Skriv her forløbets formål og fokuspunkter - svarende til undervisningsbeskrivelsen...
Vi skal i gang med et hamrende interessant forløb! Ældre litteratur... Kedeligt vil nogen måske umiddelbart tænke, men der gemmer sig en afgrund af blod, sex og vold, som vi skal frem til Tarantino før den moderne tid indhenter. Hov siger I! "Han har vampyrer og overtro med", jaja, men i dette forløb møder I flyvende Gamme, hævntørstige vikinger og såmænd både trolde og hvem ved måske en heks!
Vi skal lige have lidt forforståelse på plads :)
Derfor laver vi kursistoplæg ud fra de relevante sider i Litteraturens Veje. Alt forklares i:
LINKSENE GIVER IKKE MEGET MENING! ALT BLIVER FIKSET... men først efter påskeferien...
Gruppe 2: Den sociale orden + Æt og Ære
Gruppe 6: Runer samt Skjaldekvad og eddaer
Det fælles kompendium ligger digitalt her
Ungdommen går amok til "Ebbe Skammelsøn"
Altså! - Jeg har været inde og se (en del af jeres besvarelser - og det ser jo herligt ud! Så det starter vi med :)
... men en af grupperne kan måske smaske imens? 🤔👌👍
Vi tjekker lige: "HAIKU"-open Corona Spring 2021!
Vi springer tidsmæssigt et par århundreder frem i tid (ca. 2-300 år i forhold til nedskrivningstidspunktet).
Inden I slippes løs med lidt gruppearbejde, tager vi lige et kig på, hvad er middelalderen for en størrelse?
Slides - Introduktion til Middelalderen
I skal nu læse et kapitel i Litteraturens Veje :) I kan selv gå ind på bogen, eller følge linket her:
Der er lavet arbejdsspørgsmål, hvor vi lige inddeler spørgsmålene i grupperne, og I bagefter skriver svarene ind i nedenstående fællesark:
Arbejdsspørgsmål til Folkeviser - vi samler op sammen...
Så er vi næsten klar til dagens vise :) Men da Ebbe Skammelsøn er en riddervise, tager vi lige en kort introduktion til disse også:
Yet another powerpoint - ridderviser
Og så kan I for alvor komme i gang med Ebbe Skammelsøn - arbejdsspørgsmålene ligger i kompendiet, men der er også en fællesside, hvor I bedes skrive jeres svar ind. Hver gruppe skriver med forskellige farve - vil man skrive akkurat det samme som en anden gruppe, så kan man selvfølgelig vælge at lade være...
Arbejdsspørgsmål - Ebbe Skammelsøn
Vi skal se på en anden type folkeviser, hvor det mere er det indre, der ofte er problematisk. Da man ikke havde opfundet alle de smarte begreber, som vi kender til i psykologiens verden i dag, benyttede man i højere grad mytiske og magiske væsner, som på den måde blev symbolske for det indre oprør. Oftest er det i forbindelse med overgange (se hjælpearket lige efter visen).
Slides - Trylleviser og lidt af det hele
Vi samler op...
Og her er så den længe ventede hamrende spændende skriftlige aflevering (Dette link er ikke aktivt mere :) ) (Hvorfor har du ikke fjernet det, Peter? - Det er en trussel...)
Vi skal i dag arbejde med eventyret "Kong Lindorm", og da jeg har lovet jer, at forløbet ville være mere drabeligt end "Kill Bill Vol. 2", så tager vi en voldsom psykologisk tolkning til sidst i timen...
Folkeeventyr - Teoridel
Vi starter med at få det teoretiske på plads:
- se linket til Litteraturens Veje her
Der er 6 afsnit på siden, så hver gruppe er lige ansvarlig for, at finde hovedpunkterne frem fra hvert afsnit:
- Skriv dem ind i dette fællesdokument: Folkeeventyrlige træk
Lindorm? - Wtf?
Inden vi går i gang med læsningen af "Kong Lindorm", kunne det nok være rart at vide, hvad i hulen er en Lindorm?
(Her taget fra http://denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Mytologiske_dyr/lindorm)
Højtlæsning => Aktiv lytning!
