En SRP-opgave skal indeholde 15 til 20 siders brødtekst. En side svarer til 2400 anslag inklusiv mellemrum.
Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, fodnoter, bilag, billeder, tabeller og figurer tæller som udgangspunkt ikke med.
Resumeet medregnes i det samlede omfang.
Hvis der bruges meget symbolsprog (f.eks. noder, udregninger eller formler) kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres fysiske omfang på siderne i stedet for at tælle antal anslag. Dvs. "1 side er 1 side". Snak med dine vejledere om dette.
En SRP-opgave skal indeholde nogle obligatoriske elementer:
Forside
Resume
Indholdsfortegnelse
Indledning
Hovedafsnit og underafsnit med fodnoter/henvisninger og evt. citater
Konklusion
Litteraturliste
Evt. bilag