11-03-22 | Kierkegaard - nu uden lærer...

I arbejder selvstændigt - i grupper (et paradoks?). Læs frem til side 7 og hjælp hinanden med at besvare, fundere over spørgsmålene på siden.

NB! 14-03-22

Der kan være nogen af jer, der tumler med mørke tanker, så vi starter med at se på; hvor er der hjælp? For der er masser af den - både her på stedet, men også et klik væk.

Jeres lærer: PD - 61710358

Studievejledning: Link

Pædagogisk psykologisk rådgivning: Link

Livslinien: Link

Rusmiddelcenter Aarhus: Link

14-03-22 | Introduktion - nu med Kierkegaard, Camus og Sartre

Hvorfor er vi her? Hvorfor er I her? Er der en mening med det hele? Har vi valgt forkert?

Som lærer på skolen er man selvfølgelig ikke ude i eksistentielle overvejelser, da meningen med livet selvfølgelig er ens elever... Eller noget...

MEN mennesket har i nyere tid til tider sat spørgsmålstegn ved meningen med galskaben - det er det, vi kommer til at arbejde med i dette forløb.

Vi starter med et mere overordnet læreroplæg... Eksistentialisme intro

14-03-22 | - Del 2: Søren Aabye Kierkegaard

I læser ikke alt for mange lektier, så jeg vil forsøge at minimere dem... Det er helt ok - men det betyder også, at det bliver ret lærerstyret, og at I skal arbejde ret fokuseret i timerne:) Det ved jeg ikke bliver et problem.

Til gengæld, så vil jeg forsøge at mixe undervisningen, så vi benytter små film, en del korte omgange gruppearbejde, så vi ad den vej kan tilegne os en større viden i samarbejde... Således starter vi med en kort video:

Diskuter med sidemanden, hvilket stadie, eller hvilken type person, der omtales i citatet på side 1 i kompendiet.

Det skal selvfølgelig begrundes...

Kierkegaards stadielære

Den eksistentielle angst driver bevægelse fra et (livs-)stadie til det næste, men hvad er den eksistentielle angst for noget? Tja, heldigvis har Kierkegaard selv skrevet en bog om det:

"For Kierkegaard er angsten ikke blot en manifestation af en syg, neurotisk sjæl, selv om den kan være det. Angsten er et direkte udtryk for, at mennesket er åndeligt bestemt. Mennesket er en syntese af ånd, sjæl og legeme, og angsten er en manifestation af den åndelige side. Forsåvidt er angst et udtryk for den kvalitative forskel på dyr og mennesker. At være angst skal ingenlunde forstås udelukkende som noget negativt. Der er forskel på det godes angst, som er angst for det onde, og det ondes angst, som er angst for det gode. Den onde angst kaldes dæmonisk angst. Men også det gode kan være angst, nemlig angst for det onde. I denne forstand er, når det gode kommer for tæt på det ondes mulighed, angsten som en åndelig bevægelse et sundhedstegn, et forsvarsværn, ligesom en feber er et tegn på kroppens naturlige forsvar mod en infektion."

(Her planket fra; https://da.wikipedia.org/wiki/Begrebet_Angest)

Sum lige med sidemanden? Hvordan skal det forstås?

Ok - så det er det, der driver individet frem mellem stadierne - så skal vi lige have dem defineret :)

Vi laver 4 grupper, som hver især skriver hovedpunkterne ind, og fremlægger/forklarer for resten af holdet. I har 25 minutter fra nu.

Gruppe 1: Spidsborgeren

Gruppe 2: Æstetikeren

Gruppe 3: Etikeren

Gruppe 4: Den religiøse

Der er ingen tvivl om, at SAK finder Religiøsitet B som det ultimative - slutmålet for menneskets "vandring" eller erkendelse. MEN er det realistisk?

Vi runder Kierkegaard af med et fælles kig på spørgsmålene side 7 i kompendiet.

16-03-22 | Sartre: Væren og intet => Dømt til frihed!

