Indledning

Hvad er kravene til en indledning?

  • Indledningen skal placeres på siden lige efter indholdsfortegnelsen.

  • Det er læserens første møde med din besvarelse, så sørg for at give et godt førstehåndsindtryk! En god indledning skal give læseren lyst til at læse opgaven og give læseren en fornemmelse af at være i gode hænder.

  • Du skal ikke skrive selve opgaveformuleringen i indledningen (for den står allerede på forsiden). I stedet skal du præsentere dit emne, dit fokus og hovedtrækkene i din opgaveformulering. Du skal altså vise, at du er i stand til selvstændigt at forholde dig til opgaveformuleringen. F.eks:

      • Hvad vil jeg skrive om? (emne)

      • Hvorfor er det vigtigt/spændende at skrive om det? (relevans)

      • Hvilke spørgsmål vil jeg undersøge og svare på? (fokus, afgrænsning)

      • Hvordan har jeg tænkt mig at gøre? (metode, opbygning)

      • Hvilket materiale vil jeg bruge? (materiale)

  • Ved at læse indledningen, konklusionen og indholdsfortegnelsen skal læseren kunne få et klart og præcist billede af dit projekt.

  • Du kan først skrive din indledning færdig, når du har skrevet det meste af din opgave, men det er en god ide at skrive lidt på indledningen undervejs.