Kompendium til forløbet ligger digitalt her

1/9 | Introduktion - nu med appelformer!

Hvor er det herligt at se jer igen :) (Og hvis ikke, så faker vi det høfligt...)

Som lektie skulle I se video... I skal ikke kunne alle begreberne den gode hr. Søren benytter i videoen, men det skulle gerne give jer en smagsprøve på, hvor vi havner, og hvad I skal arbejde hen imod...

Vi starter med det mere grundlæggende i et lille slideshow

Hvis vi bliver færdige før tid, så er man voldsomt velkommen til at læse afsnittet:

Retorik i "Håndbog til dansk". (Det bliver alligevel lektie til torsdag.)

3/9 | Henrik Dahl brokker sig vha. billedsprog

På siden er der en del interaktive opgaver, som I får X - minutter til at gennemføre - spørg endelig, hvis I simpelthen ikke forstår det - ellers er de selvrettende:

Interaktive opgaver

15/9 | Argumentstyper og -kneb (Vi ser lige, om vi kan nå det...)

Argumenter kan være voldsomt forskellige, og de kan appellere til os på forskellig vis. I er alle voksne, så et argument a la: "Fordi jeg siger det!" er måske ikke så velvalgt.

Vi lister de forskellige, og I finder (gruppevis) på mindst 2 ekstra eksempler, så alle er med:

Årsagsargumentet:

• • P: Han får hvide tænder.

  • B: Han bruger Colgate.

  • H: Colgate giver hvide tænder.

Tegnargumentet:

• • P: Der er nogen hjemme

  • B: Der er røg i skorstenen

  • H: Røg i skorstenen er et tegn på, at nogen er hjemme.

Klassifikationsargumentet:

• • P: Sokrates er dødelig.

  • B: Sokrates er et menneske.

  • H: Mennesker er dødelige.

Generaliseringsargumentet:

• • P: Det er en dårlig film.

  • B: Jeg kender flere, der siger, den er dårlig.

  • H: Når flere siger, den er dårlig, må det passe.

Sammenligningsargumentet:

• • P: Jeg vil gerne have fri til at gå til lægen.

  • B: De andre har også fået lov.

  • H: Når de andre har fået lov, er det rimeligt, at jeg også får lov.

Autoritetsargumentet:

• • P: Det er forkert at gøre det.

  • B: Min far siger, det er forkert.

  • H: Det, min far siger, er rigtigt.

Det moderne/nye-argumentet:

• • P: Den er ikke god.

  • B: Den er alt for gammel.

  • H: Når noget er gammelt, er det ikke godt.

Motivationsargumentet:

• • P: Du skal gøre, som jeg siger.

  • B: Ellers går det galt.

  • H: Jeg ved, hvad der er rigtigt at gøre.

Ovenstående er valide argumenter, men hvad nu, hvis man helt bevidst fx misinformerer? Hvis ens formål er at vinde en debat for enhver pris? Så kan man benytte nedenstående:

Fejltyper og argumentationskneb;

Postulat: Man fyrer en masse påstande af uden belæg... (Tænk på de klynkende unge - det gør ESA)

At gå efter manden/Ad hominem. Usaglige personangreb.

Afledningsargument: Inddrage irrelevante argumenter.

Whatabout(isme): Man skifter igen fokus...

Glidebaneargument: Noget vil medføre noget andet... (Bare I rammer nogenlunde rigtigt, så er det fint... - de tre foregående minder uhyggeligt meget om hinanden.)

Cirkelslutning: Den er ringe, fordi den er.

Stråmandsargument: Man planter et argument hos modparten.

Vi har et par fine eksempler på den sidste her:

I skriver jeres eksempler ind her

17/9 | Mette Frederiksens "Corona-tale"

Formål og fokus

I skal bruge al teorien, som vi har arbejdet med indtil nu i forløbet.

I skal i par/små grupper analysere talen, hvorefter I meget gerne må sætte jeres arbejde ind i fællesdokumentet her:

Arbejdsark til Mette Frederiksens tale

MEN! - Inden I går i gang, ser vi lige et uddrag af talen

21/9| Mette F. og I skal have en aflevering for!