Vi starter hårdt ud med at konstatere, at uden valg, er vi nærmest intet, så jeg har valgt, at I skal se en meget kort film om Sartres filosofi. Hold tungen lige i munden, for den er på engelsk - dog med undertekster (på engelsk).

Imens vi ser filmen, noterer I (mindst) 3 fokuspunkter ved Sartres filosofi, som vi hurtigt diskuterer/opridser efter filmen.

Hvad kan Sartres begreb 'ond tro' (Bad faith) kaldes hos Kierkegaard? Hvordan?

Ifølge Sartre findes der ingen forudbestemt, fastslået essens. Et menneske må selv træffe valg og begå handlinger for at definere sin essens. Et menneskes identitet er skabt gennem dennes handlinger, da det hovedsageligt er valget og udførelsen deraf, der har virkelig betydning hos Sartre.

Mennesket er frit og den frihed er grænseløs. Men netop på grund af denne grænseløse frihed bliver universet meningsløst. Der er ingen skæbne, ingen guddommelig plan for menneskets eksistens. Derved er det pålagt individet selv at skabe essensen i sin eksistens og ligeledes stå alene med ansvaret for sin eksistens. Ifølge Sartre er individet fuldstændig ansvarlig for alle sine valg og handlinger. Der findes ingen undskyldning for de valg et menneske tager, kun ansvar. Mennesket kan ikke lægge dette ansvar over på Gud, der ifølge den ateistiske eksistentialisme ikke eksisterer, på den menneskelige natur, drifter, følelser eller lignende.

Jean Paul Sartre (1905-80) var socialist og ateist. Det alene gør, at der må være visse forskelle til Kierkegaards eksistentialisme, og det er der da også, som det fremgår af citatet ovenfor.

Vi hopper ind i kompendiet, hvor vi først ser på arbejdsspørgsmålene, som I skal arbejde med, når vi er færdige med fælleslæsning:

ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL, J.P. SARTRE: EKSISTENTIALISME ER HUMANISME

1. 1. 1. Hvad dækker begrebet 'dømt til frihed' over. Find eksempler og citater fra bogen.

      2. Hvilket forhold er der mellem 'eksistens' og 'essens', ifølge Sartre?

      3. Hvad mener Sartre om udtryk som: 'Jeg havde en ulykkelig barndom'. Find eksempler fra bogen.

      4. Hvad dækker begrebet 'subjektivitet' over? Find teksteksempler.

      5. Hvad dækker begrebet 'intersubjektivitet' over? Find teksteksempler. (I filosofi, psykologi, sociologi og antropologi er intersubjektivitet forholdet eller skæringspunktet mellem folks kognitive perspektiver. - Spring gerne over - hænger sammen med kritikken af Kant m.fl. s. 8 - bliver lige vel langhåret her...)

      6. Prøv at forklare Sartres opfattelse af:

         1. valg

         2. angst

         3. mulighed

      7. Hvad er Sartres forhold til Gud?

      8. Hvad synes du/I om hans filosofi? Begrund.

Skriv meget gerne svar ind her

(NB! Læg mærke til, at disse spørgsmål er taget fra en bog, hvor man forventer hele værket læst... Jeg mener nu, at I er så skarpe, at I kan besvare dem ud fra uddraget i vores kompendium :) )

18-03-22 | Camus og Sisyfos-myten

Camus: "Der findes kun et virkelig alvorligt filosofisk problem: selvmordet. At afgøre, om livet er værd at leve eller ej, er at besvare filosofiens grundspørgsmål. Alt det øvrige, om verden har tre dimensioner, om ånden kan inddeles i ni eller tolv kategorier, kommer i anden række. Det er legeværk: først må det væsentlige spørgsmål besvares. ..."

Kursist: Men Peter? Er han endnu en af de der "træt-af-livet-eksistentialister?" og er det særligt smart, når nu vi har lidt under Corona? PD: NEJ! Camus vælger jo netop det meningsløse absurde liv til! Han tror på det smukke i det enkle. Vi ser en film, der forklarer en del :)

Det absurde

Camus: "Det absurde opstår af mødet mellem menneskets kaldende råb og universets meningsløse tavshed."

