I danskfaget arbejder vi med tre stofområder: Sprog, litteratur og medier.
I vil blive præsenteret for noveller, taler, spillefilm, nyhedsudsendelser og mange andre teksttyper samt en række redskaber og metoder, der vil gøre jer i stand til at blive gode til at analysere og fortolke teksterne.
Danskfaget handler også om at blive god til at formidle både skriftligt og mundtligt. Det betyder, at I skal lære at opbygge og holde mundtlige oplæg, ligesom I får redskaber til selv at udforme tekster.
I får tid til at lave en del af det skriftlige arbejde i klassen. Det er det, vi kalder omlagt skriftlighed, og det betyder, at jeres lærer kan hjælpe jer med de skriftlige opgaver, mens I skriver dem.
Danskfaget afsluttes med en skriftlig og en mundtlig prøve.