Da I jo fik rigeligt med tid (på egen hånd), så burde en opsamling, hvor I præsenterer jeres fund, være peace of cake ;)

Så om 15 minutter starter vi inde i fællesdokumentet.

Arbejdsark til Mette Frederiksens tale

Når vi er kommet godt igennem ovenstående, forhandler vi voldsomt om, hvornår skal I aflevere praktisk taget det samme, men blot med Jakob Elleman Jensens Facebook-opslag... (P25)

Dvs.

I skal besvare:

• • 1. Hvilke emner berører JEJ i opslaget?

• • 
    

    1. Hvilke appelformer anvender JEJ? Husk at finde nogle tekstcitater, der viser appelformerne.

    2. Hvilke sproglige virkemidler anvender JEJ i talen? Brug eventuelt analysepapiret: “At analysere retorik og argumentation” som inspiration?

    3. Hvad er JEJ hensigt med opslaget?

    4. Fungerer det efter hensigten?

  • 
    

• FORMALIA:

  • • I skal aflevere cirka 1 a 4 ark - cirka 1800 anslag inklusive mellemrum - læg mærke til; normalt er det 2.400 - selv tak. Brug pladsen til tydeligt at markere: Nu er jeg ved denne del af analysen... Etc => se linket her:

    • Retorisk analyse af meningsjournalistik

    • "Men, Peter?" - kan jeg fornemme, at nogen vil spørge: "Det er jo ikke en journalist?". "Næ, men det er den analysevejledning, der kommer tættest på." Den skal afleveres: 8/10

24/9 | Tale og lidt om Corona...

I skal holde tale!

Åh ja... Men vi gør det på en meget human måde - der er lavet nogle relativt ufarlige situationer, som I skal tage udgangspunkt i, og (de fleste) må holde talen for en lille gruppe...

Alt dette bliver forklaret her

Men inden er der lidt hjælp til retoriske virkemidler og lidt andet...

29/9 | Politisk kommunikation - valgvideo

Vi tager et (kig) på Ciceros pentagram, før vi lige går videre...

Det retoriske pentagram er en kommunikationsmodel, der kan anvendes både, når du analyserer tekster, og når du skriver tekster.

Hjørnerne i pentagrammet er de ting, du skal overveje, når du analyserer en tekst, og når du skriver en tekst. Hjørnerne hænger sammen, så hvis du ændrer elementet i et hjørne, vil de andre hjørner også blive ændret.

Man anvender sine overvejelser om teksten til at finde frem til forfattens intention med teksten. (ALTSÅ = hvad er tekstens formål?)

Emne: Det overordnede emne, som teksten omhandler, og som derfor er fokus i teksten. Et emne kan både være ukontroversielt og kontroversielt.

Afsender: Afsenderen og dennes holdninger og baggrund vil have betydning for teksten.

Modtager: Der kan være både en reel modtager og en intenderet modtager af teksten.

Omstændigheder: Der kan være nogle omstændigheder uden for teksten, som har betydning for teksten, eksempelvis nogle historiske eller samfundsmæssige omstændigheder, forholdet mellem afsender og modtager, og det medie teksten er beregnet til.

Sprog: Sproget i teksten kan variere i forhold til eksempelvis formalitet, og de appelformer der anvendes i teksten.

Nu skal vi have det hele i spil igen :) CASE!

• Opgave til valgvideoer

Transskriptionerne ligger også her

8/10 Diskursanalyse og afslutning af forløbet

Flere ting på programmet i dag:

1. I skal evaluere - nogle af jer er tyvstartet, fint nok, men vi skal lige have alle med...

2. Kort om den virtuelle aflevering - og en opfordring til at aflevere i dag :)

3. Diskursanalyse - Vi fokuserer på nodalpunkter og ækvivalenskæder - I skal bruge det efter ferien, hvor I skal lave dansk-historieopgave, som jeg tænker, at Anne har forklaret en masse om...

DISKURS - HVAD ER DET FOR NOGET?