Dette er, hvad Camus kalder det absurde liv. For hvad er meningen med det hele, hvis man kun føler tomhed og intethed og ikke kan tro på, at der er en gud, en videnskab, overtro, astrologi eller noget som helst andet at støtte sig til. Når man lever sit daglige liv, kan man måske glemme det absurde i sin hektiske aktivitet, men det betyder ikke, at det absurde forsvinder. (https://eksistentialismeidansk.systime.dk/)

Kursist: Nu gør du mig depri igen, Peter 😢 PD: Rolig! Det bliver endnu værre, men så bliver det langt bedre! Camus siger nemlig, at vi har valg 👍 Kursist: Det sagde Sartre osse, og han gav bare os selv skylden for alt dårligt 😒 PD: Rolig - hør nu efter - Camus siger, at der er 3 valgmuligheder i forhold til, om livet er værd at leve:

1. Selvmordet! - Den ultimative eskapisme... Heldigvis siger Camus, at dette ikke er et egentligt valg, for det løser jo ikke problemet med vores trang til at finde mening med livet => mulighed forkastet 😎

2. Alt er ligegyldigt => man kan lige så godt være et ultimativt egoistisk møgdyr! Vær egoist! Tænk kun på dig selv! Intet giver mening alligevel => i yderste potens bliver du nazist eller terrorist (indsæt selv tilsvarende charmerende jobbeskrivelser). Denne mulighed fravælger Camus dog også...

3. Ok - elendige muligheder indtil nu. Hvad skal man så gøre? Jo, man skal finde og erkende, at man skal dø, og at vejen dertil er igennem det absurde liv => Camus stjæler/låner fra Nietzsches: "Det vigtigste er ikke det evige liv, men at være evigt levende." - hvilket fører os frem til næste punkt:

Positiv nihilisme

Forklar lige; hvorfor er det et paradoks?

Camus: "Det absurde menneske siger ja til livet og derefter ophører møjen og kampen aldrig." Hvad er pointen?

"Tør man at tage springet og erkende, at der ikke kan findes en mening eller fornuft overhovedet og tør man give slip på illusionen og håbet om noget bedre, så kan man nå frem til en tilstand af optimisme og ligefrem lykke, mener Camus.

Kun når vi er bevidste om, at det hele slutter med døden engang, og om, at der ikke er en overordnet mening, udover den, vi selv vælger at give vores liv, kan vi opleve den totale og maksimale frihed. Livet vil kunne leves så meget mere intenst, netop fordi der kun er den mening, jeg selv giver mine øjeblikke af liv. Camus giver eksempler på helt konkrete sanselige øjeblikke af livslyst som det, der er det bedste ved det levede liv." (Igen planket fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=p189 )

Sisyfos-myten

Alt dette leder os frem til Sisyfos-myten, hvortil der er lidt arbejdsspørgsmål (også til Camus overordnet). Vi læser sammen, og bagefter smides I i grupper, hvor meningen med livet vil være, at finde intelligente besvarelser på følgende:

Arbejdsspørgsmål til Camus - Og vi laver selvfølgelig lige en omgang fælles noter

Til besvarelse af 6,7 og 8 skal I ind på denne side (der står ikke så meget): Camus' etik

21-03-22 | Opsamling, Blixen og en ring?

Vi læser lige side 14 i kompendiet sammen... - sådan, så har vi alle forstået Eksistentialismen, og dermed kan vi trygt læse de mere rendyrkede "normale" noveller og digte i resten af forløbet.

Først tager vi endnu et kig på begrebet: Litteraturkanon - s. 15 tænker hårdt over, om det giver mening, eller om det er en del af det absurde i tilværelsen som menneske, hvor udelukkende vores valg kan bibringe det en større hensigt end lærerens: Du skal!

