Ved at opstille konkrete delmål gøres læringsmålene synlige for eleverne. Det kan være faglige læringsmål og/eller mål for specifikke kompetencer.
På denne måde gøres det klart for eleverne, hvad der forventes af dem og eleven får mulighed for at forholde sig til, hvor han/hun befinder sig i læringsprocessen i forhold til delmålene ("mestrer"/ "mestrer endnu ikke"). Det skal naturligvis følges op af lærervejledning i, hvordan eleven kommer videre sin læringsproces (feed forward)
Konkrete delmål kan således også hjælpe med at kvalificere lærerens feedback såvel skriftligt som mundtligt.