Vi (jeg) læser eventyret højt sammen, MEN mens vi læser, noterer I:
1. De forskellige personer, som vi møder (benyt evt. margennoter)
2. Genre- og eventyrtræk (husk tilbage til folkeviserne, mange af begreberne går igen) eks. er der specielle tal? Er der mytiske væsner? Noget magi? etc.
3. Overvej temaerne undervejs.
I samler og deler jeres viden!
I grupperne benytter I nu jeres noter fra oplæsningen til at svare på følgende:
1. Beskriv eventyrets personer og opstil de modsætningspar, som eventyret benytter sig af. Er der kontrastfigurer i eventyret?
2. Sæt jer ind i aktantmodellen og indsæt eventyrets aktanter i modellen. (Har man brug for mere uddybning/forklaring til modellen, så ligger det også her)
lindorm, menneskeædende slange eller drage med udpræget forekomst i folketraditionen. "Lind" er et gammeldansk ord, der betyder slange (slangen er lind, dvs. bøjelig), og "orm" betyder også slange, jævnfør fx Midgårdsormen. Særlig kendt i nordisk tradition er kristendommens kamp med lindormen i sagn, hvor lindormen dæmoniserer et sogn ved at lægge sig rundt om kirken - et tema, der tages op i Orm og Tyr, Martin A. Hansens værk fra 1952 om hedenskab og kristendom. I folkeeventyr kan lindormen være en fortryllet kongesøn ("Kong Lindorm"), der splitter flere brude ad, før en kærlig almuepige frelser ham ved en næsten rituel aflægning af hans mange hamme på bryllupsnatten.
3. Analyser eventyrets genre og eventyrtræk. Diskuter i gruppen: Hvad er eventyrets tema(er)?
Vi samler op på tavlen :) Nej - men vi skal lave noget onsdag...
En frivillig fra hver gruppe melder sig til udfyldelse af aktantmodellen... (Skal jeg melde en?)
Psykologisk (over-) fortolkning?
Der er selvfølgelig også lavet en psykologisk tolkning af eventyret, som vi læser og diskuterer sammen som afslutning på dagens arbejde...
Litteraturens Vejes fortolkning af "Kong Lindorm"
Vi runder denne del af forløbet af med en perspektivering frem i tid, hvor I kan se, at den mere moderne litteratur i høj grad bygger på den gamle... MEN der er også i høj grad forskelle:
Eventyrets karakteristiske - de to typer
Folkeeventyret Kunsteventyret
Overlevering
Mundtlig Skriftlig
Oprindelsestidspunkt
Ukendt Kendt
Forfatter
Mange/anonym Kendt/1
Handling
Enkelt. Kun et hovedforløb. Mere kompliceret handling. Et
(af og til et enkelt bi- eller flere hovedforløb og ofte
forløb) bi-forløb
Synsvinkel
Ydre syn Kombineret og vekslende
synsvinkel
Personkarakteristik
Personerne fremstillet som Personerne er i højere grad
typer, der repræsenterer fremstillet som individer
bestemte værdier eller
egenskaber
Sprog
Brug af formelsprog, fx: Mindre brug af
Der var engang..., de levede formelsprog. Mere
lykkeligt til deres dages ende. skriftsproglig
Fortællestil
Objektiv, adfærds- Mere indlevende og
beskrivende, handlings- psykologiserende.
orienteret.
Faste fortælleregler. Kan bryde med de
traditionelle
fortælleregler
I har læst Svinedrengen hjemme, så nu skal der analyseres :)
Analysemodel - hvordan kan jeg bruge den?
For at kunne benytte en analysemodel, er det selvfølgelig vigtigt, at man forstår de forskellige elementer i den :) I det ovenstående er der en del punkter, som vi lige skal have defineret, før I kan slippes fri til arbejdet med Svinedrengen.
Vi har heldigvis en forrygende grundbog i Håndbog til dansk - hvor I kan finde svar på det hele. Vi ser lige på; hvad siger bogen om analysevejledninger?
