Billedet herover er et link, og det fortæller uendeligt meget om, hvad vi skal arbejde med i dette forløb...

27-10-21 | Pressens historie og lidt refleksioner

Hvad skal vi i gang med? - Nyhedsformidling!

Avisen har traditionelt – fra slutningen af 1700-tallet – haft en funktion som medie til at give informationer og nyheder til borgerne samt at skabe og medvirke til debat. Avisen har således haft en meget vigtig samfundsmæssig funktion. For mange mennesker har det været et dagligt ritual at læse dagens avis og derigennem få viden om hvad der rører sig i Danmark og i verden bredt. I de sidste ca. 10-15 år har aviserne imidlertid været under pres. Nye medier har vundet frem. Og i dag oplever man som lærer at de fleste i klasserummet ikke læser avis, og en del har end ikke haft en avis i hånden. Spørgsmålet er, hvordan det stiller avisens traditionelle rolle, og hvordan det stiller debatkulturen, mulighederne for at få nyheder m.m.

Jeres lærer skal desværre til skole/hjem-samtale, så resten af dagens arbejde bliver uden mig ;) MEN - I skal læse om Pressens historie , hvorefter resten af dagen står på gruppearbejde:

Refleksioner om nyheder

Vi samler op i morgen tidlig :)

28-10-21 | Avistyper og så lige kriterierne for sidste gang

• • Avistyper

  • Vi ser på dem alle kort inde i HtD, men de vigtigste, I skal kende, er:

  • Omnibusaviser omfatter de store landsdækkende morgenaviser - Politiken, Jyllandsposten og Berlingske Tidende - hvor nyhedsdækningen ofte suppleres med betydelige mængder baggrundsstof og specielle temasektioner om økonomi, kultur og livsstil.

  • Tabloid-aviser omfatter de landsdækkende formiddagsaviser, Ekstra Bladet og BT. Ordet tabloid henviser til avisernes format, som Ekstra Bladet og BT dog efterhånden har til fælles med andre aviser. I de to aviser er der fokus på kriminalitet og sport og på nyhedsreportager om individet i form af det, der bliver kaldt human interest-historier (den menneskelige historie). Tabloid-aviserne omtales ofte som sensationsaviser, fordi de netop dyrker sensationen. Det udenrigspolitiske stof og baggrundsstoffet er ikke prioriteret højt.

  • Nicheaviser omfatter aviser med et fokus på bestemte områder, som henvender sig til bestemte segmenter. Information og Weekendavisen henvender sig primært til akademikere henholdsvis til venstre og højre for midten i det politiske liv. Kristeligt Dagblad henvender sig til læsere, der er interesseret i moral og religion. Avisen Børsen henvender sig til folk fra erhvervslivet.

  • Måske tager vi aviser med i skole...

  • Nyhedskriterier

Jeg retter danskopgaver pt, så af en eller anden grund, har jeg fået lyst til at repetere nyhedskriterierne...

• • Nyhedskriterierne er de vigtigste pejlemærker, når man som journalist skal finde ud af, om en idé rent faktisk også er en journalistisk historie. Både artiklens emne, vinkel og kilder bliver valgt ud fra nyhedskriterierne - uanset hvilken genre artiklen skal skrives i. Der er fem nyhedskriterier i alt:

  • (Et hurtigt lærerfif: HUSK akronymet (dagens ord) AVISK)

• Aktualitet, dvs. noget der er oppe i tiden. Historien må gerne udspringe af stof som i forvejen cirkulerer i andre medier. Langt de fleste nyheder udspringer af dette nyhedskriterium. Ex: Et parti vælger ny formand eller et containerskib er sejlet ind i en bro.

• Væsentlighed, dvs. noget der har grundlæggende betydning eller konsekvens for mange mennesker. Ex: "Skatten stiger næste år".

• Identifikation, dvs. noget som læseren kan genkende sig selv i. En historie, der får læseren til at tænke ’Det kunne være mig’, ’Bare det var mig’ eller ’Godt, det ikke er mig’. Ex: "Ni ud af ti danskere spiser for meget sukker".

• Sensation, dvs. noget der fascinerer eller chokerer. Ofte de små, skæve historier i nogle aviser, som kan være forsidehistorier i andre aviser. Ex: "Mand bider hund" eller "Kvinde overlevede en måned under sammenstyrtet hus".

• Konflikt, dvs. når sager eller personer er på kollisionskurs. Ex: Vred far anklager kommune for sjusk.

• • En journalistisk historie vil typisk ramme flere af de fem nyhedskriterier på samme tid. Nyhedskriterierne er et værktøj, som journalisten kan bruge til at vælge sin historie. Hvis værktøjet bliver brugt godt, kan der komme spændende og vigtige historier ud af det. Hvis værktøjet bliver brugt dårligt, kan resultatet blive irrelevante eller snagende historier.

  • Nyhedskriterierne kan bruges til at bedømme de enkelte journalisters historier. Men de kan også bruges til at karakterisere forskellige medier. De fleste aviser har deres egen ’blanding’ af nyhedskriterierne, men aviserne prioriterer og vægter dem meget forskelligt. Fx vil nogle medier prioritere historier med fokus på sensation og identifikation højere end andre, mens aktualitet er det mest gennemgående nyhedskriterium.

  • Gruppearbejde: til ”Klima? – Nej, lad os hellere snakke om vejret”

  • 1. Hvad mener Lasse Jensen med, at vejret er en god historie, mens klimaet ikke er?

  • 2. Hvordan er vejret en god historie? Inddrag gerne egne erfaringer.

  • 3. Hvilke af de klassiske nyhedskriterier lever ”vejret som en god historie” op til?

  • 4. Hvilke nyhedskriterier lever vejrhistorier ikke op til?

  • 5. Hvad mener Lasse Jensen med, at ”der ikke kan presses en interessevækkende nyhed ud af en meget væsentlig problemstilling. ”? (Se linje 9-18)

  • 6. Hvad er de bredere konsekvenser af Lasse Jensens pointer i forhold til avisers (og nyhedsmediers) traditionelle rolle?

Jeg vælger en frivillig gruppe, som skal fremlægge og styre besvarelsen bagefter :)

• • Her ligger "fælles"-dokumentet