Jeg har til tider haft elever, der har haft lidt svært ved at forstå enkelte af de rettelser, der er til deres skriftlige arbejde. Fx når jeg skriver til dem, at deres besvarelse af en give skriftlig eksamensopgave er for kort og de skal uddybe besvarelsen lidt mere.
Derfor har jeg forsøgt mig med forskellige tiltag: Den løsning jeg selv synes umiddelbart har mest at byde på er, at klippe elevbesvarelser af delopgaver sammen til én samlet besvarelse. Denne løsning rummer flere elementer som egner sig til formativ evaluering: Dels kan den elev, der har fået rettekommentaren: "Besvarelsen er for kort - uddyb sin besvarelse lidt mere. Se rette ark for eksempel." nu konkret forholde sig til, hvad det vil sige at "uddybe lidt mere". Dels kan andre elever, som har besvaret delopgaven rigtigt - men måske knap så nuanceret, nu få inspiration til, hvordan den også kan besvares og måske udbygges. Endvidere bekræftes ophavsmanden til den "eksemplariske" besvarelse herved også i både format og fagligt indhold. Endeligt vil de dygtigste elever efterhånden inspirere hinanden ved at se eksempler i forskellig form og med forskellige faglige fokusvinkler og nuancer.
Rent didaktisk vil det være en fordel, hvis man sørger for, at det ikke kun er de samme få elever, der bidrager til den samlede besvarelse. Tværtimod! De dygtige elever vil godt kunne forholde sig til, at deres egen besvarelse er "bedre" end den eksemplariske, mens de elever, der ikke normalt regner sig blandt de bedste elever, forhåbentlig vil opleve en anerkendelse og stolthed, som måske kan virke motiverende for at arbejde med disse opgaver fremover.
Erfaringer for denne retteform er, at der ikke kommer meget færre spørgsmål til rettelserne. Eleverne kan bedre se, hvordan en eksamensopgave kan besvares med de faglige begreber, vi har arbejdet med. Når man, som jeg, arbejder med skriftlige eksamensopgaver allerede fra 1g, skal man som underviser huske at italesætte, at det ikke er forventet, at de kan alt det faglige stof før sidst i 3g. Derfor skal eleverne turde finde informationer i deres fagbøger - selvom visse emner ikke er gennemgået endnu. De skal have stor anerkendelse, når de sætter sig ind i stof, som endnu ikke er gennemgået. Samtidigt skal man huske, at ikke alle elever har samme udviklingszone. Derfor skal de mærke, at de har lov til at undlade visse dele af besvarelsen, hvis opgaverne er for udfordrerne. Det samme gælder også i forhold til den formative feedback disse (mest udfordrede) elever får. De skal vide, at jeg ikke forventer, at de endnu kan lave "de eksemplariske" besvarelser, som samles i rettearket. Men de skal se, om der et eller to elementer, som de kan bruge videre i deres fremtidige opgavebesvarelser. Denne del med at nedjustere forventningerne til klassens elever med flest udfordringer er meget vigtig, da de kan virke meget demotiverende at arbejde hen imod noget, der føles uopnåeligt.
En anden løsning kan være at lade eleverne læse hinandens besvarelse (peer-to-peer) og forsøge at vurdere det faglige niveau på en formativ måde - man kan jo udstikke nogle fokusområder, som opgaven skal vurderes indenfor. Man kan så eventuelt diskutere rettelserne med de enkelte to-mandsgrupper. Dette øver både evnen til at se disse besvarelser som en TRÆNING og ikke som en PERFOMANCE-præstation. Altså at kunne snakke om de forskellige udviklingspotentialer og de ting, som eleven allerede mestrer. Denne løsning er dog tidskrævende, men jeg synes, at man bør forsøge sig alligevel. Jeg tror ikke at disse forsøg kommer skidt igen. Man kan jo evt. sørge for, at resten af klassen har passende arbejdsopgaver at lave imens.