En lille hjælp til eksistentiel læsning er, at der næsten altid vil optræde visse "fix-punkter":

FAKTABOKS: NOGLE GRUNDTEMAER, MAN OFTE KAN FINDE I EKSISTENTIALISTISK LITTERATUR

• • Eksistentiel angst og fortvivlelse

  • Oplevelse af distance i forhold til sig selv og/eller andre

  • Oplevelse af fremmedhed

  • Følelse af tomhed og intethed

  • Narcissisme og behov for andres bekræftelse

  • Behov for at følge andres norm og mening

  • Spidsborgeren, slavemoralen, den onde tro, det falske selv

  • At vælge ikke at tage et valg

• • At turde tage et valg

  • At turde se 'intet' i øjnene

  • Mod til at se sit liv i øjnene og ændre det

  • Det etiske valg, den gode tro, det sande selv

  • Viljen og behovet for at være der for andre

  • Modgang bliver til mening i ens livsfortælling

  • Mod og vilje til at leve her og nu

  • At turde møde det absurde

  • Den absurde humor

  • Accept af ens livsvilkår/ skæbne

Især er valget, eller manglen på valg centralt i denne sammenhæng, og ofte kan det være en hjælp at bruge berettermodellen til at finde de steder, der er afgørende valgsituationer for personerne.

Karen Blixen - eneste kvindelige kanonforfatter

Da vi kører lektiefrit pt., ser vi lige sammen på denne side: (Som jeg altså har planket ind)

Skæbnens rollespil

Alligevel tegner der sig nogle gennemgående temaer. Alle Blixens fortællinger handler om det eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg?

Blixens figurer lever i gamle dage, men er som regel moderne rodløse mennesker, som færdes i tomhed og søger en identitet og en mening med deres tilfældige liv. De stræber efter at opdage og tolke deres skæbne, dvs. at finde et bredere perspektiv, hvor deres individuelle liv indgår i et større mønster, som skaber betydning og sammenhæng. Blixen ser ofte mennesket som en figur i et kunstværk, hvor en gud er kunstneren, der lægger motivet til rette, og hvor de enkelte personer må bestræbe sig på at gennemskue skaberens planer og finde deres plads i den kunstneriske helhed. Så betyder det mindre, hvilken rolle man kommer til at spille – en hoved- eller birolle, en tragisk eller en komisk rolle – hovedsagen er, at rollen giver et ståsted og en følelse af lykke og stolthed over at være med i et større skæbnemønster. Når man bevidst spiller med, får man så meget overskud, at man ligefrem kan sætte pris på modgang og le ad skæbnens ironi. Fra: https://danskeforfattere.systime.dk/

Samme sted har jeres pedantiske lærer set nedenstående, som giver grobund for min faglige modvilje mod en kanon, der er defineret for længe siden, og hvor der har været et bevidst sigte om, at de "kendte" skulle have forrang. (I må altid være uenige med læreren...PD)

Hvor meget selve forfatterskabet har inspireret er svært at gøre op. Med sin store internationale berømmelse er Blixens tekster læst over hele verden, og mon ikke det har inspireret nogle forfattere?

"Ringen"

Fortællingen Ringen er udgivet i samlingen Skæbne-Anekdoter fra 1958.

Blixen anvender i fortællingen Ringen en 'gammeldags' alvidende fortæller, der styrer fortællingens forløb. Hovedpersonen ledes ind i en begivenhed, hvor hun ikke har styr på sig selv.

Skildringen af den unge kvindes søgen efter frihed i fortællingen Ringen er et motiv, som også findes i Karen Blixens eget liv.

Se side 15 i kompendiet. Vi læser den sammen, hvorefter vi inddeler arbejdsspørgsmålene, så de enkelte grupper tager mindre bidder :)

Fælles besvarelse af arbejdsspørgsmål

23-03-22 | "Ringen" sluttes - og vi transporteres frem mod casen Victor og Martin A. Hansen

Som det fremgår af lektionernes rubrik, så er der flere forskellige punkter på dagsordenen - vi starter ud med jeres arbejde med "Ringen". Hvor langt er vi? Skal I have lidt tid? Kan I huske den? Vi ser på det...

Vi mangler de mere refleksive spørgsmål...

Efterkrigstiden: eftertanke og eksistentialisme

Vi læser sammen, hvorefter I arbejder med "Ligfiskerne" - slå op på side 23 i kompendiet...