Vi deler arbejdet ind i grupper, hvor I skal forklare, hvad betyder det, og hvordan kan man finde det i teksten:
Handling - bruger vi lige som eksempel. Her skal man gerne lave en kort kompositionsanalyse. Se om eventyret følger skabelonen nedenfor. Hvordan kan det igen være, at folkeeventyret (næsten) altid følger den, men kunsteventyret ikke altid gør?
Eventyr er kendetegnet ved en trefaset opbygning og skildrer en persons udvikling gennem en række prøver.
Fortællingen foregår uden for geografisk rum og historisk tid.
Skal du analysere et eventyrs komposition (eller selv skrive ét), kommer du langt med dette skema:
Gruppearbejde - Analyse af Svinedrengen
I grupperne arbejder I nu videre, hvor I genlæser teksten, og fokuserer på følgende:
Hurtigt resume => ALLE skriver 3 linjer, som genfortæller/sammenfatter hele historien...
Synsvinkel - (tag fortællertype med, hvis I overkommer det :) )
Personkarakteristik - dybdelink (tænk over forskellene mellem de to typer eventyr)
Sprog - Identificer de dominerende ordklasser, og tag stilling til HCA's sprogbrug i forhold til sprogbrugen i folkeeventyret
Tema og fortolkning/perspektivering - Hvad er formålet med eventyret?
Vi samler op sammen :)
(Flydende prosa?
"Jeg har lige fået min dansk stil retur, og i evalueringen af den, stod der at jeg skulle skrive flydende sammenhængende prosa. Jeg har inddelt det meget, da vi skulle analysere to digte. Jeg har så valgt at analysere det, strofe for strofe, så jeg har mange afsnit. Vil det sige at der menes jeg skal skrive mere sammenhængende, og lade vær med at opdele det?" (spørgsmål fra nettet) => JA!
I skriver nu jeres svar sammen... Dvs., at I IKKE skal skrive ekstra til jeres svar, MEN I skal lave "broer"/overgange mellem besvarelserne. Vi plukker et par frivillige om 10 minutter)
Vi har lidt småtravlt, så der bliver lidt RTS-undervisning til at starte med (RTS => I sidder stille og lytter til et kort oplæg fra mig). Derfor kommer her et vildt spændende slideshow:
Forhåbentlig kommer vi også i gang med vores primære arbejde i barokke tekster: Kingos udødelige klassiker:
Keed af Verden, Kær i Himlen - er i kompendiet
Det er et voldsomt stykke arbejde, så vi deler lige ind i ansvarsområder…
Hvad vil det sige? – Jo , alle grupper skal igennem samtlige spørgsmål, men man skal ”kun” tage fællesnoter til enkelte af dem…
Vi inddeler lige på stedet
I skal uploade i fællesark:
Jeg forventer IKKE, at I bliver færdige i dag :)
Hop gerne herned, hvis vi kommer så langt i dag 18/5...
Læsning af Kingos "Ked af verden, kær i himlen"
Som I forhåbentlig kan se, så er der uendeligt meget, som man kan tage fat på, hvis man skulle trække et digt fra barokken :)
Hvis vi udelukkende ser på de forskellige troper, så er der også hjælp til et overblik her:
Stilistiske virkemidler i "Ked af verden, kær i himlen"
Hvis vi når det, så ville det være dejligt med lidt introduktion til "Oplysningstiden" - det bliver kedelig RTS-undervisning vis et slideshow, som jeg har kaldt:
Vi fortsætter direkte over i den fordærvede smag i kærligheden!
Ved at benytte epistel-formatet kunne Holberg ytre sig relativt frit om emner som tidligere havde været tabuiseret, hvilket vi skal se eksempler på i dag.
I skal læse Epistel LXXXIX (eller 89) "Fordærvet smag i kærlighed" (1748), hvor forskellen til Barokken skulle være til at få øje på...
Dernæst skal I arbejde i grupper om arbejdsspørgsmålene, som dels er udleveret, men også ligger her: arbejdsspørgsmål
(Jeg skal hente morgenbrød, så I sidder lige selv...)
Formål og fokus
Skriv her formål og fokus med dagens lektioner
Lektier
Link til materiale
Link til materiale
Dagens program
Sekvens 1
Link til materiale
Link til materiale
Sekvens 2
Link til materiale
Link til materiale