Herefter individuelt rettearbejde med afleveringen

5. Indskrivning i fagporteføljen på baggrund af de

erfaringer, eleven har gjort sig i denne time.

Vi snakkede om at porteføljen skal være kort og konkret

og skal pege frem mod den næste aflevering: hvad vil

jeg gøre anderledes næste gang og HVORDAN vil jeg sørge

for at ændre praksis til næste gang.

3. Foreløbige erfaringer:

Opstartsfasen med både nye rettekoder, elektronisk

retning og porteføljeskrivning gav mange spørgsmål og

meget arbejde til læreren...

Men langt de fleste arbejdede godt og længe med deres

egen aflevering.

Det er svært for mange at skrive kort i porteføljen, og det

ser ud til at være svært for rigtig mange at være konkrete

nok i deres anvisninger til sig selv.

Det kræver øvelse og tæt lærervejledning, hvis vi skal undgå,

at det bliver meget luftige hensigtserklæringer, som jeg vil

tro, er ubrugelige, når eleverne så åbner porteføljen igen.

Jeg har vedhæftet et eleveksemplar på en portefølje, som

efter et par forsøg blev så konkret, at det er brugbart næste

gang.