1. Beskriv, hvad I ser på billedet? Hvilket indtryk gør det, I ser, på jer?

2. Billedet er fra 1956. Diskuter i lyset af det I har læst om Efterkrigstiden, hvordan billedet skal forstås?

3. Giv et bud på, hvordan titlen skal forstås.

Opsummerende lister kompendiet 5 kernebegreber: (vi læser stadig sammen s. 24)

frihed valg handling ansvar angst (forklar hvorfor det ikke er en tilfældig rækkefølge?)

Sammesteds får vi hjælpen grafisk:

Det er altså de helt store livsvalg, vi er ude i her => Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvorfor handler jeg, som jeg gør? I kompendiet hævdes det, at vi gennem disse eksistentialistiske spørgsmål får en identitet ved at stille os over for, hvem vi er. Men dvæl ved tankerne fra Sartre om eksistens versus essens samt Camus' lykkelige Sisyfos. Er det så nødvendigvis, hvad der sker? (Åbent spørgsmål - jeres lærer aner det ikke.)

Vi ser lige på tiden - evt. mundtlig "valg"-øvelse øverst s. 25

(Jeg tvivler på, at vi når det hele om til Casen Victor - så vi springer lige om til den, så det ikke kun bliver læreren taler og taler - måske falder han endda i og snakker lidt ind imellem...

Se casen side: 30, hvor spørgsmålene I skal tage stilling til følger side 31 :)

24. og 25.-03-22: Heretica, Martin A. Hansen og en høne?

Heretica

Vi skal tilbage til det mere litterære... Igen: vi kører lektiefrit, så her vil jeg kun sætte en definition ind:

Heretica-digtningen er betegnelse for den symboloptagede modernisme, der opstår i efterkrigstidens første år. Retningen har sit navn efter det tidsskrift, som i perioden sætter dagsordenen og bliver et talerør for en generation af unge forfattere. Heretica betyder kætteri, og gruppen af kunstnere, der stod bag, følte sig netop som kættere i forhold til de herskende ideologier. Heretica udkommer 1948-53 og blandt redaktørerne er Thorkild Bjørnvig, Martin A. Hansen, Tage Skou-Hansen og Frank Jæger. Med til kredsen hører også Paul la Cour, der fremsætter programmet for tidsskriftet med sin poetik Fragmenter af en dagbog, der fremhæver det lyriske og symbolske sprog som vejen til en dybere erkendelse.

Heretica-bevægelsen er først og fremmest kritisk over for de ideologiske verdensbilleder, som skabte grobunden for Anden Verdenskrig. Samtidig vender hereticanerne sig mod den tekniske og kapitalistiske civilisation, som skaber en overfladisk og materialistisk levevis. Kulturen er syg, og diagnosen bliver hurtigt stillet: tomhed. Det er dette tomrum, og tomhedens kalden på eksistentielle svar, der er hereticanernes fælles udgangspunkt. (Fra leksikon-delen af "Litt. Veje")

Kan man så ikke lige så godt være en høne?

Lidt hjælp - og hvorfor ikke tage hjælpen fra de professionelle... eller noget

Og dermed er vi fremme ved Martin A. Hansen - se side 31 i komp.

• Martin A. Hansen (1909-1955): mente, at den sammenhæng man havde kendt til førhen mellem, hvem man var, og hvad man gjorde, var gået tabt efter 2. verdenskrig. Han mente derfor, at mennesket i den moderne verden lettere kom til at føle sig splittet i al meningsløsheden og havde mistet forbindelsen til fortiden og dets værdier.

• Han var i allerhøjeste grad inspireret af Kierkegaard, og var hele sit liv præget af en pietistisk kristne opvækst.

• Citat fra s. 31: "...repræsenterer han et forsøg på at vise, at det kristne og det moderne kan eksistere sammen - og at kristendommen måske kan være en vej til at overvinde modernitetens meningsløshed, fortvivlelse og fremmedgjorthed." Kort sagt altså endnu en grinebider af en positiv tekst ;)

• Teksten er svær og "symboltung", så tanken er, at vi tager os ret god tid til det. Derfor kommer I i langvarigt gruppearbejde, hvor jeg ikke forventer, at I er færdige i dag. (NB! I skal IKKE lave andet end de 13 første spørgsmål. De mere refleksions-prægede venter vi med, til vi har læst Seeberg.)