"En diskurs afspejler et bestemt tankesæt omkring et emne og er en bestemt regulerende måde at italesætte et emne på. Sproget er aldrig neutralt, men har derimod en magt, der viser, hvad afsenderen tænker om et emne." (definition taget fra Diskursanalyse i dansk) Det skulle gerne hænge nøje sammen med jeres eksempler på ordvalgsargumenter :)

Eksempelvis: SU

"Mange studerende modtager SU (Statens Uddannelsesstøtte). Hvilke medbetydninger er der til Statens Uddannelsesstøtte? For det første er der tale om en støtte – dvs. noget man får, som det lyder som om, man er berettiget til. Støtte er noget, man giver, der hvor noget mangler. Afsenderen af denne støtte er staten – det vil sige, at man får dette nødvendige tilskud fra en legitim giver, som de fleste i Danmark nok har tillid til. Denne nødvendige støtte fra staten går til uddannelse af det unge menneske. I de fleste lande er man enige om, at uddannelse er en god investering. Alt i alt klinger Statens Uddannelsesstøtte som et vigtigt, nødvendigt og helt berettiget økonomisk tilskud til unge under uddannelse."

MEN ak! - Der er/var, eller også kommer det helt sikkert..., krisestemning (eller er det en falsk diskurs sat af politikkerne?) så, måske er nedenstående mere rigtigt:

"...og nogle politikere begyndte at kalde SU’en for cafepenge. Hvorfor det? Første gang, man hørte ordet, var i 1990’erne, hvor staten ville spare penge ved at skære i SU’en til hjemmeboende, for eksempel gymnasieelever. Nogle politikere talte derfor om cafepenge i stedet for SU, og beløbet gik fra at lyde som en berettiget støtte fra staten til uddannelse til at lyde som luksuriøse lommepenge, som de unge sad og drak caffe latte for på cafeerne."

Ved hjælp af denne sproglige nydannelse etableredes en SU-kritisk diskurs, som på sigt kan skabe grobund for at skære i SU'en.

Hvad ville der mon ske, hvis vi begyndte at kalde pensionen for et golftillæg? Eller hvilken forskel gør det, om man kalder en provokeret abort for et fosterdrab eller for "kvindens ret til at bestemme over egen krop". Samme handling - noget forskellig diskurs...

Nodalpunkt og ækvivalenskæde

Begrebet ækvivalenskæde benyttes om det fænomen, at forskellige ord og udtryk i en tekst kædes sammen, således at der konstrueres en ensartethed eller identitet mellem dem. Ækvivalenskæder er bygget op omkring et nøgleord, et såkaldt nodalpunkt.

Eksempelvis i Pia Kjærsgaards tale på Dansk Folkepartis årsmøde i 2010 optræder følgende ækvivalenskæde, der slynger sig rundt om nodalpunktet indvandrer:

- disse udlændinge, umuliusser, uduelige somaliere, muslimske fanatikere, muslimske terrorist, umulige udlændinge, muslimsk galning, islamisk helvede, osv.

Ordene i ækvivalenskæden forbinder sig med hinanden og sender betydning tilbage til kædens nodalpunkt, der således tager farve af betydningerne fra samtlige ord i kæden.

Ofte forekommer der ækvivalenskæder i en tekst, der står i et konfliktfyldt og antagonistisk (modsætning) forhold til hinanden.

I Pia Kjærsgårds tale optræder der en en antagonisme eller modsætning mellem ækvivalenskæden omkring nodalpunktet indvandrer og en ækvivalenskæde omkring nodalpunktet Danmark eller danskere. Omkring det sidste punkt kredser følgende ord:

- Os, borgere, børn og børnebørn, sosu-assistenten, fysioterapeuten, nation, kolonihavehus, campingplads, Jellingestenen, Holger Danske osv.

Begreberne ækvivalenskæde, nodalpunkt og antagonisme er hentet fra den diskursanalytiske metode, der undersøger den måde sproget former vores opfattelse af verden. Ækvivalenskæder appellerer ofte til følelserne (patos) og bruges i argumentationen til selv at tage patent på, hvordan bestemte ord skal forstås og hvilke medbetydninger de skal have.

Og nu skal I have fingrene beskidte - vi deler jer lige op, så I ikke alle sidder med det samme (der er 2 tekster, og vi skal være færdige i dag) - Gruppearbejde

05-05-22 Repetition

Vi tager et hurtigt blik på lidt fagbegreber, hvorefter I skal arbejde med et rigtigt eksamensspørgsmål:

Slideshow

Eksamensspørgsmål