HVIS din proces tager udgangspunkt i et problem, må du først gå videre her, når du har undersøgt problemet grundigt og anskaffet viden om det problem, du nu vil løse.
Når du så skal til at finde på løsninger, har du sikkert allerede en idé i hovedet. Men den idé bør du ikke blive for knyttet til. For din første indskydelse på en løsning er ofte en knap så god løsning. Det er fordi din første løsning er den umiddelbare løsning. Den oplagte, som sjældent har særligt stort potentiale. Så derfor: Tag din løsning, skriv den ned på et papir, krøl papiret sammen og smid det ud i skraldespanden.
De gode løsninger kommer, når vi tvinger hjernen til at tænke på tværs af det oplagte. På tværs af vaner og systemer. Når vi er kreative.
Men hvordan gør man det? Du kan med fordel gennemføre en ideudviklingsproces vha. øvelser indenfor divergent og konvergent tænkning, som er forklaret under videoen nedenfor. I videoen kan du se Lakserytterens bud på, hvordan man kan være kreativ.
For at finde på gode kreative ideer skal du arbejde i to modus efterfulgt af hinanden:
Det åbne modus, også kaldet divergent tænkning, hvor du skal producere en MASSE ideer (kvantitet)
Det lukkede modus, også kaldet konvergent tænkning, hvor du udvælger og færdiggør (kvalitet)
I denne fase, handler det om at finde på en masse ideer. ”Kvantiet frem for kvalitet”. Umiddelbare åndsvage og skøre ideer er tilladte. I skal finde jeres barneintuition frem og lege ideer frem. Negativitet, vurderinger og ”det kan man ikke”-attitude er bandlyst. Find den positive stemning og energien frem.
I behøver ikke lave samtlige øvelser nedenfor, men vælg dem ud (fx tre stk.), I har lyst til at prøve.
Skriv alle de ideer ned, du selv kan komme i tanke om.
Kan organiseres som:
Sæt jer i gruppen rundt om et A3-ark. Alle skriver så mange ideer på post-it, som de kan komme i tanke om – én idé pr. post-it – og placerer ideerne på A3-arket i midten. Ingen siger noget.
Efter 3 min. taler I ideerne igennem i gruppen. Her må man gerne spørge ind til ideerne og/eller videreudvikle på nogle af ideerne.
Materiale: A3-ark og post-it-sedler.
Vi har nogle gange lettere ved at kritisere. Og denne uheldige egenskab kan vi vende til vores fordel, som i denne øvelse.
Negér jeres udfordring. Dvs. hvis udfordringen er: ”Hvordan får vi unge mennesker til ikke at starte med at ryge”, vil den negerede version være: ”Hvordan får vi unge mennesker til helt sikkert at begynde med at ryge”
Lav nu en brainstorm på den negerede version af jeres udfordring.
Negér jeres bud fra punkt 2) og I skulle nu gerne have lidt flere bud på løsninger til jeres oprindelige udfordring.
Kan organiseres som:
Stil jer op ved siden af en væg, tavle eller vindue. Skriv en idé pr. post-it, sig den højt idet du sætter lappen op på væggen.
Alle bidrager så længe I kan komme i tanke om noget.
Herefter tager I lapperne ned og negerer dem til mulige løsninger på jeres oprindelige udfordring.
Materiale: post-it-sedler.
Tag udgangspunkt i jeres udfordring og find på løsninger, som helt tydeligt løser problemet, men som oplagt er dårlige løsninger. Fx, hvis udfordringen er: ”unge kvinder er bange for at gå alene på gaden når det er mørkt” kan en dårlig løsning være: ”udgangsforbud for alle mænd efter kl. 22”. Den elendige idé skal selvfølgelig ikke anvendes, men den kan inspirere til andre mulige løsninger.
Kan organiseres som:
Tag en bold og kast den mellem jer i gruppen. Den der kastes til, skal komme med et bud.
Skriv buddet ned på en post-it og kast igen. Fortsæt indtil alle er kommet med mindst ét bud.
Tag udgangspunkt i de ideer I fik, en efter en, og udfold dem. Brug fx sætningsstartere som: ”og så kunne man…”, ”det ville være sjovt hvis…”, ”ja, og det kunne også være…”
Materiale: post-it-sedler og en bold.
Vend kort/ (små papirslapper) med forskellige ord på. Et ad gangen, og noter på post-its, hvad du associerer med dette ord i relation til at finde en løsning på din udfordring.
Ordene kunne fx være: Leopard, Brandmand, Hulahopring, Vuggestue, Politiker, Solstråle, Kajak, Bibliotek, Guitar, Hotel, Gymnasiet, Soldat
Skriv ti ord ned i henhold til det emne du arbejder med. Kombiner nu ordene og se, om nogle af kombinationsmulighederne giver anledning til noget, man vil kunne bruge til noget.
Noter brugbare kombinationsmuligheder, eller nye ideer, I kommer i tanke om på baggrund af kombinationerne.