• Fredag (i morgen) bliver vi færdige, og grupperne skiftes til at fremlægge de enkelte svar... Derfor skal vi lige have jer inddelt. God arbejdslyst :)

I takt med at I besvarer arbejdsspørgsmålene, bedes I lige sætte dem ind i fællesarket her:

Arbejdsspørgsmål til "Soldaten og pigen"

I morgen får I stile tilbage, når vi er færdige med ovenstående <3

28-03-22 | Peter Seeberg: "Hjulet" (1962) - vi ser på det absurde

Seeberg er sammen med disse forfattere eksponent for den litteratur, der blev skrevet på erfaringerne fra 2. Verdenskrig. Det var en litteratur, der fokuserede på forsøget på at finde mening i en verden, hvor de etablerede værdier var brudt sammen.

Han repræsenterer, det man kan kalde: Absurd eksistentialisme.

Peter Seeberg har temaer, der viser hans interesse for Friedrich Nietzsche og Albert Camus. Hans ståsted er det, der er blevet kaldt " den etiske eksistentialisme". Seebergs hovedpersoner søger typisk efter en mening, de mener er skjult eller tabt et eller andet sted. De insisterer på, at denne mening findes og er besluttet på at finde den. Pointen er, at der ingen mening er, og at den, de opfinder er absurd. Seeberg mener som Nietzsche, at man skal turde at se i øjnene, at den eneste mening, der findes er den, man selv skaber, og som Camus, at meningen opstår i relationen og tilknytningen mellem mennesker, der vil hinanden det godt. (planket fra: Eksistentialisme i dansk)

(Hvis man vil læse mere om Seeberg, så se linket her: Seeberg i danske forfattere)

Da vi stadig kører forløbet lektiefrit, skal vi lige have lidt mere viden om både Peter Seeberg og den litterære tradition, han repræsenterer. Vi læser lige sammen i Litteraturhistorien - på langs og på tværs

Det er mandag, så I arbejder relativt frit med "Hjulet" - i de samme grupper som i fredags.

1. Karakterisér "Hjulet" genremæssigt - samt en hurtig analyse og fortolkning. (Relativt mundtligt).

2. Diskuter, hvorvidt vi kan "forklare" hovedpersonen Djaps handlinger ud fra en eksistentialistisk tilgang.

3. Perspektiver til "Soldaten og pigen"

Alternativt link til Seeberg

30-03 + 01-04 | Rifbjerg og konfrontationsdigtning

Klaus Rifbjerg var en del af ungdomsoprøret, men skilte sig allerede dengang ud ved at være nobelt klædt, velformuleret, intellektuel ud over alle grænser, samt populær...

Hans forfatterskab er enormt, og omfatter romaner, digte, kronikker, debatbøger og m.m. I de senere år fremstod han mere som litteraturens "Grand old man" - hvis status var udenfor enhver diskussion.

Endnu en af kanonforfatterne, nu med rette :) Skulle man have lyst til at læse mere om Rifbjerg, så har "Litteraturens Veje" et afsnit om ham, som kan findes her:

(Og det har man - det ligger i kompendiet, så vi læser det sammen...)

Klaus Rifbjerg - under vejr med moderniteten

Når vi har læst sammen (langt!), er der instrukser til resten af dagens og fredagens arbejde på side 45.

I skal lave et oplæg - her kan man smide sit materiale - om noget :)

04/06-04-22 | Afrunding og repetition af kortfilm

Vi har (3x) hængeparti, så vi ser, hvad vi når, og hvad jeres humør er til...

Men planen er som følger:

1. De tre resterende grupper fremlægger

2. Vi ser "Valgaften" sammen, og I får en masse hjælp - men skal gerne arbejde med det

3. Vi tjekker tiden - erkender, at det nok først bliver færdigt onsdag, hvor vi samler op på film og forløb