Som hovedregel skal du bruge præcis samme fremgangsmåde som ved fysiske bøger!
I nogle iBøger kan du finde sidetal (ofte page frem for side). I andre iBøger kan du ikke finde sidetal, men må henvise til kapitlet/afsnittet i stedet.
I litteraturlisten skal du gøre opmærksom på, at der er tale om en iBog. Du skal desuden skrive, hvornår du sidst har besøgt siden (iBøger kan jo blive ændret løbende).
Det er ikke nok at indsætte et link til online materiale, for links vil ofte dø med tiden. Du skal i stedet beskrive materialet så detaljeret på litteraturlisten, at læseren kan finde frem til materialet uden brug af link.
For en sikkerheds skyld kan du gemme materialet fra de iBøger, du bruger (hvis iBogen ændres eller lukkes, skal du have adgang til det, du har benyttet dig af).