Noter 5 tilfældige ting og deres funktioner eller egenskaber. Sæt herefter egenskaberne på andre ting i relation til dit overordnede emne, og se, om det kan give nye ideer til at gøre noget anderledes på.
Eksempler: Ting Funktion eller egenskab
Brobizz: Registrerer automatisk vha. chip
Pandelampe: Lyser på det, man kikker på
Grønne planter: Giver bedre indeklima
Nyheder: Bringer information til borgerne
Isolering: Beskytter mod kulde
Hvis man nu er ved at innovere på fx daginstitutioner, kan man forsøge sig med egenskaberne ovenfor på daginstitutioner. Kan det give nogle nye ideer? Kan man fx registrere automatisk vha. chip i en daginstitution?
I denne fase skal ideernes modnes, sorteres, kvalificeres og udvælges. Her kan den kritiske sans komme på banen. Her gælder ”Kvalitet frem for kvantitet”, og der videreudvikles på ideer fra den divergente fase. Målet er en eller to gode ideer til sidst.
I behøver ikke lave samtlige øvelser nedenfor, men vælg dem ud (fx tre stk.), I har lyst til at prøve.
Nu skal du samle ideerne fra den divergente proces og gruppere dem i bunker med ideer af samme karakter. Find herefter en overskrift til hver gruppe, og konstruer en ny samlet idé ud fra hver bunke.
Medbring de fire bedste løsninger fra den divergente fase. Sammensæt en ny løsning, der indeholder de bedste dele af de fire løsninger.
Alle i gruppen vælger en idé, som de skriver ned øverst på hver deres A4-papir. Der kan evt. tilføjes et par sætninger, hvor man kommer med uddybninger eller tilføjelser til ideen. Uden at snakke, sender alle nu deres papir videre med uret til den næste gruppedeltager, som har ét minut til at skrive videre på den idé, som står på det stykke papir man modtager. Man kan fx starte sætningen med: ”ja, og så kan man…”
Når papiret har været rundt i hele gruppen, stopper øvelsen, og man kan i gruppen snakke om de forskellige ideer.
(Denne øvelse kan også anvendes i den divergente proces)
Vælg en idé, som i ønsker at udfolde og noter ideen i midten af et stykke A3-ark. Skriv associationer til ideen rundt på papiret og forbind dem til ideen i midten med en streg. Skriv nu på samme måde videre ud fra de nye associationer.
Vurder herefter, i hvilken retning det vil være mest interessant at arbejde videre.
Vælg fx tre ideer ud og tag dem én ad gangen. Forklar fordele og ulemper ved ideen. Formålet er at få vurderet hvilke ideer man bør gå videre med og hvilke, man bør sortere fra.
Kan organiseres som:
Den ene i gruppen finder alle fordelene ved ideen og forklarer, hvorfor det er en fordel.
En anden tager sig af ulemperne.
En tredje noterer, hvad der bliver sagt og organiserer argumenterne.
Materiale: post-it-sedler eller almindeligt A4-papir.
Idescreening kan benyttes til at vælge, hvilke ideer man vil arbejde videre med. Giv hver ide et tal fra 1 til 5 (hvor 5 er bedst) under hver kategori, som man vælger at vurdere ideerne ud fra. Vurder, i hvor høj grad ideerne opfylder kategorien og læg tallene sammen til sidst. Ideerne med højeste pointsum vurderes som dem, med mest potentiale.
Ide 1 Ide 2 Ide 3 Ide 4
Løser ideen problemet? _____ _____ _____ _____
Teknisk mulig at gennemføre? _____ _____ _____ _____
Udviklingspotentiale? _____ _____ _____ _____
Hvor lille er risikoen? _____ _____ _____ _____
Hvor stor er gevinsten? _____ _____ _____ _____
(økonomisk, socialt, miljømæssigt) _____ _____ _____ _____
Vil ideen være nem for forbrugeren at tage til sig? _____ _____ _____ _____
Hvor nem er ideen at realisere? _____ _____ _____ _____
Andet? _____ _____ _____ _____
Point i alt: _____ _____ _____ _____
Alle i gruppen tegner individuelt og uden at sige noget, hvordan man tænker ideen ser ud. Bemærk, man kan godt tegne en proces, en service eller et koncept hvis man forsøger at være lidt kreativ.
Efterfølgende sammenligner gruppen hinandens tegninger og snakke detaljer og forskellige opfattelser igennem. Der tegnes en ny samlet tegning for gruppen.
Materiale: papir og blyanter
Gruppen samarbejder om at bygge konceptet bag ideen. Her vil man ofte opdage, at der hersker forskellige forestillinger af, hvad ideen konkret går ud på. Gruppen skal i fællesskab få bygget det endelige bud.
Materiale: Hvad man kan finde af materialer. Fx. pap, tape, elastikker, ispinde, snor stof, clips, sugerør...